16/12/2019
Nu er den her snart..
Du har lavet planer og handlet ind, julegaverne er ved at være på plads, og måske kan du så småt begynde at glæde dig til julens sammenkomster og fester.
Det bliver dejligt.
Det pudsige er at i de fleste familier, til enhver sammenkomst, det være sig julen, konfirmationen eller familiefødselsdage, så er der altid en person der skaber ubalance, ufred eller irritation.
Kender du det?
Hvad enten det er onkel Ole, eller tante Oda, eller svigermor, så er der altid noget der sker.
Og i siger til hinanden i familie; hvorfor skal han altid være sådan, hvorfor siger hun altid det.?
Og der skabes uro i familien.
Og ja, måske går det endnu så langt, at du påtager dig skylden for den dårlige stemning; du skulle ha håndteret det bedre, været mere forstående, mere tålmodig eller mere overbærende.
Her er en god nyhed; det er aldrig din fejl. Det er ikke din skyld.
Folk er forskellige, og ikke nok med det, vi har også forskellige roller i vores familie, og den eneste du kan gøre noget som helst ved, er dig selv.
Det jeg vil invitere dig til nu, er at stoppe op et øjeblik. Tænk over hvad der er ved den person der altid irriterer dig. Hvad er der for nogle egenskaber vedkommende har, der kan få dig(og andre) op i det røde felt?
Og ikke mindst; hvorfor trigger det dig?
Er der en side i dig selv, du kæmper med at holde skjult, for ikke at blive som tante Oda..?
Eller skulle du ønske du var lidt mere afslappet og åbenmundet, som onkel Hans virkelig er..?
Uanset hvad det er, så tænk over disse personers mønstre der trigger dig.
Om du finder frem til det, så gi den del af dig selv fred. F.eks. om en person i familien altid klager, og det irriterer dig virkelig meget, så gå ind og tænk over hvordan du nogen gange virkelig har lyst til at klage, eller hvorledes du mener vi alle skulle være mere taknemlig.
Tænk over det. Tag nogle minutter for dig selv, og gi den del af dig selv der kender disse ting, fred. Vid at om du genkender nogle af disse egenskaber hos dig selv, så var de der af en årsag.
Og ikke mindst at du nu kan gi dem fred.
Eksempelvis: ”Ja jeg har virkelig grund til at klage for jeg har haft det rigtigt svært.”
Det er erkendelsen.
Men nu har du mulighed for at omfavne den indre følelse, anerkende det indre behov du har haft, og si til dig selv: Det er helt ok. Sådan var dine følelser dengang, nu er det anderledes.
Så, når du igen møder din største irritationskilde, så kan du måske se med andre øjne på vedkommende. Nu ved du noget om hvorledes det er at have det der voldsomme behov for at råbe op, klage eller hvad det nu er, og du kan måske til og med føle medlidenhed for personen, og tænke, tja jeg ved hvordan du har det.
Eller du kan til og med se det komiske i situationen, og tænke; ved kommende er virkelig god til at være sig selv tro. Og det er ok.
Mit budskab er bare, ikke lad andre ødelægge din glæde og dit humør.
Vid at vi alle har noget at kæmpe med og brug heller din energi på det positive..
God fornøjelse…
