02/08/2026
HAR DU STØJ PÅ LINJEN?
SÅ KAN DET VÆRE SVÆRT, FOR IKKE AT SIGE UMULIGT, AT HØRE DE RIGTIGE SVAR 😏
Jeg håber, du har haft en dejlig og afslappende sommer og ferie, hvor du har fået ladet batterierne op med god energi.
Jeg håber også, at du kan bevare energien, nu hvor hverdagen starter igen, og at du ikke straks efter ferien er tilbage i hamsterhjulet og de gamle vaner, hvor du måske hurtigt får brugt energien op igen.
Hvis vi ikke passer på, kommer der meget hurtigt støj på linjen igen. Alt det vi skal have vores opmærksomhed på, på f.eks. arbejdet, opgaverne, uddannelse, børnene og deres dage i institution/skole, møder, vores relation til andre, telefonen, computerne, TV, nyheder mm.
Vi bliver konstant påvirket af og bombarderet med indtryk udefra - og indefra (vores tanker og følelser).
Det er så vigtigt at bevare noget af den gode energi og en god balance for ikke at ryge ind i den daglige stress igen.
Når der er "støj på linjen" kan det være meget svært at høre de kloge svar, fordi hovedet er overdøvet af "larm".
Pauser, at lave det du nyder eller måske kan fordybe dig i, at komme ud og sanse naturen, nyde lækker mad, se en smuk solopgang eller solnedgang, ja, hvad som helst der giver dig glæde, er med til at holde balancen i det gode energiniveau og give ro på linjen.
Når der er stille på linjen, kan du bedre mærke dig, og hvad du har brug for.
Du kan bedre tage stilling til spørgsmål i forbindelse med dit arbejde eller privat.
Du tager også de bedste beslutninger, når du har ro på linjen.
Du har mere at give af til andre, når du sørger for at fylde god energi på din energikonto.
Du "høster" bare bedre, når der er ro på linjen 😉❤
Så HUSK: Hold fast i nogle af de gode ting, du lavede i din ferie og som du føler var med til at fylde dig op ❤
Jeg ønsker dig en fortsat fantastisk sommer ☀️
Og hvis du skulle få brug for hjælp og støtte til at få slukket for støjen på linjen, vil jeg rigtigt gerne føre dig til sluk-knappen ❤
❤