Horne SommerHÅBskole

Horne SommerHÅBskole SommerHÅBskolen 2 juli 2022 er en helt ny ide om en højskole; en højskole, der bygger på HÅB. Tilmelding via www.SommerHAABskole.dk.

Bag ideen står et enestående bredt samarbejde mellem efterskole, to borgerforeninger og Horne-Asdal menighedsråd.

ALT HÅB er aldrig ude!Men også Horne SommerHÅBskole mærker den generelle mathed, der findes i kulturlivet. Det er svært ...
21/06/2022

ALT HÅB er aldrig ude!
Men også Horne SommerHÅBskole mærker den generelle mathed, der findes i kulturlivet. Det er svært at samle deltagere; det er svært at få udstillinger, arrangementer, koncerter, festivaler ... og SommerHÅBskoler op at stå.

På grund af for få tilmeldte, er vi derfor desværre nødt til at aflyse dette års SommerHÅBskole på Horne Efterskole den 2. juni. Har du allerede tilmeldt dig bliver du direkte kontaktet.

Vi gør det er med tunge hjerter, men samtidig med hjerter og tanker fulde af HÅBET om, at der næste år - i en eller anden form - bliver mulighed for at samles til Horne.

HÅBET er bare grønnere i HORNE.

God sommer og forHÅBentlig på gensyn!

Mangler du stadig 3-4-7-12 argumenter for at tage med på årets SommeHÅBskole på Horne Efterskole, lørdag den 2. juli kl....
16/06/2022

Mangler du stadig 3-4-7-12 argumenter for at tage med på årets SommeHÅBskole på Horne Efterskole, lørdag den 2. juli kl. 10-20?

Klik på linket og hør allerede nu dagens interview på SkagaFM med sognepræst i Horne, Liselotte Wiemer og digital formidler, Hans Wendelboe Bøcher.

http://skagafm.dk/%f0%9f%8e%a7-interview-bertel-haarder-besoeger-sommerhaabskole/

10 timers højskole med fængende foredrag, levende debat, lækker mad og masser af håb og fællesskab! 475 kr.

Tilmeldingen er let:
Klik forbi www.sommerhaabskole.dk og læs mere eller send en mail med navn, adresse og tlf. til [email protected]

Vi håber, du har haft en god Valdemarsdag og lover at hejse flaget igen, når der er SommerHÅBskole på Horne Efterskole, ...
15/06/2022

Vi håber, du har haft en god Valdemarsdag og lover at hejse flaget igen, når der er SommerHÅBskole på Horne Efterskole, lørdag den 2. juli kl. 10-20.

Der er endnu ledige pladser.
Tilmelding via mail til [email protected].

[På C.A. Lorentzens maleri fra 1809 ses Dannebrog falde ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallin) i Estland den 15. juni 1219. Billedet hænger i dag på Statens Museum for Kunst. Se nærmere på det her: https://open.smk.dk/artwork/iiif/KMS274]

Trænger du også til at løfte dig og se tingene i et større og lysere perspektiv? Der er HÅB. - Meld dig til årets Sommer...
10/06/2022

Trænger du også til at løfte dig og se tingene i et større og lysere perspektiv? Der er HÅB. - Meld dig til årets SommerHÅBskole, lørdag 2. juli kl. 10-20 på Horne Efterskole.

En ægte højskoledag med besøg af blandt andre Bertel Haarder, Karsten Kortbuks, Søren Steen Smalbro, Carsten Hjerresen og Katrine Halskov Vangsted fra Foreningen Jordforbindelsen.
Det hele kædes sammen af musikeren og entertaineren Hans Bilde og lokale kræfter fra Kirkerne i Horne og Asdal, Horne Efterskole, Horne Beboerforening og Asdal-Åbyen Borgerforening.

10 timers balsam for sjælen, inkl. alle måltider og drikkevarer - og bus til Hirtshals Fyr, hvor vi nyder aftensmaden i solen, for kun 475 kr.

Tilmelding NU på [email protected].

Det er ikke kun jordforbindelsen, der ikke må fjernes! Det er må internetforbindelsen helst heller ikke, for det er neml...
09/06/2022

Det er ikke kun jordforbindelsen, der ikke må fjernes! Det er må internetforbindelsen helst heller ikke, for det er nemlig den letteste måde at tilmelde sig SommerHÅBskolen!

- Det kræver blot en mail med navn, adresse og tlf.nr. til [email protected] ..... og - nå, ja - 475 kr. til MobilePay 71164 ...

Og så har du adgang til 10 timers levende højskoledag med
⭐ oplivende foredrag
⭐ opløftende fællessang
⭐ og opkvikkende mad og drikke hele dagen!

Tilmeldingen er i fuld gang!
På gensyn!

Kan en ny, lokalt forankret højskoledag overhovedet gøre en forskel i en verden fuld af klimaforandringer, Covid-19 og krig i Ukraine?

05/06/2022

"HÅB kommer ikke, når man kalder!"
Sognepræst i Horne og Asdal, Liselotte Wiemer, fortæller, hvorfor vi skal mødes til SommerHÅBskole lørdag den 2. juli.

Horne SommerHÅBskole er 10 timers veloplagt højskoledag; fyldt med levende foredrag og oplæg om håb, natur, fællesskab og mening. Mød bl.a. Bertel Haarder, foreningen Jordforbindelsen, Karsten Kortbuks, Søren Smalbro og Laila Zielke.

Hele dagen, inkl. lækker frokostbuffet og aftensmad med vin/øl/vand koster kun 475,-

Klik forbi www.sommerhaabskole.dk.
Tilmelding via mail til [email protected].

Navnet er Kortbuks, Karsten Kortbuks. Du kender ham fra TV. På visitkortet står: "Naturvejleder, TVprogramvært, Frugttræ...
04/06/2022

Navnet er Kortbuks, Karsten Kortbuks.
Du kender ham fra TV. På visitkortet står: "Naturvejleder, TVprogramvært, Frugttræsnørd. Bonde, Reserveorganist og Morfar."

Den 2. juli kommer han til SommerHÅBskolen med sit foredrag "Man kan da kun æde det man kan æde".

Horne SommerHÅBskole er 10 timers veloplagt højskoledag; fyldt med levende foredrag og oplæg om håb, natur, fællesskab og mening. Mød bl.a. Bertel Haarder, foreningen Jordforbindelsen, Karsten Kortbuks, Søren Smalbro og Laila Zielke.

Hele dagen, inkl. lækker frokostbuffet og aftensmad med vin/øl/vand koster kun 475,-

Klik forbi www.sommerhaabskole.dk.
Tilmelding via mail til [email protected].

21/05/2022

Dialog er vigtig. Højskole er dialog. - Derfor deltager Hjørrings borgmester, Søren Steen Smalbro, der også er formand for Naturmødet, i SommerHÅBskolen på Horne Efterskole den 2. juli. Her vil han bl.a. gerne drøfte, hvordan vi kan sørge for, at Moder Jord er ren og fin; også for de generationer, der kommer efter os. Det handler om at holde humøret og håbet oppe.

Skal du også med på SommerHÅBskole?
Køb allerede nu din billet på www.sommerhaabskole.dk.

JORDFORBINDELSEN MÅ IKKE FJERNESHorne SommerHÅBskoles formål er at fremme forståelsen mellem mennesker og udbrede tanken...
11/05/2022

JORDFORBINDELSEN MÅ IKKE FJERNES
Horne SommerHÅBskoles formål er at fremme forståelsen mellem mennesker og udbrede tanken om den fælles glæde ved naturen og det fælles ansvar for det gode liv på jorden. Nogle vil kalde det: At tænke planetarisk.
Vi ser det som vores fineste opgave at skabe HÅB; et håb, der kan opstå som en fugl Phønix af den afmagtsfølelse, mange af os oplever, når vi tænker på klimaforandringer, Covid-19 og krig i Ukraine.

På SommerHÅBskolen på Horne Efterskole, lørdag 2. juli 2022, kl. 10-20, forstærker vi jordforbindelsen, faktisk inviterer vi den helt indenfor, når Carsten Hjerring og Katrine Halskov Vangsted fra Foreningen Jordforbindelsen lægger vejen forbi og blandt andet tager os med på en guidet meditativ tur i Præstegårdsskoven og omkring Hornesøerne.

Tilmelding er nu åben via www.sommerhaabskole.dk.

Der kommer helt sikkert vægtige ord og stærke pointer på bordet, når tidligere undervisnings- og kirkeminister, Bertel H...
09/05/2022

Der kommer helt sikkert vægtige ord og stærke pointer på bordet, når tidligere undervisnings- og kirkeminister, Bertel Haarder, besøger Horne SommerHÅBskole.
Han er både tidligere undervisnings- og kirkeminister og har siddet i Folketinget siden 1975. Og dybt i hjertet er han højskolemennesk; født på Rønshoved, tidligere lærer på Askov og den 2. juli oplægsholder på Horne SommerHÅBskole.

SommerHÅBskolens øvrige foredragsholdere bliver løbende præsenteret her på siden. Og snart åbner tilmeldingen. Det bliver en god sommer!

Med store undrende øjne går jeg,Velkommen til nye følgere af Horne SommeHÅBskole. TusindTAK fordi, I liker siden.Vi knok...
28/04/2022

Med store undrende øjne går jeg,

Velkommen til nye følgere af Horne SommeHÅBskole. Tusind
TAK fordi, I liker siden.

Vi knokler med at lægge sidste hånd på programmet, men lover allerede nu, at det bliver helt igennem fantastisk og en helt særlig dag, fyldt med oplysende ord, oplivende fællesskab og dejlig mad. Det endelige program ligger klar op til Naturmødet og bliver naturligvis præsenteret her.

Indtil da, spred gerne siden og nyd den gryende sommer.

Med store undrende øjne går jeg,
hvor anemonerne lyser hvidt.
Og midt i forårets lysvæld står jeg
og ser mod himlen og spørger blidt:
Hvem opfandt lærken og nattergalen?
Hvem satte knopper på birk og bøg?
Og hvem bestemte, at netop svalen
sku være svale og gøgen gøg?

Provided to YouTube by Danmark Music GroupNoget om kraft · Rasmus Skov BorringDen danske sang 2℗ GatewayReleased on: 2011-01-20Composer: Rasmus Skov BorringL...

Velkommen til Horne SommerHÅBskole 2. juli 2022 på Horne Efterskole.Gennem de sidste år har vi mødt store udfordringer s...
21/04/2022

Velkommen til Horne SommerHÅBskole 2. juli 2022 på Horne Efterskole.

Gennem de sidste år har vi mødt store udfordringer som klimaforandringer, Covid-19 og krig i Ukraine. Det kan virke næsten uoverskueligt. Også for den nye generation af unge, der nu vokser op. Der er derfor behov for at fokusere på, hvordan vi hver især - og i fællesskab - kan gøre noget. Måske kun med små skridt. Men uden handling ingen forvandling.

SommerHÅBskolen er en helt ny ide om en højskole. En højskole, der bygger på HÅB. Ideen er opstået i et enestående bredt samarbejde mellem Horne Efterskole, Horne Beboerforening, Asdal-Åbyen Borgerforening og menighedsrådet ved Kirkerne i Horne og Asdal.

SommerHÅBskolen er således groet lokalt, men vi drømmer om at appellere til interesserede i hele Nordjylland. Ja, gerne hele landet.

HÅBskolens formål er at fremme forståelsen mellem mennesker og natur. Ved at udbrede tanken om den fælles glæde ved naturen og det fælles ansvar for det gode liv på jorden.

Nogen vil kalde det: at tænke planetarisk. Og vi ser det som vores fineste opgave at skabe HÅB. Et håb, der kan opstå som en fugl Phønix af den afmagtsfølelse, mange af os oplever. Ja, måske ligefrem fordrer, at vi ser alvoren i øjnene.

Forudsætningen er, at vi er parate til at forandre os. Derfor vil hvert skridt tælle. Og hver ny tanke gælde.

Økonomisk kører vi spartansk. Politisk er vi vidtfavnende. Og vi skal ikke nødvendigvis være enige om vejen – kun om retningen, vi går.
Men vi skal løfte hinanden. Og helst gå opløftede videre.

Sæt kryds i kalenderen 2. juli kl. 10-20 og følg med her på siden. Nærmere program, pris og tilmelding kommer snart.

Adresse

Højskolevej 5
Hirtshals
9850

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Horne SommerHÅBskole sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type