Helene Kutlu

Helene Kutlu moms og afgifter. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for udsolgte varer. moms. efterkrav.

Spirituel Forandringsmentor
Jeg hjælper dig med at bryde de mønstre, der stjæler din tid.

🐦‍🔥Spirituel Forandringsmentor
🐦‍🔥Intuitiv clairvoyant kortlæser
🐦‍🔥NLP Mastercoach, speciale i Livsdesign, skyggesider Firmaoplysninger:
Helene Kutlu Spirituel Forandringsmentor
Marius Pedersens vej 24
4300 Holbæk

Enkeltmandsvirksomhed
CVR 45629538

Handelsbetingelser hos Helene Kutlu
Generelle oplysninge

r

Helene Kutlu
Marius Pedersens Vej 24
4300 Holbæk
CVR nr.: 45629538
Email: [email protected]

Priser

Hos Helene Kutlu er alle priserne i danske kroner og angivet inkl. Betaling

Helene Kutlu modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, PayPal, MobilePay, Bankoverførsel. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og incl. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer. Levering

Helene Kutlu tilstræber at afsende fysiske ordrer hurtigst muligt. Der leveres til hele Danmark. Fragtpriser fra 35 kr. Varer vil blive leveret på leveringsadressen, der angives ved bestillingen. Vi leverer ikke til udlandet og ikke til Færøerne og Grønland, med mindre andet er aftalt. Dine varer sendes med Post Nord eller DAO. OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet bliver pakken flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, kontakt da kundeservice. Der leveres varer alle ugens hverdage. Din vare vil blive leveret 1-5 hverdage efter bestillingen. For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer. Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation af fysiske varer. Du kan få pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere i "rimelig tid" efter du har opdaget manglen/fejlen. Køber står selv for eventuelle returneringsomkostninger. Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten sendes til:
Helene Kutlu
Marius Pedersens Vej 24
4300 Holbæk
Der modtages ikke forsendelser pr. Refusion

Hvis der er tale om refusion, bedes du medsende bankoplysninger i form af regnr og kontonr, så det aftalte beløb kan overføres. Disse oplysninger kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores opfyldelse af refusionen. Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på fysiske varer købt af Helene Kutlu. Ved køb af workshops og anden online aktivitet, frasiger du dig din returret. Perioden regnes fra den dag;
- Hvor du modtager ordren.
- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis eller af flere omgange.
- Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftale af levering af varer der består af flere partier/dele.
- Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode. Returneringsomkostninger skal du selv afholde. Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives pr. mail på [email protected]. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Ønsker du at sende varen retur til os, skal du udfylde den vedlagte Returseddel og sende varen til:
Helene Kutlu
Marius Pedersens Vej 24
4300 Holbæk

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom. Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:
- Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
- Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.
- Varer, der grundet sin art bliver uløseligt blandet sammen med andre ved levering.
- Varer, hvor plomberingen er brudt.
- Udførte ikke-finansielle tjenesteydelser, hvis levering af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anderkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.
- Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse heraf, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.
- Aviser, tidskrifter eller magasiner dog undtaget abonnementsaftaler for sådanne publikationer.
- Aftaler indgået på offentlig auktion.
- Varer, der forringes eller forældes hurtigt. Returnering

Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder og vedlægger vores Fortrydelsesformular. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur. Vi modtager ikke pakker sendt pr. Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, det ovenfor beskrevet, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet - af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug. Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs-beløbet. Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os og handle på vores hjemmeside, har vi brug for følgende oplysninger om dig:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Oplysning om hvad du har købt

Vi behandler dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb. Behandlingen sker efter reglerne i vores persondatapolitik for Helene Kutlu. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret. Klagemuligheder – oversigt og links:

Har du en klage over et produkt, købt i vores Webshop, kan der sendes en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Link: www.forbrug.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform. Platformen findes her: https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home2.show&lng=DA
Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: [email protected]

06/09/2026

Stol på dig selv!

Hvis du ikke modtager mine nyhedsmails, modtager du heller ikke det her:Nogle af mine valg kostede mig mennesker...I går...
06/09/2026

Hvis du ikke modtager mine nyhedsmails, modtager du heller ikke det her:

Nogle af mine valg kostede mig mennesker...

I går fortalte jeg dig, at jeg for 10 år siden aldrig havde kunnet forestille mig det liv, jeg lever i dag, men der er en anden del af den historie, som er mindst lige så vigtig, for vejen hertil handlede ikke kun om at turde drømme større.

Nogle af mine valg kostede mig mennesker. Faktisk mistede jeg på et tidspunkt hele min familie.

Og dét er en del af forandring, vi ikke taler nær så meget om, for det lyder skidegodt at sige, at du skal vælge dig selv, sætte dine grænser, bryde dine mønstre og begynde at leve mere autentisk, men hvad gør du, når dine valg har konsekvenser, når mennesker ikke forstår dem, når relationer ændrer sig, eller når du pludselig ikke længere passer ind i den rolle, andre mennesker har været vant til, at du havde?

Jeg har truffet valg, der gjorde ondt, jeg har truffet valg, jeg senere måtte lære af, og jeg har stået med konsekvenser, jeg aldrig havde ønsket mig, men når jeg kigger tilbage i dag, kan jeg også se, at mine valg, mine fejl, mine tab og alt det jeg blev tvunget til at lære om mig selv undervejs, har været med til at skabe den kvinde, jeg er i dag.

Og måske er det præcis dér, du selv står, ikke nødvendigvis med et valg om at forlade et menneske eller vende hele dit liv på hovedet, men med noget du allerede godt ved ikke længere passer til dig, samtidig med at du er bange for, hvad der sker, hvis du rent faktisk gør noget ved det.

For vi taler meget om frygten for at fejle, men nogle gange er vi mindst lige så bange for, hvad vores forandring kommer til at koste, hvem der bliver skuffet, hvem der ikke forstår os, hvem vi risikerer at vokse fra, og om vi stadig hører til, hvis vi stopper med at være den version af os selv, som alle andre kender.

Jeg kommer aldrig til at fortælle dig, at alle dine valg bliver rigtige, eller at det ikke gør ondt at ændre sit liv, for det ville være løgn.

Men jeg ved, at nogle af de valg, der har kostet mig mest, også har tvunget mig til at finde sider og en styrke i mig selv, jeg aldrig havde fundet, hvis jeg var blevet stående.

Og nogle gange er spørgsmålet ikke kun, hvad det kommer til at koste dig at vælge anderledes. Men hvad det kommer til at koste dig, hvis du aldrig gør.

Helene Kutlu
Spirituel Forandringsmentor

Dagens budskab – søndag den 6. september 2026I dag har jeg trukket Bevidsthed fra Skyggens Visdom, Bi fra Bevidsthedens ...
06/09/2026

Dagens budskab – søndag den 6. september 2026

I dag har jeg trukket Bevidsthed fra Skyggens Visdom, Bi fra Bevidsthedens Energi og Bægrenes Konge fra tarotten.

Vi slutter ugen med en energi, der handler om at blive bevidst om, hvad du bruger din energi på, og ikke mindst hvad der får lov til at påvirke dig følelsesmæssigt. Bevidsthed handler om det øjeblik, hvor du stopper med bare at reagere og begynder at se dig selv udefra. Hvad sker der egentlig i dig? Hvorfor reagerer du, som du gør? Og er det, du mærker, nødvendigvis noget, du skal handle på?

Bi bringer fokus på aktivitet, fællesskab og det, vi bruger vores tid og energi på at bygge. Bien flyver ikke planløst rundt. Den har en funktion, den bidrager, og dens arbejde bliver en del af noget større. Derfor oplever jeg, at dagens kort spørger dig, om det, du bruger så meget af din energi på lige nu, faktisk er med til at skabe det liv, du ønsker. For vi kan være enormt travle uden nødvendigvis at bevæge os i den rigtige retning.

Og så kommer Bægrenes Konge, som tilfører følelsesmæssig modenhed. Han har følelserne med sig, men han bliver ikke styret rundt af dem. Han kan mærke vrede uden nødvendigvis at reagere i vrede. Han kan blive såret uden at lade såret træffe alle beslutningerne. Og han kan elske andre mennesker uden at miste sig selv i deres følelser.

Når jeg ser de tre kort samlet, oplever jeg derfor, at dagens budskab handler om bevidst energiledelse. Ikke kun hvad du gør med din tid, men også hvem og hvad du giver adgang til dit følelsesliv. Du behøver ikke reagere på alt. Du behøver ikke løse alles problemer. Og du behøver bestemt ikke lade andre menneskers humør blive bestemmende for dit eget.

Læg mærke til dig selv i dag. Hvad gør dig rolig? Hvad dræner dig? Hvem får dig til at reagere igen og igen? Hvad bruger du enormt meget energi på uden egentlig at få noget værdifuldt tilbage?

For måske handler næste skridt ikke om at gøre mere.

Måske handler det om at blive mere bevidst om det, du allerede gør.

Din energi er en ressource. Brug den på det, du faktisk ønsker at få til at vokse.

Og lad Bægrenes Konge minde dig om, at følelsesmæssig styrke ikke handler om ikke at føle.

Det handler om at kunne føle det hele uden at lade det hele styre dig.

Helene Kutlu - Spirituel Forandringsmentor

Køb dit helt eget skyggesæt her: https://pay.lumant.ai/kurv/I5qSEM7-5m_hO0dtbe3Hh

Er du endnu ikke tilmeldt mit nyhedsbrev, går du glip af det her:Hvis du havde spurgt Helene for 10 år siden, hvad hende...
05/09/2026

Er du endnu ikke tilmeldt mit nyhedsbrev, går du glip af det her:

Hvis du havde spurgt Helene for 10 år siden, hvad hendes ønsker og mål for livet var, så havde jeg aldrig kunnet beskrive det liv, jeg lever i dag, for jeg anede simpelthen ikke, at det overhovedet var en mulighed for mig.

Og vejen hertil har bestemt heller ikke været lige, pæn eller særlig behagelig, for jeg skulle igennem nogle af de mørkeste år i mit liv, dybt usunde relationer, konsekvenserne af mine egne valg og perioder, hvor jeg på ingen måde kunne se, at alt det jeg stod midt i, en dag skulle være med til at skabe den kvinde, jeg er i dag.

Det er egentlig dét, jeg gerne vil fortælle dig med den her mail, for måske går du lige nu rundt med en længsel efter noget mere, uden helt at kunne forklare hvad det er, måske længes du efter mere frihed, en anden kærlighed, en anden økonomi, et arbejdsliv der føles som dit, eller måske ved du bare, at du ikke ønsker at have det på samme måde om 5 eller 10 år, som du har det lige nu.

Problemet er bare, at vi ofte prøver at forestille os vores fremtid ud fra den kvinde, vi er lige nu, og de muligheder vi allerede kender, og så kommer vores drømme fandme hurtigt til at passe indenfor de samme rammer, som vi egentlig længes efter at komme ud af.

Jeg kunne ikke se mit nuværende liv dengang, jeg kunne ikke se min virksomhed, mine kort, mine klienter, min frihed eller den kvinde, jeg selv skulle blive undervejs, og hvis du havde vist mig det hele for 10 år siden, ved jeg ikke engang, om jeg havde troet på dig.

Så hvis du står et sted lige nu og kan mærke, at der skal være MERE til dig og dit liv, men du ikke kan se præcis hvad det er eller hvordan fanden du skal komme derhen, så lad være med at bruge dit manglende udsyn som bevis på, at mulighederne ikke findes.

For 10 år siden kunne jeg ikke forestille mig det liv, jeg lever i dag.
Måske kan du heller ikke forestille dig dit endnu.

Helene Kutlu
Spirituel Forandringsmentor

05/09/2026

Gør det alligevel!

Dagens budskab – lørdag den 5. september 2026I dag har jeg trukket Kreativ fra Skyggens Visdom, Lilla fra Bevidsthedens ...
05/09/2026

Dagens budskab – lørdag den 5. september 2026

I dag har jeg trukket Kreativ fra Skyggens Visdom, Lilla fra Bevidsthedens Energi og De 6 Sværd fra tarotten.

Dagens energi handler om at skabe en ny vej i stedet for at blive ved med at forsøge at få den gamle til at fungere. Kreativ handler ikke kun om at male, skrive, designe eller skabe noget med hænderne. Kreativitet er også vores evne til at tænke anderledes, finde nye løsninger og opdage muligheder dér, hvor vi tidligere kun kunne se begrænsninger. Og måske er der netop noget i dit liv lige nu, der ikke skal løses på den måde, du plejer.

Lilla forbindes med kronechakraet, vores bevidsthed og forbindelsen til noget større end os selv. Jeg oplever, at du i dag bliver opfordret til at slippe behovet for at regne alting ud med hovedet. Nogle svar kommer ikke, fordi du tænker hårdere. De kommer, når du skaber lidt plads, trækker dig fra støjen og tillader dig selv at se situationen fra et højere perspektiv. Måske ved du allerede godt, hvad der skal ændres, men har forsøgt at finde en løsning, hvor du samtidig kan beholde alt præcis, som det er.

Og så kommer De 6 Sværd, som viser bevægelsen væk fra noget, der har været tungt, uroligt eller mentalt drænende. Det er et overgangskort. Du er måske ikke helt fremme endnu, men du behøver heller ikke være det for at begynde at bevæge dig. Nogle gange kommer klarheden først, når vi er villige til at forlade det sted, hvor vi blev ved med at lede efter den.

Når jeg ser de tre kort samlet, oplever jeg derfor et meget positivt budskab om at turde tænke nyt omkring det, du er klar til at bevæge dig videre fra. Du behøver ikke kende hele destinationen. Du behøver bare være villig til at erkende, når noget ikke længere er dit sted.

Og her bliver Kreativ vigtig. For måske findes der en tredje mulighed, du endnu ikke har overvejet. Måske behøver valget ikke stå mellem A eller B. Måske er der en helt anden vej, som først bliver synlig, når du stopper med at lede efter løsningen inden for de samme gamle rammer.

Så giv dig selv plads i dag. Lad intuitionen få lidt mere taletid. Leg med mulighederne i stedet for straks at afvise dem, fordi de ikke passer ind i den plan, du allerede havde.

For skønne sjæl, du behøver ikke blive ved med at reparere den gamle vej.

Du må godt skabe en ny.

Og måske er det netop dét, De 6 Sværd forsøger at vise dig: Du er allerede klar til at bevæge dig. Nu skal du bare give dig selv lov til at opdage, hvorhen.

Helene Kutlu - Spirituel Forandringsmentor

Køb dit helt eget skyggesæt her: https://pay.lumant.ai/kurv/I5qSEM7-5m_hO0dtbe3Hh

Jeg arbejder med dig, der VIL dit liv.Dig, der er pissetræt af at bruge din energi på en relation, du inderst inde godt ...
04/09/2026

Jeg arbejder med dig, der VIL dit liv.

Dig, der er pissetræt af at bruge din energi på en relation, du inderst inde godt ved ikke er god for dig. Du analyserer, håber, tilgiver og giver én chance mere, men ender alligevel samme sted.

Dig, der sidder søndag aften og allerede hader tanken om mandag, men bliver på arbejdspladsen, fordi lønnen er sikker, og det ukendte føles farligere end det velkendte.

Og dig, badass businesskvinde, der allerede HAR skabt noget.
Du mangler ikke evner eller ambitioner. Du ved godt, hvor du vil hen, men når du skal tage næste store skridt, hæve prisen, fylde mere, stole på din idé eller tage din plads, begynder du at tvivle på dig selv.

For under det hele ligger ofte det samme:
Du ved mere, end du handler på.

Du tror måske, at problemet er din partner, din chef, økonomien, timingen, kunderne eller omstændighederne.

Men sandheden finder jeg et helt andet sted, den finder jeg i dig.

I dine mønstre, dine grænser, dit selvværd, din tillid, dine valg.
Og ikke mindst, de historier, du stadig fortæller dig selv om, hvorfor du ikke kan.

Jeg er ikke mentoren, du kommer til for at blive nusset rundt i det samme problem de næste tre år, jeg er din bad ass Spirituelle Forandringmentor, og jeg hverken pakker ikke budskaber ind eller spilder din tid.

Jeg ser hurtigt, hvor du spænder ben for dig selv, og jeg tør sige det højt. Vi arbejder med psykologi, spiritualitet, mønstre, nervesystem, intuition og den virkelighed, du faktisk står i.

Og så skal der freaking handles på tingene!

For jeg brænder ikke bare for at hjælpe dig UD af offerrollen, usunde relationer eller et arbejdsliv, der dræner dig.

Jeg brænder lige så meget for at se dig gå fra:

“Kan jeg virkelig det?” til “Se mig gøre det.”

Jeg har set det ske, og nu er det din tur!

Du går, du siger nej, du søger jobbet, du starter virksomheden, du hæver barren, du tager samtalen, du vælger dig selv og du tør mere.

Ikke fordi jeg giver dig et nyt liv.

Men fordi jeg hjælper dig med at stoppe med at stå i vejen for det liv, du allerede godt ved, du vil have.

Så spørgsmålet er ikke om jeg kan være med til at gøre en forskel for dig, spørgsmålet er om du er klar til at ændre dit liv?

Book dit livsændrende kapitel her: https://helene-bosin-marvig-kutlu-11.lumant.nu/11samtaler

Reklame for egen virksomhed

1:1 samtaler til dig, der ønsker dyb og nærværende støtte til personlig udvikling, arbejdsliv eller en fase, hvor de to ting hænger sammen. Jeg arbejder med psykologisk forståelse, nervesystemet og intuitive indsigter, herunder clairvoyance, når det understøtter processen og skaber klarhed i...

Dagens budskab – fredag den 4. september 2026I dag har jeg trukket Perfektionist fra Skyggens Visdom, Tid fra Bevidsthed...
04/09/2026

Dagens budskab – fredag den 4. september 2026

I dag har jeg trukket Perfektionist fra Skyggens Visdom, Tid fra Bevidsthedens Energi og De 2 Mønter fra tarotten.

Dagens energi rammer noget, rigtig mange af os kender: Forsøget på at nå det hele og samtidig gøre det hele ordentligt. Den mørke skygge Perfektionist viser den del af os, der hele tiden lige kan gøre lidt mere, rette lidt mere, forberede sig lidt bedre eller vente lidt længere, før noget er godt nok. Problemet er bare, at perfektionisme ikke kun koster energi. Den koster også tid.

Og så kommer Tid, næsten som en direkte påmindelse om, at din tid faktisk er en af dine mest værdifulde ressourcer. Hvor meget af den bruger du på detaljer, der reelt ikke ændrer resultatet? Hvor meget tid bruger du på at overtænke en beslutning, gennemgå en samtale igen eller gøre noget 10 procent bedre, som allerede var godt nok? Der kommer et tidspunkt, hvor mere ikke længere betyder bedre. Det betyder bare mere tid brugt.

De 2 Mønter viser os samtidig jongleringen. Arbejde, familie, relationer, økonomi, praktiske ting, egne behov og alle de andre bolde, vi forsøger at holde i luften. Og måske er problemet ikke, at du skal blive bedre til at jonglere. Måske har du simpelthen for mange bolde.

Når jeg ser de tre kort samlet, oplever jeg derfor en meget konkret opfordring til at prioritere. Alt kan ikke være lige vigtigt. Alt behøver ikke få samme mængde energi. Og alt behøver bestemt ikke være perfekt. Hvis du forsøger at gøre alting til 100 procent, ender du meget let med at bruge 100 procent af dig selv.

Så kig på din tid i dag. Ikke kun din kalender, men også den mentale tid, du bruger på ting. Hvad kræver faktisk din opmærksomhed? Hvad kan gøres godt nok? Hvad kan vente? Og hvad kan du helt lade være med?

For skønne sjæl, balance handler ikke om at blive dygtig nok til at kunne bære alt.

Balance handler også om at vide, hvad du skal lægge fra dig.

Du får ikke mere tid af at gøre alting perfekt.

Du får mere tid ved at beslutte, hvad der ikke behøver at være det.

Helene Kutlu - Spirituel Forandringsmentor

Køb dit helt eget skyggesæt her: https://pay.lumant.ai/kurv/I5qSEM7-5m_hO0dtbe3Hh

03/09/2026

Claim det der er dit!

03/09/2026

Når indsigt ikke længere er nok

Adresse

Holbæk
4300

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Helene Kutlu sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Helene Kutlu:

Genveje

Del