19/04/2019
Kære allesammen!
NU er verden brænder Mexico på vej hjem efter en fantastisk og virkelig inspirerende tur. På turen har vi mødt et væld af aktivister, sociale bevægelser og andet godtfolk, der allesammen kæmper for at forbedre det mexicanske samfund.
Siden sidst har vi blandt andet været i Juchitán, hvor vi mødtes med den sindsygt inspirerende menneskerettighedesforkæmper Salomon, der sammen med sin organisation kæmper mod etableringen af gigantiske vindmølleparker, der vil tage jord fra de oprindelige folk i området Istmo. Særligt kampen mod en vindmøllepark med involvering fra danske Vestas havde været rigtig hård, og det var inspirerende at høre hvordan Salomon fortsatte kampen på trods af at hans modstand havde medført attentatforsøg. I samme by besøgt vi Radio Totopo, som kæmper for at vedligeholde zapotekisk sprog og kultur.
På vejen til Chiapas blev vi i anledningen af 100 årsdagen for Emiliano Zapatas drabsdag forhindret af vejblokader.. men frem kom vi og har haft en lille uge i Chiapas. Bl.a. besøgte vi det område og den kirke, hvor Actealmassakren skete i 1997. Vi snakkede med overlevende og hørte meget rørende historier om deres kamp for retfærdighed - mange tårer blev fældet. Derefter besøgte vi en zapatistisk caracol, Oventik, hvor vi spiste frokost og fik et kig ind i det zapatistiske samfund. Til sidst besøgte vi den forladte by, Santiago el Pinar, som er et fejlslagent udviklingsprojekt fra den tidligere regering i Mexico. Denne “rural city” er nærmest forladt, da den ikke egentlig er egnet til beboelse, bl.a. fordi den ikke er indrettet efter de lokales behov - I kan se på billederne hvordan husene står helt tomme.
I San Cristóbal støttede vi op om politiske fangers sultestrejke med håb for løsladelse.
I fredags tog vi afsted ud til Zapatisterne i håb om, at vi kunne få lov bo der de næste 3 nætter og på den måde opleve zapatisternes hverdag. Vi ventede i solen imens zapatisterne besluttede, om det var sikkert for os at være der, men vi fik til sidst at vide, at de pga. øget trussel og chikane fra paramilitære grupper, ikke kunne garantere vores sikkerhed. Rørte over zapatisternes bekymring for vores sikkerhed, bekymring for deres sikkerhed og med stor respekt for deres daglige kamp, tog vi væk igen.
Istedet besøgt vi nogle smukke ruiner, hvorefter vi tog mod et sted med nogle lækre laguner. Her stod de næste to dage på hygge, øl og badning ved vandfald, samt diverse reflektionsrunder og gruppearbejde over rejsen generelt.
Desuden besøgte vi CIDECI, aka “jordens universitet”, hvor unge fra diverse oprindelige befoæksmongsgrupper kan blive uddannet i alt fra elektricitet til stavning og skrivning. Alt på universitet var lavet af eleverne - lys, møbler, mad mm., og vi fik en lækker frokost med dem. Vores Chauffør, Julio, holdt desuden en meget rørende tale om livet og håb og meget mere, som efterlod alle i tårer.
Vi besøgte byen San Juan Chamula, en by, hvor mayareligioner og katolicismen er forenet, og vi besøgte den lokale kirke, hvor nogle af os overværede deres faste ritual, som indebærer drab af en levende kylling, mens man bunder en cola. Efter aftensmad på et kunstgalleri, fløj vi tilbage til Mexico City. I går, onsdag, var vores sidste fulde dag og aften i Mexico. Vi mødtes først med en borgmester i Mexico City fra regeringspartiet MORENA. Han gav os et helt nyt indblik i den politiske situation i Mexico. Bagefter besøgte vi det kæmpestore antropologi museum. Aftenen blev brugt på at spise lækker mad, drikke drinks og nyde hinandens selskab. Der blev holdt taler om rejsen og fællesskabet. I dag har vi været på museum om folkedrab i verden, og nu sidder vi i flyet - og skal nu krydse Atlanten.
Vi har haft en fuldstændig vidunderlig rejse med denne gruppe af 18 blomstrende frø, og siger mange tusind tak for nu ♥️
/Magnus & Clara
