23/01/2026
⭐️Historisk øjeblik for Rosenkilde Skole⭐️
Rosenkilde Skole er den første specialskole, der har sendt en elev afsted på Unge Motivator-uddannelsen ❤
Uddannelsen fandt sted over to intense og inspirerende dage på Sportscentret i Vejen – dage der krævede MOD. Programmet var både spændende og udfordrende, og begge dage byggede op til certificeringen, som klæder de unge på til at kunne undervise 5–6 klasser på deres egen skole og en rigtig god støtte til MOT teamet.
Unge motivator-uddannelsen tager udgangspunkt i ung-til-ung-miljøet, hvor trivsel, fællesskab og mod er i centrum.
Et citat, der især satte sit præg på uddannelsen, var:
👉 “Vi træner unges mod.”
Om aftenen var der fri leg. Mulighed for svømmehal, bordtennis, springcenter mm.– og igen her blev det tydeligt, hvordan alle blev inddraget i fællesskabet.
Det var smukt at opleve, hvordan fællesskabet kulminerede i en stående klapsalve, hver gang et hold blev certificeret 👏❤️
André er nu Rosenkilde Skoles første Unge Motivator 🎉
“Jeg er utrolig stolt,” siger MOT-coach Malene.
Et stort tillykke
Det hele sluttede af med ”GIV SMILET VIDERE” øvelsen som var endnu mere rørende
– og tak for at vise, hvad MOT kan for vores elever ❤