13/06/2025
Mine 3. års elever på HF Neurodivergent går til eksamener i disse i uger. Faktisk er de 16 elever tilsammen oppe i 19 forskellige fag/discipliner på 6 uger! Fordi valgfag, overbygningsfag, sygeeksamener… You name it.
På HF Neurodivergent oplever vi tit, at vores elever får gode karakterer. De er som udgangspunkt trygge ved fag og rutiner, mens dét der med social interageren er noget, der skal trænes.
Når de tilbydes de rigtige rammer, kan de blomstre. Fagligt OG socialt.
Vi går ikke op i karaktererne som sådan, men har fokus på enkeltes rejse. For nogen vil dét at lade være med at udeblive fra en eksamen, være en langt større præstation, end når end anden får sin femte to-cifrede karakter i streg.
Men i dag vil jeg alligevel “dele” et 12-tal.
Eleven som fik sit livs første 12-tal, har mærket mere modgang end de fleste:
👉🏻Tidlig og massiv omsorgssvigt i hjemmet.
👉🏻Systemisk omsorgssvigt fra kommunen, der ikke greb ind.
👉🏻Psykiatriske udredninger, herunder en vurdering af “Inferioritas intellectualis” - på gammeldags dansk “underbegavet”.
👉🏻Tilknytningstraumer
👉🏻Et par diagnoser under neurodivergens-paraplyen
👉🏻En ordblindhed, der først blev opdaget, da eleven var 18 år.
Når jeg som mentor bliver berørt af, at denne elev går ind til en eksamen med rank ryg og klar tale og får et fortjent 12-tal, er det ikke en overfladisk begejstring for høje karakterer.
Det er en stor glæde over, at et menneske, der lige så let kunne ha endt i en dyster statistik, er blevet set - og mødt.
Det er en enorm respekt for, at et menneske, der barndommen igennem er blevet kaldt dum af sine nærmeste og ubegavet af specialisterne, har holdt ud og modbevist udsagnene.
Det er en dyb taknemmelighed over, at jeg har et arbejde, hvor jeg kan hjælpe med at sådan noget sker❤️
