27/09/2023
Meditation er noget vi alle har hørt om i et eller andet omfang. Måske er det noget du dyrker og bruger som redskab i din dagligdag? Eller måske ved du ikke rigtig hvad det gør og hvordan du skal komme i gang?
Vi vil her give dig 3 gode grunde til hvorfor det er en god ide at meditere👐
1️⃣ Forbedrer din søvnkvalitet
Du kender måske til de tusind tanker, der kan flyde gennem hovedet, så snart du rammer hovedpuden. Her kan forskellige meditationsteknikker hjælpe med at kontrollere tankerne og “rydde ud” i hovedet for at forbedre din søvnkvalitet.
2️⃣ Øg din koncentrationsevne
Nu til dags er det blevet svært at koncentrere sig i længere tid ad gangen, især grundet sociale medier. Vi bliver vant til at blive stimuleret af nye ting hele tiden, hvilket også påvirker vores koncentrationsevne. Her er meditation et godt værktøj til at øge din koncentrationsevne, da det styrker din evne til at omdirigere og opretholde opmærksomhed.
3️⃣ Det kræver intet andet end TID
Meditation kræver ikke noget udstyr eller andre end dig selv. Det er helt gratis - alt det kræver at at du prioriterer at tage tiden til det. Find et privat rum til det og husk at der er ikke nogen forkert måde at meditere på, så længe det føles rigtig for dig. Det vigtige er, at du gør det!
Er du ny til meditation og ved ikke helt hvordan du skal komme i gang? Så bare rolig, der findes flere gratis apps, der kan hjælpe dig i gang med din meditation. Her fra coach.dk vil vi anbefale insight timer eller headspace der begge kan hjælpe dig igennem en guidet meditation.
Og så er du altid velkommen til at skrive til os, hvis i har spørgsmål🌱