Teori U i Sinai - personlig ledelse for kvinder

Teori U i Sinai - personlig ledelse for kvinder Teori U i Sinai - personlig ledelse for kvinder Glæd dig til efterårets Sinai-workshop.

Teori U handler om forandring og skabende nærvær og vi har henlagt det til den fantastiske natur i Sydsinai, fordi den med sine særpræg er en meget befordrende ramme om dette kursus, som går i dybden i liv og ledelse. Vi lever enkelt på dette kursus: beduinerne har lavet en lejr til os i udkanten af en wadi ved Aqababugten og den udsøgte luksus består i at sove under den fantastiske stjernehimmel

og at have tid til ro og langsomhed og til fordybelse. Vi lader mindfulness gennemstrømme krop og sind og sætter fokus på nogle relevante temaer.

04/01/2025

Pyh!!!
Jeg fik annonceret at nu ville jeg lukke for denne side, men det viser sig at være noget mere bøvlet end jeg havde forestillet mig. Svedige timer uden det er lykkedes og gode menneskers hjælp er havnet lige her: siden er her stadig!! Det eneste lyspunkt er de berørende meldinger fra jer læsere. De kommer frem hver gang jeg sætter mig til computeren og gør at der midt i besværet er et kæmpe lyspunkt.
Hold ud, siger jeg til mig selv, måske lykkes det - måske ikke. og så må siden leve, som den bedst kan, ligesom alle de sider for mennesker, som ikke er her mere og som måske løb ind i samme udfordringer som mig inden de åndede ud for sidste gang.
En kærlig hilsen til alle jer, som læser dette, med en bøn om overbærenhed.
Godt nytår,
Kirsten (som så vidt fornemmes ikke er på vej til sidste udånding 😆)

Det er vist på tide, at jeg lukker denne fb side.  Da jeg startede den var det for at skabe et forum for de mennesker, s...
27/12/2024

Det er vist på tide, at jeg lukker denne fb side. Da jeg startede den var det for at skabe et forum for de mennesker, som enten havde været eller ønskede at være med på Teori U kurserne i Sinai. Men den politiske udvikling i mellemøsten - og den usikkerhed den skabte i Sinai - gjorde at Udenrigsministeriet frarådede rejser til Sinai. Og dermed blev det ikke forsvarligt at tage en gruppe med derned. Det blev til mange hold skønne, seje kvinder, som kastede sig ud i eventyret i tillid til at vi nok skulle få dem sikkert igennem den proces det er at udsætte sig for en helt anden virkelighed end den sædvanlige danske og dermed slå sprækker i den kendte persona, den kendte selvforståelse. Kvinder, der så deres egne usikkerheder og - for nogles vedkommende - indre monstre i øjnene og opdagede den styrke, der så kunne komme frem. Kvinder, der fik bekræftet deres livsvalg, og kvinder, der fik mod til at lave forandringer. Den fantastiske ørkennatur i Sinai, de gæstfrie beduiner og deres kultur, Katharinaklosteret og Mosesbjerget - alt dette var de ideelle rammer for kurset og jeg savner i den grad den intensitet, den varme og den lattermildhed, som jeg forbinder med mine ophold dernede.
Da vi startede disse kurser var det endnu ikke almindeligt at holde kurser i naturen. Lederkurser blev typisk holdt på kursus- og konferencecentre med eneværelser og fine middage, mulighed for brusebad og hyppig telefonisk kontakt til arbejdspladsen og til familien. Jeg skal sent glemme latterbrølet ca. kl. 20 en aften hvor gruppen havde fundet sig til rette på deres madrasser under den åbne himmel, og hvor latteren brød ud ved tanken om at de skulle fortælle dem derhjemme om at de gik i seng kl. 20 og stod op med solen ved 6-tiden, at de ikke fik fine rødvine og at de havde opgivet at få håret til at sidde og tøjet til at se nyvasket ud. Tak til alle jer deltagere, medundervisere, til Steen og Eid - og også til jer, der på denne side har vist interesse for sagen. May the force be with you 💃🙏🏻💃

Tune InNaturmeditation - walking meditationDu kender sikkert følelsen af at kunne sænke skuldrene og lave en lang udåndi...
28/08/2022

Tune In

Naturmeditation - walking meditation

Du kender sikkert følelsen af at kunne sænke skuldrene og lave en lang udånding, når du går i den fri natur.
Som mennesker udveksler vi med planter/træer, vand og luft i de omgivelser, vi er i.
Vi indånder luften, drikker af vandet og udveksler ilt og kultveilte med planterne.

Naturen er et rigtigt godt sted at tune in til sin egen basale eksistens.
Et sted at mærke åndedrættet, kroppen, hjertet og bevidstheden.

Stå af alle dine gøremål og vær med lørdag d. 17. september kl. 13-16.
Vi laver åndedrætsøvelser i naturen, walking meditation, sitting meditation og enkle kropsøvelser.

Det koster kr. 100, som videresendes til børnehjem i Ladakh.

Tag tøj på til at færdes i skoven - incl regntøj til let regn.

Send en mail til [email protected] senest d. 15. september, hvis du vil være med og mød op ved Rødemøllevej 1, Granslev, 8870 Langå

For dem, der synes, at Sinai ligger for langt væk, men som alligevel har lyst til tid til fordybelse, så er her en "fork...
13/05/2022

For dem, der synes, at Sinai ligger for langt væk, men som alligevel har lyst til tid til fordybelse, så er her en "forkortet" mulighed i det Østjydske:

D. 18 juni kl. 11-ca. 15 inviteres du til at møde frem i Røde Mølle, Granslev, Langå
til en dag med vejr, natur, humør og ro til fordybelse.

Vores livshistorie er med til at forme det menneske, vi er blevet til.
Ud af opvækst og påvirkninger, livsvalg og vendepunkter, nære relationer og mennesker, vi møder på vores vej, udvikles vi med vores særlige personlighedstræk, vores passioner og aversioner, vores særlige måde at udfolde det menneskelige på.
Det vil vi begynde en udforskning af.

Medbring sidde/liggeunderlag, tøj til vejret, sko til terrænet samt en bog til at skrive i.

400 kr. - inkluderer forplejning
Tilmelding senest d. 1. juni.
Tilmelding: overfør kr. 400 via MobilPay til nedenstående telefonnr. og send en mail.
Dagen bliver til noget, hvis der er 6 eller flere tilmeldinger.

Kære Sinai-sild og andet godtfolk Vores dejlige vært, Eid, i beduinlejren gennemgår lige nu en lang række behandlinger f...
23/06/2020

Kære Sinai-sild og andet godtfolk
Vores dejlige vært, Eid, i beduinlejren gennemgår lige nu en lang række behandlinger for sin ryg. Igennem længere tid har han været plaget af rygsmerter og en ryg, som pludselig sætter ud og som også betyder, at han pludselig taber ting. Det har gjort ham stadig mere uarbejdsdygtig og derfor uden indtjening. I et land, som ikke har socialhjælp, og hvor priserne er på himmelfart, er det virkelig ulykkeligt. Eid har i de sidste mange år udvidet sit - i forvejen omfattende hjælpearbejde - til an inkludere narkomaner på afvænning og har brugt alt sit krudt og sin indtjening på det.
Nu er han ganske enkelt selv i en trængende situation. Han skal både forsørge sig og betale tårnhøje priser for behandling i Cairo. Derfor vil jeg opfordre dig til at ransage lever og nyrer for at se, om du har mulighed for at bidrage. Det kan foregå sådan, at du skriver til mig, så aftaler vi at du kan overføre pengene til min konto og så sender jeg dem videre til Eid.
Så send en besked via messenger inden d. 7. juli og så tager vi den derfra.
For mig er det sådan, at en så hjælpsom og kærlig sjæl som Eid simpelthen fortjener en hjælpende hånd.
På forhånd tak!

02/04/2020

David Whyte puts it so beautifully!

19/03/2020

I denne udfordrende tid er der en del af os, som må holde os hjemme. Og for både børn og voksne er det måske en positiv udfordring at tage på sig: at sætte sig godt til rette med et æggeur sat på 5-10-15 minutter og følge sin indånding og sin udånding. Hvis tankerne tager dig væk fra projektet, så vend bare tilbage og mærk ind og udånding. Godt for nervesystemet, godt for hjernen og meget godt til at få ro, balance og god dansk HYGGE!! God fornøjelse!

TIME IN PÅ KRETA - 29. september - 4. oktober                                                     Læg mærke til kort til...
06/02/2019

TIME IN PÅ KRETA - 29. september - 4. oktober Læg mærke til kort tilmeldingsfrist! Læs om kurset på www.mellor.dk

16/08/2018

Der er stadig pladser i efterårets Time-in gruppe:

Vi mødes i efteråret følgende to søndage kl. 10-16:
D. 16.september og d. 18. November

Begge gange lægger vi op til at være ude i naturen - hvis altså vejret er til det og vi holder prisen nede ved at deltagerne selv medbringer en lille ret til fælles frokost.

Basis for dagen er langsomhed og mindfulness i alt hvad vi gør. Vi bringer opmærksomheden ind på vejrtrækningen og naturens uendelige gaver og første gang arbejder vi desuden med vores genogram (familietræ) for at opdage hvordan vi evt har fået indkodet et arvet familiesystem i vores eget liv.

Man melder sig for begge gange og betaler for begge gange (kr 1000) også selvom man kun kan deltage en af gangene.

Gruppen er lille (max 10) og man bliver optaget efter først til mølle princippet.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til [email protected]

15/08/2018

This is "Jes Bertelsen - pentagram" by Filmkompagniet on Vimeo, the home for high quality videos and the people who love them.

Der er noget skønt ved denne gamle fbside, som blev oprettet af en kursist for længe siden og som siden ikke er blevet p...
15/12/2017

Der er noget skønt ved denne gamle fbside, som blev oprettet af en kursist for længe siden og som siden ikke er blevet passet nævneværdigt. Men igen og igen får jeg meddelelser om, at nogen har været inde i gruppen og har liket den, og det vidner vel om, at der stadig er en masse gode minder og følelser forbundet med de herlige Sinai-kurser...Også hos mig. Jeg ville ønske, at landet er åbent igen og at jeg har stamina til 8 døgn dernede.
Men som det er nøjes jeg med at mødes med en gruppe herlige mennesker 2 søndage i løbet af foråret. I det danske forårslandskab - som ærligt talt også er helt vidunderligt.
Vi opholder os ude i naturen og træner åbenhed, vågenhed og ro i krop og sind. Og vi regner med, at vejret er med os. Hvis det regner for meget, søger vi ind og stikker bare næsen udenfor i ny og næ.
Der er stadig et par pladser, så hvis du har lyst til at være med, så send mig en besked på messenger.
og hov: Man melder sig til for begge gange og det koster kr. 1000 i alt. Dagene er d. 8. april og d. 3. juni kl. 10-16. 😊

Adresse

Rødemøllevej 1, Granslev
Langaa
8870

Telefon

+4561711302

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Teori U i Sinai - personlig ledelse for kvinder sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Teori U i Sinai - personlig ledelse for kvinder:

Genveje

Del