22/10/2024
Sydsvenske ødelæggelser....
Oktoberstormen 2023 tog fat i Sverige for 1 år siden (med det svenske navn ”Babet”).
Umiddelbart efter stormen fik Statens geotekniska institut, SGI - Swedish Geotechnical opbakning blandt de sydsvenske kommuner til at foretage en droneopmåling af hele kysten. Den værst udsatte strækning havde en erosion på 169 m3 pr. løbende meter. Opmålingerne har givet grundlag for at kalibrere de hydrauliske modeller, at bevare historisk vidnesbyrd og at fungere som beslutningsgrundlag.
På Kustmötet i Kristianstad i sidste uge kom det frem, at de sydsvenske forsikringsselskaber har en fordeling på skadesomkostning på 20% fra vandskader, 30% brandskader og 10% naturskader. Men… i de år hvor der er særligt voldsomme storme og skybrudshændelser udgør naturskaderne op til 40%.
Skadeserstatningen efter Babet har været forholdsvis lille; blandt andet, fordi en stor del af skaderne ikke er forsikringsdækket.
Fortidens synder står klart visse steder på de svenske kyster. Ved Löderup Strandbad i Ystad Kommune er der en tidligere åben sandkyst siden 1970erne forvandlet til en stenkyst i forvredne formationer.
NATOUR har i 2023 for Ystad kommune faciliteret dialogmøder med områdets interessenter for at skabe fælles forståelse af områdets kvaliteter – natur, kulturmiljø og rekreativt, og de kysthydrauliske forhold, og mulighederne for ændret udvikling til det bedre.
I 2024 udarbejdede tegnestuen med grundejerne 3 ideskitser for strækningen, hvor den foretrukne blev den landskabstilpassede bølgebryder (”connected breakwater”). Løsningen er baseret på en genopbygning af sandprofilet i en række ”sandlommer”. De nuværende blokerende høfder fjernes, og de mange stenmængder genbruges i nye strømlinede formationer, som delvist genopretter den naturlige sedimenttransport på kysten.
For Länsstyrelsen Blekinge udarbejdede tegnestuen i 2023 helhedsplan for sikring af Karlskronas verdensarv med fokus på kulturværdierne og deres afsæt for designet af løsningerne.
Løsningerne tager helt konkret udgangspunkt i de materialer, former, hældninger, dimensioner og teknologier som verdensarvens bygninger og anlæg er formet af, herunder barokbyplanen med dens ydre fæstningsværker, det rudeformede vejnet og bastionerne i skærgården.
Arbejdet resulterede i en fasedeling i et kort-, langt og meget langt tidsperspektiv – fra i dag til efter år 2300. Arbejdet blev udført i samarbejde med Blekinge Museum, DHI og Tengbom.
De afgørende omdrejningspunkter i begge sager har været stedets særlige kvaliteter, det gode samarbejde, opbygning af fælles forståelse og kreativt engagement for at finde de bedste fælles løsninger.
Etableres nye kystsikringsanlæg uden det nødvendige afsæt i stedets natur og dynamikker, vil vi også i Danmark i de kommende år, se mange flere utilpassede anlæg, som stensætningen i Löderup, der over tid har forvansket den smukke, åbne sandkyst.
