30/07/2026
På vores byggesag på Amager følger vi montagen tæt med løbende tilsyn og dokumentation. Der er blevet udført tilsyn i forbindelse med fundamenter, forankringer, elementmontage og den afsluttende kontrol af understøbning og geometri.
Vi nøjes ikke med at kontrollere det færdige resultat, vi følger hele processen.
Blandt andet har vi:
✅ Kontrolleret fundamenter og udført opmålinger, så de præfabrikerede CLT-elementer kunne monteres korrekt.
✅ Kontrolleret placering og udførelse af forankringshuller, inden de første elementer blev leveret og monteret.
✅ Ført tilsyn med elementmontagen, hvor forankringer, samlinger og lod blev kontrolleret undervejs – og hvor mindre udfordringer blev opdaget og udbedret med det samme.
✅ Afslutningsvist kontrollerede vi understøbning, injektion af forankringshuller samt opmåling af dør- og vinduesåbninger. Samtidig blev monteringsstatus gennemgået, hvor begge boliger nu har fået monteret de tværgående stålbjælker, som bidrager væsentligt til bygningens overordnede stabilitet mod vindlaster. Tilsynet blev afsluttet med en samlet status, hvor alle vægelementer var monteret, og montagen kunne konstateres udført uden bemærkninger.
Grundig kontrol under hele byggeprocessen giver ikke kun et bedre slutresultat, det sikrer også at eventuelle fejl bliver opdaget, mens de stadig er enkle at rette.
Tag et kig på billederne, og få et bedre indblik! 👏