Tømmerup Friluftsbørnehave

Tømmerup Friluftsbørnehave I Tømmerup Friluftsbørnehave er legen, naturen, udelivet, tilliden og nærværet omdrejningspunket.

😍 Stillingsopslag 🤩Pædagog til børnehave med vægt på nærvær, natur og aktiv leg 🧸🦄🪾Pga. et højere børnetal søger vi en p...
15/12/2025

😍 Stillingsopslag 🤩

Pædagog til børnehave med vægt på nærvær, natur og aktiv leg 🧸🦄🪾

Pga. et højere børnetal søger vi en pædagog på fuldtid fra den 1. marts 2026, med faglig ballast eller nyuddannet gåpåmod, godt humør, entusiasme og som har lyst til at have det sjovt med 42 skønne børnehavebørn og gode kollegaer. Børnehaven er en del af Tømmerup Fri- og Efterskole.

Hvis du er nyuddannet, er du meget velkommen til at søge.

Vi har ikke travlt i vores børnehave. Vi skal ikke nå noget. I vores børnehave er tryghed, livsduelighed, nysgerrighed og leg vigtigere end at nå at spise på et bestemt tidspunkt.

Vi lægger vægt på, at børnehaven ikke er en institution, men skal føles som et hjem. Legepladsen er af samme grund indrettet som en stor skøn have med krat, jordbakker, shelter og et lille stykke skov med rigtig gode klatretræer.

I haven er der stor mulighed for at bruge naturen, gå på opdagelse, blive forundret og nysgerrig. Vi har tid og plads til at følge børnenes leg. Vi går ind i og interesserer os for der, hvor børnene er, med udgangspunkt i mikroforskermetoden. Vores sigte er robuste, ærlige børn som rustes til verden – og tit er de meget beskidte.

Børnehaven har et tæt samarbejde med vores friskole, og vi har derfor stor fokus på overgangen mellem børnehave og skole.

Børnehaven har en engageret forældregruppe og en aktiv forældrebestyrelse. Sammen med forældrebestyrelsen holder vi flere arrangementer for hele forældregruppen. Det er fx fredagskaffe og bålhygge op til jul. Det er med til at skabe et fællesskab blandt forældrene.

Ansøgningsfrist den 15. januar.

Læs hele stillingsopslaget på linket:
https://tfe.career.emply.com/ad/paedagog-til-bornehave-med-vaegt-pa-naervaer-natur-og-aktiv-leg/lnjbtp

Forældrekaffe i eftermiddag (26/9) er desværre aflyst pga. sygdom.
26/09/2025

Forældrekaffe i eftermiddag (26/9) er desværre aflyst pga. sygdom.

Pædagogisk leder til Tømmerup FriluftsbørnehaveVi søger en pædagogisk leder til vores skønne og dejlige friluftsbørnehav...
21/08/2025

Pædagogisk leder til Tømmerup Friluftsbørnehave

Vi søger en pædagogisk leder til vores skønne og dejlige friluftsbørnehave. Børnehaven er en del af Tømmerup Fri- og Efterskole.

Vi lægger vægt på, at børnehaven ikke er en institution, men skal føles som et hjem. Legepladsen er af samme grund indrettet som en stor skøn have med krat, jordbakker, shelter og et lille stykke skov med rigtig gode klatretræer.

Du skal være synlig og nærværende som leder, både for børn, ansatte og forældre. Du har fagligheden i højsædet, og du kan stå på din profession. En faglighed så du både kan gå ind i det eksisterende og kan tænke videre. Du skal være tydelig og må gerne sætte retning.

Både børnehave, friskole og efterskole har deres egen afdelingsleder. Sammen med skolens forstander udgør de ledelsesteamet, som du bliver en af. I ledelsesteamet drøftes i fællesskab den pædagogisk ledelse af den samlede institution.

Ansøgningsfrist den 19. sep.

Læs hele stillingsopslaget på linket:
https://tfe.career.emply.com/ad/paedagogisk-leder-til-tommerup-friluftsbornehave/t07qju

Nu med diplomet i hånden 🥰
20/06/2025

Nu med diplomet i hånden 🥰

TAK for en skøn forvandlingsdag. Pernille kunne ikke løfte en eneste af sommerfuglene, så de kom alle 10 igennem vores h...
20/06/2025

TAK for en skøn forvandlingsdag. Pernille kunne ikke løfte en eneste af sommerfuglene, så de kom alle 10 igennem vores helt eventyrlige forvandlingstunnel. Alle fik diplomer og kikkasser.
Nu venter en dejlig overnatning i børnehaven og så ses vi i morgen tidlig til morgenmad og hygge.

Adresse

Andaksvej 23
Kalundborg
4400

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 06:00 - 16:30
Tirsdag 06:00 - 16:30
Onsdag 06:00 - 16:30
Torsdag 06:00 - 16:30
Fredag 06:00 - 16:00

Telefon

+4522508098

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tømmerup Friluftsbørnehave sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Tømmerup Friluftsbørnehave:

Genveje

Del