22/10/2024
Unge talenter er langt foran i terapeutiske samtaler – og det er en udfordring for deres ledere. 💔
Mange unge har en imponerende evne til at gennemskue manglende selvindsigt hos deres ledere.
Det er et problem for de virksomheder, der endnu ikke har forstået, at disse talenter – med alt, hvad de rummer – er kommet for at blive.
Lad mig illustrere med et eksempel: 👇
Jonas har været i sit drømmejob i 3-4 måneder. I begyndelsen var alt nyt og spændende, men efterhånden bliver han opmærksom på, hvordan han i virkeligheden bliver behandlet som "underleverandør" til sin leder.
❌ Der gives ikke konstruktiv feedback. Der er ingen dialog om styrker, potentialer eller ønsker til faglig og personlig udvikling. Der er blot fokus på leverancer.
❌ Jonas ser også, hvordan lederens adfærd – især på dårlige dage – afslører en mangel på selvindsigt. Samtidig bemærker han, at andre ledere i virksomheden agerer anderledes.
Eksemplet er simpelt, men de talenter, jeg arbejder med, gennemskuer lynhurtigt "voksne" med lav selvindsigt og modvilje mod at arbejde med deres skyggesider.
Og det er et stort turn-off. 😒
Unge talenter fravælger ledere, der ikke kan vise selvindsigt, sige undskyld eller anerkende dem som mennesker – ikke blot som ressourcer.
Vi har nu en generation, der har været i terapi, inden de træder ind på arbejdsmarkedet.
De er vant til coachende samtaler, lytning og indlevelse fra forældre, venner og andre voksne gennem hele deres liv.
De er trænede 🏋 i at forstå sig selv – de ved, at bevidstheden om triggere, mønstre, traumer og adfærdsregulering er essentielt for at have det mentalt godt, både individuelt og i samspil med andre.
Den værktøjskasse 📚 har min generation ikke haft adgang til i samme omfang, og det gør, at mange unge søger andre ledere, hvis vi ikke udviser selvindsigt, evne til at udvikle os og skabe et trygt arbejdsmiljø.
💔 Unge bryder simpelthen samarbejdet med os, når vi ikke er bevidste nok som mennesker og som ledere.
Ledere, der omfavner psykoterapeutiske arbejdsmetoder, vil være langt bedre rustet til at møde denne generation. De unge ved, at sådanne værktøjer skaber værdi i en travl hverdag, hvor både ambitioner, bundlinje og trivsel skal gå hånd i hånd. 🥇📈