Jeg hedder Mikkel. Jeg er uddannet ergoterapeut og livvagt. Jeg har en passion for Stærkmandsport som jeg jævnligt konkurrerer i, hvor min bedste placering er en tredjeplads til Jyllands Stærkeste Mand 2018.
Jeg har brugt mit voksenliv, og størstedelen af mit ergoterapeut-studie, på at lave research inden for de videnskabeligt beviste mest effektive metoder til fysisk og mental udvikling og specialisere mig inde for dette. Dermed har jeg intenst studeret træningslære, biomekanik, fysiologi, anatomi, psykologi, sygdomslære, kognitiv adfærdsterapi og coaching – og ud fra den videnskabelige evidens er det bevist at de mest effektive metoder til fysisk og mental udvikling er vægtstangstræning og kognitiv adfærdsterapi, hvilket er hvad jeg praktiserer gennem ‘Fysisk og Mental Træning!’
Vi har alle selv ansvaret for vores liv. Det er derfor vores individuelle opgave at opsøge den nødvendige viden, hjælp og gøre hvad end der skal til for at få det liv vi gerne vil have, for det kan ingen gøre for os.
At vi har en diagnose er underordnet, for hvis vi hæfter os ved diagnoser giver det en undertone af at det er en kronisk tilstand vi ikke kan ændre på, hvilket er faktuelt ukorrekt for de fleste diagnoser. En diagnose beskriver kun vores nuværende udgangspunkt for hvilke udfordringer vi har. Vi springer derfor diagnosen over og går direkte videre til det vigtige spørgsmål; Hvad har denne person af aktivitetsudfordringer og hvad skal den person gøre for at minimere de udfordringer.
Alt arbejde skal være evidensbaseret, dvs. vi skal benytte os af videnskabelige metoder der er bevist at være effektive, og vores subjektive følelser, holdninger og erfaringer ift. hvordan problemer afhjælpes er derfor underordnet.
Vi bør aldrig træne vores muskler isolerede, for vi vil aldrig nogensinde bruge vores muskler isolerede ude i vores liv. Vi har en tendens til at tænke for meget i muskelgrupper, i stedet for at arbejde med hvad der er væsentligt, nemlig bevægemønstre. Hvis gamle Aase på 85 år har svært ved at rejse sig fra sin stol, så skal hun ikke have en mentalitet om at hun skal træne sine ben stærkere. Hun skal i stedet træne at rejse sig, så hun får trænet lige præcis de muskler, samt den koordination og balance, der er nødvendig får at hun kan rejse sig. Kroppen arbejder som ét system og skal trænes som ét system. Den skal trænes gennem vores naturlige bevægemønstre, så vi kan involvere mest mulig muskelmasse over et stort effektivt bevægeudslag, så vi kan genoptræne vores krop mest effektivt, hvor vi samtidig lærer at bruge vores krop anatomisk korrekt og biomekanisk effektivt i de bevægemønstre vi bruger i vores dagligdag. Her praktiseres vægtstangsøvelserne gennem en Starting Strength-inspireret tilgang, da den har den objektivt set mest holdbare evidens og teoretiske baggrund bag sig når vi snakker genoptræning og træning for nybegyndere.
Psykiske lidelser og mentale færdigheder kan ifølge videnskaben ikke elimineres med piller, hovedbundsmassage, healing eller undgåelse. Vi er nødt til langsomt, gradvist, at eksponere os selv for de situationer i vores liv hvor vi er mentalt udfordrede, så vi kan lære færdighederne til bedre at kunne håndtere de situationer. Det er problemløsning, mental robusthed generelt, angst, PTSD, osv. Ingen mennesker er født med mentale færdigheder og det er ikke færdigheder man pr. automatik udvikler efterhånden som man bliver ældre. De udvikles kun når vi placeres i situationer hvor vi har brug for dem, og hvis man konstant undviger de situationer, vil man derfor aldrig lære færdighederne til at håndtere dem.
I løbet af mine længerevarende praktikperioder ude i kommunerne har jeg set en tendens til at de ergoterapeutiske kerneværdier bliver ignoreret, og hvad der bliver praktiseret ikke stemmer overens med hvad der videnskabeligt bevist er mest effektivt. Den fysiske genoptræning jeg var vidne til bestod for det meste af at give borgerne isolationsøvelser i form af ineffektiv elastiktræning, skånsom cirkeltræning med lav intensitet, eller også placerede man dem i træningsmaskiner, på balancebrædder eller gav elektrochok-terapi. Der skal det siges at elastikker, træningsmaskiner og elektrochok kan være et fantastisk redskab – hvis du ikke er i stand til at stå på dine egne ben! Men jeg kunne bare konkludere at det var velfungerende mennesker, med enkelte meget basale muskel- eller ledsmerter, der modtog terapi teoretisk beregnet til folk med meget seriøse fysiske nedsættelser.
I psykiatrien på rehabiliteringscentre foregik ikke rehabilitering for størstedelen af borgerne, men det var mere blevet til væresteder, hvor de fleste folk ikke trænede deres mentale færdigheder, men i stedet bare fik et afbræk fra livets udfordringer. De fik hjælpesamtaler så de selv kunne reflektere over deres situation og hvad de kunne gøre derhjemme for at få det bedre, men de blev ikke guidet eller superviseret i at konfrontere de situationer i deres liv som de var udfordret på - altså resulterede det i at de ikke udviklede sig fordi de ikke satte sig i de situationer, fordi de stod alene med det og ikke vidste hvordan de skulle gribe det an, eller alternativt udførte konfrontationen uhensigtsmæssigt i deres private tid. Man valgte aktivt at holde borgerne i deres offermentalitet og lærte dem at skærme dem selv for de udfordrende situationer.
Efterfølgende begyndte jeg at have samtaler med andre sundhedsprofessionelle under uddannelse, og det gik hurtigt op for mig at fysio- og ergoterapeuter får meget begrænset undervisning omkring træningslære, biomekanik i vores naturlige bevægemønstre, og absolut INGEN undervisning i hvordan man coacher korrekt udførelse af vægtstangsøvelser – og for at være ærlig ser det ud som om at der er en tendens til at nogle terapeuter enten baserer deres intervention på sin egen subjektive overbevisning, hvad der er lettest at gøre eller at man gør som man altid har gjort på det pågældende genoptrænings- eller rehabiliteringscenter, i stedet for at basere deres intervention på hvad der videnskabeligt er bevist at være mest effektivt. Det betyder altså at vi har noget sundhedsfagligt personale der skal fremstå som værende dem der har størst viden om fysisk og mental udvikling, men som potentielt er inkompetente og uegnede til at genoptræne og rehabilitere andre mennesker.
Jeg begyndte stille at praktisere en mere hensigtsmæssig tilgang til træning for dem der opsøgte min hjælp, og jeg kunne hurtigt observere folk der havde gået ved en terapeut i årevis, der fik det bedre end de nogensinde havde haft det inden for få uger.
‘Fysisk og Mental Træning’ opstod derfor som en ”no bullsh*t” tilgang til fysisk og mental træning, som kontrast til det jeg har været vidne til der praktiseres af nogle trænere, coaches, fysio-, psyko- og ergoterapeuter ude i kommunerne, der enten er ineffektivt eller ikke har nogen videnskabelig evidens bag sig, der spilder folks tid og potentielt gør mere skade end gavn, både fysisk og mentalt.
Mit mål er på sigt at jeg kan leve fuld tid af mit arbejde med Fysisk og Mental Træning, lære folk hvordan de mest effektivt træner eller genoptræner dem selv, undervise i anatomisk sikre og biomekanisk mest effektive løfteteknikker, og hvordan de udvikler de mentale færdigheder de har brug for, så de kan leve et velfungerende liv med mest mulig livskvalitet, hvor man har en mening med sit liv, tager ansvar for sit liv – og ikke mindst kan LEVE sit liv!
