08/07/2024
Nogle gange har barnet har 'taget magten’ i familien.
Det ønsker barnet ikke – selvom det kan ligne, at barnet ønsker styre at det hele.
I den bedste mening, forsøger forældrene at opfylde alle barnets ønsker, eller lade barnet bestemme hvor ferien skal gå hen eller hvem der må sidde hvor - for at undgå konflikter og dårlig stemning.
Det er hårdt og drænende at stå i som forældre – og også hårdt for barnet- for alle er på overarbejde.
Barnet har ikke taget magten – barnet har fået den…
Årsagen kan være, at barnet ikke kan ‘mærke’ sine forældre, og derfor ved barnet ikke om det bliver passet på eller hvad der skal ske i familien.
Barnet forsøger at skabe en falsk tryghed ved så selv at tage ‘ledelsen’ og sige hvem der skal sidde hvor ved aftenbordet, hvilke billeder der skal hænge på væggen i stuen, at Mor skal komme med en dukke NU og hvem der skal putte barnet – men det er alt for stor en opgave, for et barn på 3 år.
Forældrene ved det godt…
Men langsomt er hverdagen blevet sådan, hvor man er blevet viklet ind i konflikter, og til sidst ved forældrene ikke i hvilken retning de skal trække, for at tage den trygge ledelse tilbage, imens barnet samtidig bliver set, rummet og anerkendt.
Med ro og sikkerhed skal forældrene sætte rammerne for hvad der skal ske, hvornår.
Barnet skal stadig høres, men skal ikke have ansvaret for at bestemme alt hvad der skal ske, med hvem og hvornår.
Når forældrene ændrer tilgang, vil der komme en reaktion fra barnet, der undrer sig over den nye struktur.
Men hold fast i, at det der omsorgsfuldt at tage et ansvar fra et barn, der er alt tungt at bære for de små skuldre.