18/02/2021
5 VÆGTTABSMYTER🙅🏽♂️🙅🏽♀️
Jeg vil i dette opslag prøve, at aflive 5 af de vægttabsmyter jeg oftest er stødt på!
Giv opslaget opslaget et like hvis du før er stødt på en af disse fem myter🤥
MYTE1️⃣:
Man skal dyrke cardio for at tabe sig❌
Man skal ikke dyrke cardio for at tabe sig, cardio er et værktøj der kan bruges til et vægttab, men absolut ikke en nødvendighed!
MYTE2️⃣:
Sukker feder❌
Sukker feder ikke, for mange kalorier feder. Der hvor rigtig mange falder i, i forhold til indtagelsen af sukker er, at sukker ikke giver den store mæthedsfornemmelse og man kommer derfor som oftest til at indtage for meget af den pågældende fødevare og derfor indtage for mange kalorier. Men sukker i al sin almindelighed, feder ikke mere end andre fødevarer.
MYTE3️⃣:
Du skal detoxe kroppen for at tabe dig optimalt❌
Juicekure, suppekure og te-detox stop stop stop‼️
Det er ikke nogen overraskelse, at du på længere sigt udelukkende ved at leve af te vil tabe dig, dette er dog en elendig og uholdbar løsning. Din forbrænding vil lide under en sådan sultekur og man vil give sig selv et fantastisk godt udgangspunkt til efterfølgende, at tage vægt på igen.
Der er ingen evidens for din krop har brug for at blive detoxet, så inden du tømmer din konto på en juicekur, som lover dig guld og grønne skove, så husk på, at alle mennesker er født med en lever, som gør dette ganske gratis.
MYTE4️⃣:
Ingen spisning efter kl 20❌
Kalorier er kalorier uanset hvornår på døgnet du indtager dem, spiser du for mange kalorier tager du på, det er såre simpelt. I forhold til dit fordøjelsessystem, kan det være sundere ikke at spise et tungt måltid inden sengetid, men en sen middag vil ikke gøre dig tykkere end en tidlig middag.
MYTE5️⃣:
Mange måltider holder forbrændingen i gang❌
Igen er der ingen evidens for, at flere små måltider i løbet af dagen, skulle have bedre effekt på din forbrænding end færre måltider. Det er i sidste ende det samlede kalorieindtag der har noget at sige og om du fordeler det på 6 eller 3 måltider gør ingen forskel på din forbrænding.
Dog skal det lige siges, at kan man holde sig til at spise 3 måltider i løbet af en dag er det helt fint, men som oftest vil sulten melde sig i de lange pauser mellem morgenmad og frokost, og frokost og aftensmad og man vil få lyst til at “snacke” og derved indtage flere kalorier end man har at gøre godt med i regnskabet. Derfor vil det tit være ideelt med 5 måltider, så der kan ligges en snack ind mellem morgenmad og frokost og en igen inden sengetid, så sulten og trangen til noget lækkert ikke melder sig.