Sammen har vi Tobias fra 1994 og Nadia fra 1997. Begge udeboende. Jeg har været ansat ved Kalundborg kommunes dagpleje siden 2001 til 1.juni 2016
og 1 juni 2016 startede jeg Mariannes Natur Dagpleje op. Jeg er bosat på gl Hovvej, lidt uden for Kalundborg by i nogle fantastiske naturomgivelser
- max. 5 minutter fra de størrere virksomheder. Bl.a. Novo Nordisk, Statiol og gyproc. Vi har bl.a. Novos sø med svanepar og ænder,
bakkerne bag Rørmosevej og bambis skov bag matriklen. I min dejlige have, på ca. 1.200 kvm er der gynger, en stor sandkasse, træstammer, store sten, et lille klatretræ, bålplads, cykler og div. andre legesager. Vi elsker vores ladcykel, som bringer os rundt omkring: til skov og strand, havnen, biblioteket, politistationen, til fødselsdage osv. Indendørs har jeg et dejligt stort og lyst køkken samt en stor lys stue. Jeg arbejder ud fra min årsplan, som er tilrettelagt efter den nye styrkede læreplan. med de 6 lærerplans-temaer, hvor jeg har tilrettelagt så meget som muligt i naturen, med naturen og om naturen. Jer er medlem af Grønne spirer( grønt flag)- spring ud/blåt flag9 - og er Certificeret mindful dagplejer.
1. Sprog:
Vi synger, hører/danser til musik, læser bøger og øver mundmotorik gennem leg.
2. Sociale kompetencer:
Jeg lærer barnet at etablere fællesskaber samt at føle og have respekt for hinanden.
3. Personlige kompetencer:
Barnet bliver udviklet ved at blive set og ved at få støtte til at udtrykke sine følelser, ved at lege alene, bede om hjælp og blive dygtigere til det som barnet er god til samt det som barnet er usikker på.
4. Naturen og naturfænomener:
Barnet får lov til at opleve naturen ved brug af alle sanserne eks. mærke vådt og tørt - kulde og varme – højt og lavt – ild, luft, vand og jord – lytte, mærke og fodre dyr.
5. Kulturelle udtryksformer:
Børnene bliver præsenteret for de enkelte højtider. Vi maler, tegner, farver, former, klipper og klistrer. Fastelavn – påske – høst og jul.
6. Krop og bevægelse:
Børnenes krop bliver udfordret og styrket, vi øver grov motorik, triller - kravler – går – løber - klatrer – cykler - hopper osv. Vi øver fin motorik: Spiser – tegner – maler – putter i hul – bygger med Lego – lægger puslespil – osv. Jeg laver ugeplaner hvor jeg har planlagt hvad vi skal i løbet af ugen. Da jeg arbejder på børnenes præmisser, tilpasser jeg planlægningen efter deres alder og behov, hvorfor ugeplanerne varierer. Jeg sætter pris på ærlighed, åbenhed og gensidig respekt med plads til forskelligheder. Barnet ses som et selvstændigt individ med talenter og evner som konstant udvikler sig. Jeg møder barnet med omsorg, tryghed og anerkendelse - jeg er nærværende og lyttende over for børnene. Jeg støtter og hjælper barnet med at få sine egne erfaringer, til at blive selvstændig, selvhjulpen og med lyst og nysgerrighed til at lære, opleve og føle sig som en del af fællesskabet. Barnet bliver mødt med tillid og respekt og på den baggrund skabes de rette betingelser for trivsel og udvikling. I min hverdag vægter jeg nærvær, omsorg, tryghed, livsglæde, genkendelighed, at værre positiv samt at have god tid til fordybelse og at justere mig i forhold til børnene, så jeg griber de bolde de kaster. Jeg ser det enkelte lille barn som unikt, en lille personlighed med forskellige ressourcer og udviklingsbetingelser. Gennem mine snart 20 år som dagplejer har jeg nydt at modtage mange fantastiske småfolk og deres ligeså fantastiske forælder i mit hjem, og jeg ser frem til fortsat mange fantastiske børn og forælder. Jeg vægter et åbent, ærligt og aktivt forældresamarbejde højt i forhold til jeres barn, men også i forhold til fællesskabet med de andre forælder, så vi sammen kan give børnene de bedste betingelser for en god og tryg dag i dagplejen og start på livet. Privat pasningsordning hvordan…
En privat pasningsordning er godkendt af kommunen til at måtte passe op til 5 børn i sit eget hjem. Privat pasning er jeres mulighed for som forælder at kunne vælge netop den daagplejer, som passer bedst til jer og jeres barn, samt muligheden for at vælge ud fra de værdier i ønsker og vægter i forhold til jeres barn. Når man som forælder vælger en privat pasningsordning får man tilskud af Kalundborg Kommune. Søskenderabat er også gældende i privat pasningsordning, dog gives der desværre ikke friplads i den private pasningsordning. Er du gravid kan du allerede her reservere en plads hos Mariannes Naturbørn. Når I i første omgang finder Mariannes Naturbørn interessant kan I kontakte mig, fortæller mig om jeres ønsker for pasning og eventuelt komme forbi – sammen finder vi så ud af hvordan vi i fællesskab kan opnå det bedste samarbejde for jer og jeres barn. Hvis du/I beslutter at få jeres barn i privat pasningsordning, skal I først omgang have en aftale med mig om forventet startdato, herefter skriver du barnet op hos pladsanvisningen,hvor du skriver at i ønsker plads hos Mariannes Naturbørn. Er dit barn i kommunal dagpleje kan du stadig vælge privat pasningsordning. pladsen betragtes som optaget, når jeg har modtaget depositummet( svarende til 1 måneds egenbetaling) samt den underskrevne kontrakt. på glædeligt gensyn
Mariannes Natur børn
Gl. Hovvej 103
ring gerne 40 97 30 39