20/05/2022
NYT POLITISK REDSKAB SKAL AFPRØVES
Demokratiskolens Direktør, Rikke Rohr, er udpeget til at sidde i den jury der skal være med til at diskutere de mange forslag der forventes at komme ind gennem det nye politiske redskab 'Byens Sjæl', som Københavns Overborgmester netop har søsat.
Overborgmesterens nye redskab kunne i princippet have været et forslag udviklet af de unge under et demokratiskoleforløb...så ville det have lydt nogenlunde sådan her:
Udfordring: Hvordan sikrer vi at byen bevarer sin sjæl?
Løsning fra gruppe 1: Man skal udvikle en platform, hvor almindelige borgere kan pege på bygninger, som de synes er vigtige for at bevare byens sjæl. Kommunen skal udpege en jury, som finder frem til de 20 vigtigste, som politikerne så kan beslutte at bevare.
Har jeres kommune et emne, som I ønsker de unges gode idéer til, så tøv ikke med at ringe eller skrive til os her i Demokratiskolen på [email protected] eller tlf. 7179 2019.
I efteråret afvikler vi forløb med fokus på biodiversitet - og jeres skole kan stadig nå at være med!
Hovedfasen kan afvikles i uge 39 eller 40, så I kan hoppe på den uge der passer jer bedst - se mere på demokratiskolen.dk