26/04/2017
Canvas Kunstner ?
Hvad er din største udfordring med at ringe kold Canvas?
Hvad synes du er svært?
At ringe Canvas, kan vel egentligt være en slags kunst. Ikke i en fysisk forstand, men en kunst i at lave relationer til personer, og en kunst i at afdække behov, og sælge løsninger der giver kunden værdi.
Canvas salg er svært - men det kan også være sjovt. Du vil løbende opdage og lære, hvordan bestemte ord og sætninger, kan være udslagsgivende i en samtale - du lærer at spotte hvordan du afvæbner en indvending, og du lærer også hvornår du bare skal høre et nej, som et nej og afslutte samtalen.
Canvas salg er nyt for mig - og jeg har fået stor respekt for Canvas sælgere. Nogen dage, bliver du afvist, afvist og afvist - men jeg forsøger at tænke, at det jo ikke er mig de afviser - de afviser sælgere generelt, og de kan alligevel ikke huske mit navn, hvis du spurgte dem om 5 minutter.
Jeg er ikke uhøflig eller fornærmet ved en afvisning. Jeg prøver at se kold Canvas som en øvelse i at blive en dygtig menneskekender, og en dygtig sælger. Jeg prøver mig frem med forskellige indgangsreplikker, for at se hvilke der får kunderne til at tale og fortælle om deres behov. Jeg tror på mit produkt, så jeg forsøger at fortælle om alle dets bedste egenskaber (USP'er), således at kunden også kan se, hvordan mit produkt kan hjælpe.
Enkle, basale råd: Lyt - Brug dit gode humør, og hav smil i stemmen - Tro på, at næste opringning er en god opringning.
Du skal være overbevist om, at du for hver eneste opringning, bliver bedre og bedre - og de gange hvor du får resultat af din opringning, har du allerede vundet, enten et møde, eller en ordre - hvilket jo er mere, end du havde fået, hvis du ikke havde turdet lave Canvas Salg.
Tænk ligesom Pippi Langstrømpe
"Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert."
Jeg er heldig, jeg har de dygtigste læremestre siddende lige ved siden af mig - Både Edel og Bo er så erfarne og dygtige til salg, at de hele tiden fodrer mig med guldkorn - med dem ved min side, 1 stor pose mod, 1 kasse tålmodighed og min nysgerrighed - så fortsætter jeg at ringe kold Canvas. For hver opringning bliver jeg bedre og bedre :-).
Du kan også :-). Opskriften hedder "Kom nu bare igang" - Kast dig ud i det og lær undervejs.
Vi startede ud med at spørge hvad dine største udfordringer er ved at få ringet, og du kan hjælpe os meget ved at give os en kommentar, vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis ikke du kan vente på, at jeg ringer til dig :-) Så er du også velkommen til at ringe til os.
2241 6838 / 6020 0506