14/08/2026
Glædelig nyhed til alle jer, der ligesom os er interesserede i samtaler med børn og familier:
Grundet stor efterspørgsel flytter vi vores kommende pitstop til større lokaler. Fra at være overtegnet er der derfor nu åbnet for flere tilmeldinger.
Wonderfullness interview er en narrativ praksis, som fra første færd retter opmærksomheden mod det, der er værdifuldt, levende og betydningsfuldt i barnets liv. Helle Spure vil give os et praksisnært indblik i, hvordan dette kan bruges som et bevidst afsæt for det videre arbejde – også med problemer.
Læs mere og tilmeld dig via link i kommentarfeltet.
Kender du "Wonderfullness interview"?
I et lidt mere ukendt hjørne af det narrative landskab findes den praksisform, der kaldes “Wonderfullness Interview”. Det er samtaler, der på forunderligvis sætter fokus på børns intentioner, færdigheder og handlinger. Samtidig har den levet et lidt stille liv i Danmark og ikke fået samme opmærksomhed, som mange af de andre narrative praksisformer. Det er særligt David Epston og David Marsten, der har været med til at udvikle denne inspirerende samtaleform. Vi har været så heldige, at psykolog Helle Spure har sagt ja til at holde et pitstop om, hvordan hun bruger det i sit arbejde med børn og familiar - og hvordan det allerede fra den første samtale gør en stor forskel. Hun har nørdet "Wonderfullness Interview" i flere år og har holdt oplæg om det på internationale konferencer. Vi har lokket hende til både Helsingør i den 14. september og den 20. Oktober i Århus.
Vi glæder os helt vildt!
Link til arrangementerne i kommentarfeltet, hvis du har lyst til at læse mere