Sanne Siglev - Coaching ud fra De Tre Principper

Sanne Siglev - Coaching ud fra De Tre Principper 3P-coach uddannet fra 3P-skolen i 2022

Jeg har de sidste par dage haft fornøjelsen af at facilitere et par workshops på hyggelige Gram Højskole på kurset “Livs...
20/10/2023

Jeg har de sidste par dage haft fornøjelsen af at facilitere et par workshops på hyggelige Gram Højskole på kurset “Livskraft - en vej til mental sundhed.”

Det blev til nogle virkelig skønne samtaler om et af mine yndlingsemner: Hvordan kan en simpel forståelse af, hvordan vores psykologiske design fungerer, hjælpe os til en hverdag med mere ro, overskud og glæde og med en større og mere ubesværet beslutningskraft.

Det var fantastisk inspirerende og rørende at høre, hvordan forståelsen har rørt kursisterne på forskellig vis, og hvilke effekter det har haft på deres liv🌱

Stort skulderklap til den lille gruppe mennesker, der gennem flere år har gjort det muligt for folk i hele landet at samles om et tema, det vel aldrig har været mere vigtigt♥️

Den fundamentale forståelse af ”De tre principper” kan være hjælpsom i alle aspekter af vores liv. Derfor giver det også...
04/01/2023

Den fundamentale forståelse af ”De tre principper” kan være hjælpsom i alle aspekter af vores liv. Derfor giver det også rigtig god mening at bringe forståelsen ind i en arbejdskontekst.
Det er der heldigvis flere og flere virksomheder, der får øjnene op for.

I efteråret havde jeg et forløb med et kundeserviceteam, og selvom forløbets indgangsvinkel var ”den gode kundeservice”, så har en samtale om forståelsen en afsmittende effekt på alle relationer – til kunder, kollegaer, familie, venner og ikke mindst dig selv.

Det er et fantastisk format at arbejde med en gruppe, især én der er så tillidsfuld og åben, som denne gruppe var. Når vi i en gruppe både deler vores egne indsigter og det, vi oplever som svært, giver det nogle rigtig gode samtaler, som hele gruppen kan få noget ud af, selvom vi hver især kommer fra vores eget udgangspunkt.

Nogle af medarbejderne i teamet har været så søde at dele lidt om, hvad de har fået ud af forløbet. Swipe for en lille bouillonterning af udtalelserne😊

Én af mine skønne klienter har skrevet lidt om, hvad coaching har gjort for hende♥️ Læs med her:“Man lærer om nogle prin...
15/10/2022

Én af mine skønne klienter har skrevet lidt om, hvad coaching har gjort for hende♥️ Læs med her:

“Man lærer om nogle principper, som er generelle og dermed kan bruges i alle situationer, du står overfor. Snakkene med Sanne har rykket meget for mig og har ændret mit syn på mig selv og verden omkring mig. Jeg oplever stadig tankemylder og ubehag, men førhen har det varet flere måneder og ofte været starten på en depressiv periode. I dag går det ofte i sig selv efter få dage. Jeg har før hen beskrevet mit eget hoved som at være i et fængsel. Coaching har for mig været som at slippe fri fra det fængsel.”
- Emily, 22 år.

I går var jeg vært ved et webinar for 3P.dk om indsigter. Indsigter er essentielle i forståelsen af De tre principper. D...
28/09/2022

I går var jeg vært ved et webinar for 3P.dk om indsigter. Indsigter er essentielle i forståelsen af De tre principper. Det er, når vi ”ser” noget, der er sandt bag vores intellekt, at magien sker. Gamle, uhjælpsomme overbevisninger falder bort og noget, vi måske før kæmpede med eller synes var svært, bliver lettere – helt af sig selv.

Nogle oplever at få kæmpe indsigter, som forandrer alting på et splitsekund, mens andre (de fleste) ikke nødvendigvis opdager, når indsigterne kommer, men oplever blot, at noget er ændret, noget er blevet lettere.

Jeg hører til sidste gruppe. Men i lang tid havde jeg en idé om, at den ”rigtige” form for indsigt, netop var den, som kom med englesang og jordrystelser, så det var den, jeg ”jagtede”, for så ville alle mine problemer være løst, og jeg ville leve lykkeligt til mine dages ende😄.

”Problemet” er bare, at indsigter ikke kommer på kommando eller når man jagter dem. Tværtimod. Når jeg intellektuelt prøver at tænke mig til en indsigt, så bliver mit sind fyldt med analyserende – og til tider frustrerede – tanker, hvilket jo ikke efterlader meget plads til de nye og friske tanker, som bringer indsigter med sig🤯.

Vi er så vant til at bruge vores intellekt til at tilegne os viden, forstå, analysere og huske, når vi skal lære noget nyt, eller når vi skal forsøge at ”regne noget ud”. Det er det, vi lærer hele vejen op gennem vores opvækst og skolesystem, og det er det, der dyrkes og hyldes i den vestlige verden🤓.

Så at skulle give slip og vente på, at visdom og indsigter kommer af sig selv, uden at jeg gør noget, kan virke meget kontraintuitivt for sådan en "overtænker" som mig. Og når jeg så ovenikøbet havde lavet en regel om, hvordan en ”rigtig” indsigt ser ud – ja så var det til tider noget op af bakke😅.

Heldigvis har jeg gennem årene fået nogle indsigter om indsigter, som har hjulpet mig til at se, at jeg ved lige præcis det, jeg har brug for at vide for at klare mig i alle aspekter af livet❤️.

Det fortæller jeg mere om i webinaret, hvor jeg har inviteret skønne Jytte med, som er en af de heldige, der har oplevet en indsigt, der blev leveret med englesang😊
https://www.youtube.com/watch?v=SyKp9oXjeFo

Velkommen til! Dette webinar er afholdt af foreningen 3PDK.3PDK er en nonprofit organisation, som har til formål at udbrede forståelsen af De Tre Principper....

Jeg er ansat på nedsat tid som HR-konsulent i Halsnæs Kommune, et job med spændende og udfordrende opgaver og virkelig s...
25/09/2022

Jeg er ansat på nedsat tid som HR-konsulent i Halsnæs Kommune, et job med spændende og udfordrende opgaver og virkelig søde kolleger.

I min “fritid” er jeg så heldig, at jeg har mulighed for at sætte nogle af mine andre faglige og personlige kompetencer i spil qua mine uddannelser som practitioner og coach inden for “De tre principper”.

De fleste uger kommer det til udtryk ved 1-1-samtaler med klienter, men i denne uge var jeg ude og holde en workshop med et kundeservice-team, hvor vi havde nogle super spændende samtaler om bl.a.

- Hvordan vores (og kundens) oplevelse af livet skabes fra øjeblik til øjeblik
- Hvordan vi undgår at tage ”vanskelige kunder” personligt
- Hvorfor vi selv og kunden altid (eller aldrig) har ret -> separate virkeligheder
- Hvornår vi bedst (og helt naturligt) er i stand til at yde god kundeservice – og hvornår vi skal fare med lempe
- Hvordan ovenstående er universelt og anvendeligt i alle andre aspekter af medarbejdernes arbejds- og privatliv.

Det var et åbent, nysgerrigt og engageret team i en virksomhed, der virkelig har forstået, hvordan medarbejdernes mentale overskud og ressourcer er en meget vigtig del af virksomhedens succes. Jeg får lov til at besøge dem et par gange mere, hvor vi vil dykke dybere ned i, hvad der har givet mening for dem hver især, og hvad, de stadig synes, er svært.

Noget af det fedeste, når jeg arbejder med klienter eller kunder er, at jeg – samtidig med, at jeg gør noget, jeg brænder for – ofte på et personligt plan ser noget om vores psykologiske og åndelige design lidt dybere eller tydeligere. Det giver mig større glæde, lethed og overskud i hverdagen, og gør mig endnu bedre i stand til at navigere i det, livet nu engang nogle gange kaster af sig af knubs og bump på vejen. Ægte win win🥰

Når jeg arbejder med klienter, er noget af det aller vigtigste min egen forståelse af “De tre principper”. Når jeg taler...
13/08/2022

Når jeg arbejder med klienter, er noget af det aller vigtigste min egen forståelse af “De tre principper”. Når jeg taler ud fra dét, jeg selv virkelig har set noget om, er der meget større sandsynlighed for, at klienten får sine egne indsigter. Hvis jeg taler ud fra noget, jeg primært har forstået intellektuelt, så vil klienten også prøve at forstå det intellektuelt, og selvom det til dels kan være hjælpsomt, så er det er ikke dér, de store varige forandringer sker.

Man bliver aldrig “færdig” med at forstå “De tre principper”. Gennem hele livet vil man gradvist se tingene dybere og dybere og i takt hermed opleve endnu mere ro, velvære og tilfredshed. Så den bedste måde at hjælpe mine klienter er i virkeligheden at hjælpe mig selv. Hvor fedt er det lige?🤗

Det gør jeg bl.a. ved at deltage i webinarer, forløb og uddannelser i “De tre principper”, men også ved at læse bøger og se videoer med nogle af de undervisere, der har været i forståelsen længe. Og de bedste ressourcer, der findes, er “den rene kilde” - ham, der efter nogle dybe indsigter og åbenbaringer i, hvordan vores psykologiske og åndelige system fungerer formulerede “De tre principper” - Sydney Banks. Han har skrevet flere bøger, som kan købes online, og der findes også gratis videoer af ham, hvor han deler forståelsen. Ofte, når jeg genbesøger hans bøger og videoer, ser jeg noget lidt dybere eller noget helt nyt. I dag er det “The Enlightened Gardner Revisited”, jeg glæder mig til at genlæse. Og rammerne bliver ikke bedre☀️🥰

Dejlig besked fra moderen til en 16-årig pige, som jeg har haft fire samtaler med🥰Vi har bl.a. talt om, hvorfor man får ...
06/06/2022

Dejlig besked fra moderen til en 16-årig pige, som jeg har haft fire samtaler med🥰

Vi har bl.a. talt om, hvorfor man får angstanfald, hvad angst er lavet af, hvordan man er fuldstændig sund og rask inde bag de larmende, angste tanker, og om det geniale og kærlige system, der hele tiden hjælper hjælper os på “rette vej”, uanset om vi bemærker det eller ej🌱 ♥️

Velkommen til😃Mit navn er Sanne Raunkjær Siglev. Jeg er uddannet 3P-practioner på 3P-skolen i 2019, Iheart-facilitator i...
28/05/2022

Velkommen til😃

Mit navn er Sanne Raunkjær Siglev.
Jeg er uddannet 3P-practioner på 3P-skolen i 2019, Iheart-facilitator i 2021 og i maj 2022 blev jeg færdiguddannet som 3PGC-certificeret coach på 3P-skolen.

Jeg tilbyder samtaler af 45-60 minutters varighed via Zoom – og i enkelte tilfælde kan der også aftales coachingsessioner i mit hjem i Hundested.

Send en besked via Facebook eller en e-mail på [email protected], hvis du er interesseret i et coachingforløb hos mig.

Mange hilsener

Sanne

For 6 år siden blev jeg introduceret for en forståelse af min medfødte mentale og åndelige sundhed - De tre principper (...
13/03/2022

For 6 år siden blev jeg introduceret for en forståelse af min medfødte mentale og åndelige sundhed - De tre principper (3P) - som har gjort en stor forskel i mit liv.

Jeg bliver ikke længere i samme grad påvirket af de bump, jeg nu engang støder på i livet, og jeg kommer meget hurtigere videre. Jeg tager ikke ting så nært, jeg bekymrer mig generelt langt mindre, og jeg oplever en meget større forståelse og næstekærlighed til andre mennesker og til mig selv. Det har hjulpet mig både i mit privatliv og i mit arbejdsliv, hvor jeg langt lettere giver slip på de situationer og vilkår, som jeg ikke kan gøre noget ved. Når jeg ikke sidder fast i frustrationer og fordømmelse over, at ting, situationer, andre mennesker mm skal være på en bestemt måde, giver det i stedet mentalt overskud til at få øje på løsninger og muligheder eller bare at se potentialet i det, der er. 🥰.

Udover at jeg har mærket på egen krop og sind, hvad forståelsen har gjort for mig, har jeg også set og hørt, hvordan den har hjulpet mange andre tilbage til mental sundhed.

Jeg har derfor et kæmpe ønske om, at dele forståelsen med så mange som muligt, da jeg er overbevist om, den har potentialet til at hjælpe alle, der ønsker det, til et liv med mere ro, overskud og glæde, uanset hvad deres vilkår i livet end måtte være🌱♥️

Derfor bliver jeg til maj færdiguddannet på den første certificerede “3P”-coach-uddannelse i Danmark på 3P-skolen hos den erfarne og internationalt anerkendte coach, underviser og forfatter Natasha Swerdloff.

Jeg har gennemført mere end 30 coachingsessioner undervejs i uddannelsen og åbner nu op for flere klienter.

Er du interesseret i et coachingforløb? Så skriv til mig på [email protected] eller send mig en besked via Facebook.

Om coaching ud fra ”De tre principper”Coachingen baserer sig på en forståelse af, at vi helt grundlæggende er mentalt su...
13/03/2022

Om coaching ud fra ”De tre principper”

Coachingen baserer sig på en forståelse af, at vi helt grundlæggende er mentalt sunde og hele mennesker med adgang til en uudtømmelig ressource, der guider og hjælper os gennem de knubs og udfordringer, som livet nu engang byder os i større eller mindre grad.

Sammen går vi på opdagelse i, hvad det er, der reelt i er i spil, når vi pludselig ikke kan få øje på vores mentale sundhed – når vi ”kæmper med noget”, føler os stressede, pressede, ængstelige, usikre, vrede, melankolske, ubeslutsomme, deprimerede eller fastlåste.

Det er ikke hårdt arbejde. Det er ikke terapi. Og det er ikke en metode. Der er ikke noget, du intellektuelt skal lære, huske på, gøre eller arbejde med for at ”det virker”.
Vi skal ikke tilbage i tiden og finde årsager eller begrundelser for, hvorfor du slås med det, du gør. At traske rundt i fortidens oplevelser og mønstre er blot med til at fastholde dig i det, der er svært. Jeg hjælper dig til at se din helt grundlæggende mentale sundhed og visdom og gennem den, finder du selv svar og løsninger på det, du gerne vil have hjælp til. Det er heri, det transformative består.

Jeg er altså en slags fødselshjælper, men fødslen er din.
Hvis du blot er åben over for at se noget nyt og har tålmodighed til at lytte med åbent sind og blive i samtalen, så vil du stille og roligt begynde at se dit liv på en anden måde og opleve mere ro, lethed, tryghed og kærlighed til dig selv og andre.

Kh Sanne

Adresse

Hundested
HUNDESTED

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sanne Siglev - Coaching ud fra De Tre Principper sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Sanne Siglev - Coaching ud fra De Tre Principper:

Genveje

Del