05/06/2020
Danmark skal være lige så bundet af Handicapkonventionen, som vi er af Grundloven
Grundlovstale af de studerende på Mindsteps STU, Catherina, Lærke, Otilia, Simone og William
I vores undervisning har vi studeret Grundloven, Menneskerettighedskonventionen og Handicapkonvention.
Vi er nået frem til at Danmark skal være lige så bundet af Handicapkonventionen, som vi er af Grundloven. Så ville mennesker med handicap have de samme chancer for at få det samme liv som mennesker uden handicap i Danmark.
I artikel 3 i Handicapkonventionen står der:
“Respekt for og accept af forskellighed og mangfoldighed. Disse principper signalerer, at samfundets generelle strukturer skal ændres, for at personer med handicap kan være en del af menneskeheden på lige vilkår med andre. Mennesker med handicap udgør en del af den menneskelige mangfoldighed, og et samfund, som afspejler dette, muliggør deltagelse, inklusion og adgang til alle menneskerettigheder også for personer med handicap”.
Som unge med handicap ved vi, at sådan er det ikke i Danmark i dag. I Danmark har vi kun mulighed for at bestemme, hvor vi vil bo og gøre det som andre gør og kan, hvis vi kan få en hjælperordning. Ellers må vi flytte på bosted. Det er fint at bo på et bosted, hvis det er noget man har valgt. Ikke hvis man er tvunget til det.
Mennesker med handicap er dyre, og vi hører hele tiden, at vores kommuner ikke har penge nok til at hjælpe os. Vi er for dyre. Men hvad skal vi så? Bare acceptere at blive hjemme.
Handicapkonventionen siger, at vi har samme rettigheder som alle andre, men det passer ikke. Men hvordan kan vi bruge de rettigheder, når vi ikke har kan komme ud af vores hjem?
Handicapkonventionen siger, at vi skal inkluderes, men hvordan bliver vi det, når vi ikke kan få hjælp og derfor ikke komme ud af vores hjem?
Vi har alle sammen brug for meget hjælp for at have lige vilkår med jer uden handicap, men fx har vi så få ledsagertimer, at vi ikke kan gå ud af vores hjem, når det vi har lyst til det. Og når vi er ude, kan vi ikke bestemme hvor længe vi vil være ude, for vi skal hjem inden timerne slipper op. Vi har så få ledsagertimer, at vi “bliver luftet” mindre end folk lufter deres hunde.
Vi lever ikke et liv på lige vilkår med andre unge i Danmark, fordi vi ikke kan få den hjælp, som gør os til en del af menneskeheden. Kun 1 ud af os 5 har den rigtige hjælp og kun en af os kan leve et værdigt liv, hvor man har frihed til at forlade sit hjem og komme hjem igen, når man har lyst og ikke når ledsagertimerne, som kun er en halv time om dagen, slipper op.
I Danmark overholder vi vores Grundlov. Vi overholder ikke Handicapkonventionen.
Derfor drømmer vi om, at Danmark meget snart tager Handicapkonventionen lige så alvorligt, som vi tager Grundloven.
God grundlovsdag til alle – vi holder den derhjemme.
