28/06/2026
🌞 Sikke en fantastisk sidste skoleuge, vi har haft på Vittrup Fri Fagskole!
Den har budt på nedpakning, afslutningsture, grillhygge og masser af grin, hygge og gode stunder i det skønne sommervejr. ☀️ Vi har selvfølgelig også spillet den traditionsrige rundboldkamp mellem elever og ansatte – og ja... hvor vi ansatte for en gangs skyld måtte se os slået. 😅 Stort tillykke med sejren til eleverne! 🏆
Vi rundede skoleåret af med plantning af årets træ 🌳, det traditionsrige fællesbillede og en hyggelig reception, hvor elevernes pårørende var inviteret med.
Nu er tiden kommet til at sende en flok dygtige unge mennesker videre mod job og nye uddannelser. Samtidig glæder vi os over, at en stor gruppe vender tilbage som 2. års elever efter sommerferien. 💙
Tak for et skoleår fyldt med fællesskab, udvikling, oplevelser og minder. Vi ønsker alle vores elever et stort tillykke med året og held og lykke på rejsen videre.
Rigtig god sommer til alle elever, familier og samarbejdspartnere – vi glæder os til et nyt skoleår! 🌞