Faglighed, fællesskab og bevægelse er skolens tre ligeværdige kerneværdier. Med fokus på elevernes ressourcer, vil vi motivere dem til at udnytte deres muligheder optimalt og til at værdsætte livslang læring. Hos os skal eleverne lære at træffe valg, udvikle holdninger og kritisk sans – alle redskaber til et ansvarligt liv i et demokratisk samfund. Eleverne skal tilegne sig kulturel indsigt basere
t på forståelse for de nære omgivelser og den øvrige verden. En væsentlig forudsætning for at nå disse mål, er elevernes trivsel. Derfor foregår samvær på Hulvej Privatskole i en atmosfære af tryghed, respekt og tolerance i et overskueligt miljø med en lav klassekvotient. Vi ønsker et tæt og positivt samarbejde mellem skole, elever og forældre. Dette skal danne ramme om en skolehverdag, hvor alle parter deltager i et forpligtende fællesskab. Læs mere eller find kontaktoplysninger på: www.hulvejprivatskole.dk