02/05/2019
FOA Vestsjæland - Område Holbæk vil gerne takke de FOA medlemmer, der deltog i 1. maj arrangementet i Østre Anlæg.
Det var et rigtig godt arrangement med nogle gode og relevante taler fra de respektive politikere, heriblabndt olbæk Kommunes borgmester Christina K. Hansen.
Lene Kûmpel, næstformand for Socialpædagogerne Midtsjælland, holdt som den eneste repræsentant for de faglige organisationer tale.
De, der ikke deltog i går skal imidlertid ikke snydes for Lenes tale, så den bringer vi her:
Tale til 1. maj i Holbæk 2019
Kære venner
Tak for invitationen her i dag.
Jeg er meget glad for at være her.
For mig er 1. maj stadig en af de vigtigste dage i løbet af et år.
For mig er 1. maj både en f e s t d a g og en k a m p d a g.
Det kan lyde selvmodsigende.
Men det er det på ingen måde.
For alt det, vi kæmper for, er også det vi fester for.
Solidaritet.
Lighed.
Fællesskab.
Nogle mennesker bliver helt tomme i øjnene, når de hører sådanne ord.
Mennesker, der tænker, at “solidaritet, lighed og fællesskab må være noget, der hører hjemme på arbejdermuseet – lige ved siden af Rich’s kaffeerstatning og sovjetiske propagandaplakater”.
Det er typisk de samme, der mener:
At privatisering er lykken.
At social dumping bare er et andet ord for fri konkurrence.
At en velfærdsstat kun er en udgift i budgettet.
Men heldigvis er vi stadig mange, der hverken går af vejen for en fest eller en kamp.
Det så vi så sent som den d. 6. april.
Her i Holbæk og i resten af landet gik utilfredse forældre og bedsteforældre til kamp for bedre normeringer i daginstitutionerne.
Var det så kun gamle betonkommunister og autonome ballademagere, der var på gaden?
Nej!
Det var kontoransatte og håndværkere.
Det var pensionister og arbejdsløse.
Det var mænd og kvinder.
Det var unge og ældre.
Det var røde, og det var blå.
Det var dem med mange ressourcer og dem med få.
Fælles for dem alle var, at de havde fået nok.
Udhulingen af vores velfærd er nået til et niveau, hvor vi må sige stop.
Lørdag den 6. april så vi solidaritet og sammenhold i form af et barnevognsoptog.
Men det kunne lige så godt have været optog af folk i hvide kitler, der hver dag knokler i vores sundhedsvæsen.
Det kunne have været jer, der er slidt efter et hårdt arbejdsliv.
Det kunne have været jer, der bliver kastet rundt i dagpenge- og kontanthjælpssystemet.
Det kunne være jer, der lever med et handikap.
Det kunne have været alle os, der ikke vil have flere forringelser af vores velfærd!
De fleste af os mærker det til hverdag.
Hvis ikke på egen krop, så når vi afleverer vores børn i skole eller daginstitution, eller når vi besøger vores forældre på hospitalet eller plejehjemmet.
Man tænker: “Det må kunne gøres bedre.”
Det samme tænker dem, der arbejder med vores unge, gamle og allermest udsatte.
Det fortæller mine medlemmer mig.
Som socialpædagog møder du mennesker, der har hårdt brug for hjælp.
Socialpædagogerne ved, hvad der skal til...
Men rammerne gør, at mange ikke kan udføre arbejdet godt nok.
Mange har svært ved at se sig selv i spejlet.
Måske er der nogen af jer, der kender den fornemmelse?
Når vi inden længe skal til valg, er vores budskab til politikerne:
Giv os en ordentlig og langsigtet socialpolitik.
Giv os en mere bæredygtig velfærdspolitik.
Husk, vi har med rigtige mennesker at gøre.
Vi har også akut behov for at gøre noget ved uligheden i vores samfund.
“Men hov, er Danmark ikke et af de lande med allermest lighed?”
Jeg må desværre sige, at det går den helt forkerte vej.
I løbet af de sidste ti år er de rige blevet meget rigere
Og den ene procent af de rigeste, sidder nu på en tredjedel af den samlede formue i Danmark.
Lad os prøve at tage tallene her fra Holbæk:
De 100 rigeste personer i Holbæk Kommune ejer det samme som de 26.500 borgere, som ejer mindst!
Er det ok? Nej!
De sidste 10 år er afstanden bare blevet større og større.
Hvordan kan det være?
Arbejder de bare hårdere?
Nej, det skyldes, at de rige har så mange penge, at de stadigt også bliver rigere på noget helt andet end arbejde.
• På arven fra deres rige forældre
• På at være bolighajer
• På spekulation i den finansielle sektor
Siden 2002 er skatterne blevet lempet til fordel for de velhavende.
Vi har brug for et solidt flertal i folketinget, der vil arbejde for en større solidaritet i vores land.
Danmark har ikke brug for skattestop, vi har brug for et ulighedsstop!
Derudover kæmper vi stadig med manglende ligeløn mellem mænd og kvinder.
Det er pinligt, at vi i år 2019 stadig ikke giver lige løn for lige arbejde
Men lighed handler ikke kun om løn og formuer.
Lighed handler også om lige muligheder.
Lige adgang til sundhed.
Lige adgang til uddannelse.
Lige adgang og mulighed for at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med livet i behold.
På en velfortjent pension.
Den kommende Regering er nødt til at inddrage fagbevægelsen i løsningen på det problem.
Tilbagetrækningsalderen er vigtig at få diskuteret…
Men en mindst lige så vigtig del af løsningen handler om, at vi får prioriteret et bedre arbejdsmiljø.
Det gælder både den fysiske del med tunge løft og akavede arbejdsstillinger fx for jer håndværkere, for pædagoger og for jer, der arbejder med pleje.
Men det gælder i lige så høj grad kombinationen af vold og trusler, som mange socialpædagoger oplever i deres hverdag.
Alt for længe har politikerne skåret ned på foderrationerne til deres egen vagthund; arbejdstilsynet.
Der har manglet bid, når tilsynet rykker ud.
Oplevelsen er, at tilsynet foregår langt mere lemfældigt end tidligere.
Ikke på grund af uvilje.
De skal bare nå mere for færre penge.
Resultatet er manglende grundighed – og i sidste ende flere arbejdsulykker og stresssygemeldinger.
Hele fagbevægelsen står på spring for at gøre noget ved problemet.
I FH har vi sågar udnævnt 2019 til arbejdsmiljørepræsentantens år.
Så sent som i sidste uge, er der så kommet penge til arbejdstilsynet.
Det glæder jeg mig over.
Det giver tilsynet mulighed for at blive mere skarpt og tilstedeværende.
Nu har vi den politiske medvind.
Nu mangler vi bare at se viljen til for alvor at gøre noget ved problemerne sammen.
Netop det med at gøre tingene sammen…
Det spår jeg faktisk en vis renæssance.
Fællesskabet kan blive en hel trend.
Dårligt arbejdsmiljø, social dumping og arbejdspladser, der ikke ønsker organiserede forhold er problemer, vi er nødt til at løse i fællesskab.
I fagbevægelsen har vi udvidet fællesskabet i vores nye hovedorganisation, FH, for at få en endnu stærkere og klarere stemme.
Fællesskab kan blive en trend, fordi vi grundlæggende gerne vil hinanden.
Alle har behov for at være en del af et fællesskab.
Det kender vi til i arbejdslivet, i foreningslivet og i privatlivet.
Vi mødes.
Vi gør noget for hinanden.
Vi er noget for hinanden.
Vi vil altså fællesskabet.
Men det giver også resultater.
Tænk på de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018.
Tænk på socialpædagoger, jordmødre og hk`ere - arm i arm med stilladsarbejdere.
Djøf`erne havde skilte, hvor der stod: “Pas på mig, jeg er ny i konflikten”
Tænk på billederne inde fra forligsen.
Men tænk også på den stemning, der var her i Holbæk!
Vi delte peanuts ud til pendlerne på Holbæk station.
Hvorfor peanuts?
Jo, fordi det kun var peanuts vi bad om i forhandlingerne.
Der var flere demonstrationer.
Der var taler og musik i midtbyen.
Vi fik masser opmærksomhed.
Det pres, der blev lagt her fra Holbæk og fra resten af landet…
Det sammenhold vi udviste på tværs af faggrænser…
Det rystede arbejdsgiverne!
Det var årsagen til vores flotte resultat.
Fællesskab giver resultater.
Lad mig slutte, hvor jeg begyndte.
Ord som solidaritet, lighed og fællesskab er stadig højaktuelle.
Jeg tror, der går mange år, før de ender op som et levn på arbejdermuseet.
Solidaritet, lighed og fællesskab er nemlig stadig svaret på nutidens problemer.
Vi skal ikke have flere skattelettelser.
Vi skal ikke have mere brugerbetaling.
Vi skal ikke have nogen mindsteløn – hvor mange skal have flere jobs, for at få det hele til at hænge sammen!
Jeg tror, det er ved at gå op for mange, at velfærdskniven ikke kan skære dybere nu – vi er helt inde ved knoglen.
Vi vil ha` pædagoger og lærere nok til vores børn.
Vi vil ha` flere læger og sygeplejersker på sygehusene.
Vi vil ha` tid og mulighed for at hjælpe de svageste.
Vi vil ha`, at alle har mulighed for at trække sig tilbage efter et langt arbejdsliv med livet i behold.
God kampdag!
Og god festdag!
Tak for ordet!
