06/07/2026
🎓 Tre års fælles kompetenceudvikling er i mål
I dag kunne vi overrække diplomer til hele medarbejdergruppen på Skolen ved Sorte Hest efter tre års intern efteruddannelse i Mentaliseringsbaseret miljøterapi (MBT-M) med børn, unge og deres familier.
12 moduler, 21 undervisningsdage og tre års fælles fordybelse i alt fra miljøterapi, mentalisering og Low Arousal til tilknytning, leg, autisme, motiverende undervisning, traumer og teamsamarbejde. Hvert år afsluttet med synopser og fremlæggelser – og en masse gode faglige diskussioner undervejs.
En kæmpe tak til de dygtige undervisere, der har beriget os gennem forløbet:
Liselotte Juul, Lene Heckmann, Iben Kirkeby, Peter Heneberg, Oliver Laage, Susanne Wederkinck Nielsen, Helle Marie Skovbjerg, Bo Hejlskov Elvén, Mette Mejlhede, Marie Reiter, Käte From og Jesper Birck – samt vores egne interne undervisere, der har bidraget med moduler undervejs.
Og ikke mindst: tak til alle kolleger for engagement, nysgerrighed og mod til at lade sig udfordre. Det er jer, der gør viden til praksis hver eneste dag.
Nu holder vi sommerferie – og vender tilbage med endnu mere i rygsækken. ☀️