02/01/2022
Et kig ind i 2022 og et kig tilbage. Hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen??
Set med mine øjne, så er vi i gang med at lede efter vores sjæl. Vi har i vores dele af verdenen, levet i mange år i fravær af ånd og sjæl.
Vi har levet en generation hvor centralisering, ensrettet hed, produktivitet og præstation har præget dagsordenen.
Det har resulteret i høje menneskelige ofre. Vi har en generation hvor depression, stress og bogstavs mennesker har præget dagligdagen.
Vi kommer fra et liv, hvor vi ikke krævede at rejse 2 gange årligt, hvor vi kunne leve af et stykke jord, endog ganske udmærket, hvor priserne på huse var i en sådan tilstand at jeg som 22 årig var i stand til at købe en andelslejlighed i det mondæne kvarter på Østerbro, vel at mærke som enlig og til en ganske almindelig løn.
Dette er mine døtre under ingen omstændigheder i stand til i dag. Hvis de skal købe noget som helst, så skal de være mere end en og have to fuldtidsjob og give køb på en masse sjæl og ånd.
I min tid er rejsen væk fra nærvær, sjæl og ånd blevet et helt almindeligt liv, hvor depression, stress og bogstavbørn er noget som vi tilsyneladende blot har accepteret som en del af livet. Vi har dæmpet det med medicin fremfor at kigge på årsag.
Jeg har i mange år haft en følelse af at en bobbel ville sprænge på et tidspunkt. Jeg kunne se korruptionen udmønte sig i stor stil i mange sammenhænge. En elegant korruption, som det blotte øje ikke helt fik øje på.
Jeg har set en centralisering af hele vores erhverv, som har fanget mennesket ind i en slave lignende tilstand igen, hvor det er multidimensionelle virksomheder der har haft en enorm grådighed og gjort mennesket til en genstand for en enorm indtjening, som det almindelige menneske ikke har begreb om hvor stor er.
En centralisering af fusioner af stort set alle erhverv der har betydet at den lille erhvervsdrivende ikke har en chance mere i dagens Danmark.
Så den lille erhvervsdrivende gik fra at være et frit menneske til at blive afhængig af et stort firma, som tog ens selvstændighed.
Samtidig med at priserne på bolig, mad og andre fornødenheder har taget en himmelflugt, så de fleste mennesker i dag er forgældet til op over begge øre, og ikke kan røre sig fordi de er tvunget til at arbejde sig væk fra ånd og sjæl.
Hvis mennesket ikke er forgældet op over ørene, så er der en stor del der er dømt udenfor samfundet pga. de bukkede under for presset.
Det er de færreste som ikke oplever stress, depression, pres og apati overfor hvorfor er vi egentlig her på Jorden.
I hvert fald i vores lille land, som er gået fra at være verdens lykkeligste folkefærd til at være totalt udsolgt i stort set alt vores værdi til fremmede lande. Og dermed fanget i et slaveskab igen. Blot i endnu større målestok.
Den bobbel har jeg kigget på fra et helikopterperspektiv hele mit voksenliv, og jeg har vidst at den bobbel ville sprænge på et tidspunkt, fordi vi har fjernet os fra det der er vigtigt. Nemlig vores Sjæl.
Det er den sjæl, den ny Tid her kalder på. Vi bevæger os ind i en Ny Tidsalder i disse årtier, og netop i disse dage ændrer sol måne og stjerner sig i en sådan grad, at vi alle som en kan mærke at der sker ændring i vores opfattelse.
Ingen kommer til at glide igennem uden at kunne mærke en ændring. Og den kan være stor eller mindre stor, afhængig af om vi er villige til at give slip på det gamle og udvide vores bevidsthed til at se nye veje. Og de nye veje er slet ikke synlige for os endnu, men muligheder som vi kan forholde os til og tage individuelle beslutning om hvilken sti vi vælger at gå på fra nu af.
Den Nye tidsalder, den feminine tid, kalder på rummelighed, kærlighed, fællesskab, ligeværd og medfølelse.
Når vi når til at vi ikke nænner at behandle andre mennesker eller dyr ikke ordentligt mere, så er vi godt på vej.
Men hvis vi holder fast i den arrogante måde vi har set på det hele indtil nu, ja så bliver det en hård opvågning. Vi har levet i en højst mærkværdig generation, hvor vi har troet vi kunne styre naturen og hvor vi har haft en overbevisning om at vi kan behandle dyr og planter efter forgodtbefindende. Den tid er ved at være forbi.
Vi er på vej ind i medmenneskelighed. Vi kan f.eks. tage det meget synlige problem: Penge problemet. Der er i virkeligheden penge nok til ALLE mennesker på Jorden, men af en eller anden forunderlig grund har nogle formået at fordele den energi på en helt skæv måde.
Der er interesser der har interesse i at dele af vores befolkning på Jordkloden forbliver fattige.
Hvis vi alle virkelig havde medfølelse for vores medmennesker, så var INGEN udstødt eller fattige på vores Jord.
Den lektie skal vi nu til at lære. At dele. At sørge for at alle har lige, fremfor at rage til os. Vi kan ikke se vejen endnu, men det er det jeg syntes er vildt spændende ved at være vidne til at vi bevæger os ind i en ny Tidsalder. Det er hvordan har vi tænkt os at gribe denne opgave an.
Jeg mærker inden i mig at der er noget der kalder på et fællesskab, fremfor den kultur jeg er blevet voksen i:
Alle har nok i deres, ingen har overskud til helt at tage sig af andre end sig selv osv.
Det er en kultur, som jeg ser den, der har hersket de sidste mange år og som jeg ser det er den bobbel der får det hele til at springes.
Aldrig har vi haft så mange ensomme mennesker i vores land som vi har nu. Aldrig har vi været så langt væk fra hinanden som vi er nu, og i særdeleshed i disse år.
Jeg ser at vi går en meget vigtig tid i møde, hvor det handler om at få gjort os selv så stærke og sunde til at gennemgå den opgave vi står overfor.
Naturen siger stop nu. Vi kan ikke blive ved med at manipulere med natur. Det er bare en vej der ikke vinder noget som helst.
Vi er på vej tilbage til Sjælen der kalder.
Den er vigtigere end det rigtige hus. Den rigtige bil. Den rigtige kæreste. Det perfekte liv, som er en leg vi har leget nu i mange år.
Det perfekte liv ligger ikke udenfor os selv.
Den lægger indeni os selv.
Og den lektie står vi overfor at skulle lære nu.
Alle som en, uanset hvor vi anser os selv at være på bevidsthedsniveauet.
Jeg glæder mig til rejsen, og jeg glæder mig til at rejse sammen med dig, der mærker kaldet her.
Sat Nam
Sussie Jasmine.
