17/05/2016
Red Post søger ftp-elev
Vil du gerne have det hurtige kørekort i TV- og videoproduktion? Så har vi ferrarien klar til dig!
En elev hos Red Post kommer i høj grad til at beskæftige sig med postproduktion, som er vores primære
arbejdsområde. Men det er vigtigt for os at du også har interessen for de andre funktioner, som eks. foto.
Vores facilityhouse skal dagligt have en masse kærlighed, og det vil du igennem hele din læretid være med til at
servicere, så vi fortsat holder et højt kvalitetsniveau. Vores kunder forventer det bedste, og det gennemsyrer alt,
hvad vi beskæftiger os med. Så regn med høje forventninger og lange dage.
Noget af tiden kommer du til at tilbringe i vores nye produktionsselskab, Stoffel, der producerer TV-programmer
og corporate video. Her vil opgaverne spænde vidt, og du vil få rig mulighed for at få hands on på alle dele af
produktionsprocessen. Du får alle muligheder for at prøve nye ting af. Får du en god idé så er det bare at prøve
den af!
Den optimale kandidat
• Er knivskarp, selvstændig og ikke bange for at tage initiativ.
• Har gennemført grundforløbet på uddannelsen til film- og tv-produktionstekniker, eller har anden
uddannelse, der kan give merit for grundforløbet, alternativt branche-erfaring.
• Har på egen hånd udforsket videomediet og lavet en masse sjove produktioner i sin fritid.
• Har en positiv tilgang til opgaverne og kan tåle at få konstruktiv kritik.
• Kan i en hektisk hverdag selv tage initiativ til at hjælpe til hvor der er behov for det
• Er fyldt 18 år og har kørekort.
• Elsker struktur og afskyr rod.
Vi går meget op i at skabe et arbejdsmiljø, hvor humoren og professionalismen er i højsædet, og hvor vi ikke går
på kompromis med kvaliteten.
Red Post ligger i Valby, har eksisteret siden 2005 og er et Danmarks største postproduktionsselskaber. Vi
varetager postopgaver for mange produktionsselskaber og broadcastere.
Læs mere o de vi laver på redpost.dk og gowide.dk.
Din ansøgning skal sendes til [email protected] sammen med CV.
Har du spørgsmål, kan de rettes til Michael Søegaard, [email protected].
Løn følger FAF’s takster. Læs mere her.
Vi vurderer løbende ansøgningerne og indkalder til samtaler. Stillingen besættes inden for få måneder.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!