14/03/2026
'TANKERNE FARVER MIN DAG'
Igår lavede jeg denne tegning med en sød pige på mit arbejde. Vi talte om, hvordan vores indre batteri nogle gange kan være ladet helt op og andre gange helt afladet.
Vi talte om at når vi fx havde sovet dårligt, eller vi er sultne, kan det føles som om vi oplever verdenen gennem andre briller. Et filter der farver vores tanker.
Tankerne farver en bestemt situation. Så selvom situationen er neutral fx "jeg skal i skole", så opleves situationen forskelligt, alt efter hvilke briller jeg har på. Nogle dage glæder jeg mig til at se mine venner. Andre gange er jeg bekymret for, om de stadig kan lide mig osv.