01/09/2026
Fællesdage og fællesskab på Lillesyd Friskole 🌳
Når man vælger at skrive sit barn ind på en lille friskole, så får man ikke blot undervisning til sit barn. Man får et fællesskab for hele familien. Noget der er med til at skabe trygge rammer for barnet igennem hele skolegangen, og er med til at lægge nogle grundsten for, hvordan vi sammen i flok er stærkere og kan meget mere.
På Lillesyd Friskole har vi 4 årlige fællesdage, hvor børn og voksne hjælpes ad med at bygge en skole og udvikle den, så den passer til børnene. Vi arbejder, snakker, hygger, bygger, leger, spiser og lærer en masse om hinanden og måske et nyt håndværk?
Fællesdagene er nødvendige for skolens eksistens, men de er også til for at styrke det sociale sammenhold på tværs af alle aldersgrupper - og det hjælper også på hyggen at der altid er nogen, som tager kage med og brygger kaffe. Børnene lavede denne gang popcorn på bålet til alle - tak! 🍿
👏 På seneste fællesdag blev der bl.a.:
* Der blev taget hul på arbejdet med at få indrettet vores allesammens nye område i Tryllebølle Skoven. Der blev bygget en flot indgang og fældet 118 træer - nu mangler kun de sidste 26 træer at blive fældet.
* Gjort klar til den nye fodboldbane.
* Ryddet op og gjort rent i garderober og de forskellige områder.
* Startet på forberedelser til flytning af kontor, skovhytte, m.m.
Og så blev der selvfølgelig hygget med pizza til sidst! 🍕 Stort tak for det gode arbejde🏆
Læs meget mere om Lillesyd Friskole og vores værdier på vores hjemmeside: www.lillesyd-friskole.dk
Og støt gerne børnene igennem Støtteforeningen for Lillesyd Friskole - så kan vi lave en endnu bedre skole.