Lær engelsk med Sis

Lær engelsk med Sis Lær engelsk ved at tale engelsk. Online undervisning en til en, hvor du kan føle dig tryg. Jeg tager udgangspunkt i, hvad du kan og så gør vi dig bedre!

Hvis du gerne vil lære at begå dig på engelsk mundtligt, så kan jeg hjælpe dig.

12/09/2024

“Jeg sad altid bagerst og forsøgte at gemme mig”.
“Jeg turde aldrig sige noget i timerne”.
“Når de taler engelsk til mig, så er jeg bange for at svare”.
“Det er altid min partner, der taler for mig, når vi er på ferie og jeg vil gerne kunne selv”.

Hvis du også har sådan et forhold til engelsk, så er du bestemt ikke alene!
Der er så mange, der har gået i skole og ikke lært noget som helst engelsk og desværre udviklet et nærmest traumelignende forhold.

Men bare rolig. Jeg kan hjælpe dig til at turde og til at tage de første spæde skridt til at få et helt andet forhold til sproget. Jeg elsker engelsk og jeg vil så gerne vise dig og hjælpe dig til at forstå, hvor vidunderligt et sprog det er.

Det første skridt du selv skal tage er at tage kontakt til mig og derefter er du i trygge hænder hos mig.

Dbh. Sis

18/03/2020

Velkommen til siden. Når du er så langt, er det fordi du gerne vil blive dygtigere på engelsk. Start med at læse mit opslag om, hvordan en session foregår, så vi har forventningsafstemt inden vi går i gang. Jeg tror på, at engelsk læres bedst ved at tales.

Du får en session (30 minutter) for 170 kr. Hvis du vælger at booke og betale forud for ti sessioner, så får du en undervisningsgang gratis.(Læs andetsteds på siden, hvodan en session kan foregå).
Dukker du ikke op til den aftalte tid, så afregner vi stadig tiden som værende afholdt. Jeg venter naturligvis på dig i det online-rum, som vi har aftalt.

Jeg kører ikke med faste åbningstider og er derfor ganske fleksibel ift. at finde en tid.

Dbh. Sis

10/03/2020

Hvad får du ud af en lektion?

En session er på 30 min. Det er effektive 30 minutter, hvor du får fuld udnyttelse af tiden og høj kvalitet. Det er 30 minutter, hvor der er fuld fokus på dig og din læring og hvor du skal arbejde maksimalt. Det er 30 minutter, hvor du får masser af læring.
De første 1-2 minutter taler vi måske på dansk om dagens plan og om der er noget, der skal forklares ift. sidst. Derefter fortsætter vi på engelsk. Jeg møder dig på dit nuværende niveau og arbejder dig opad trin for trin.

Undervisningen kan veksle mellem tale, oplæsning og/eller grammatikøvelser (på engelsk), men altid med mest fokus på at tale sproget.

Undervisnings opbygning afhænger af dit niveau og hvor jeg vurderer, at der skal sættes ind for at gøre dig endnu bedre.
De sidste par minutter bruger vi til at runde af og eventuelt på dansk tale om evt. rettelser.

Som udgangspunkt giver jeg ikke lektier for. Du vil dog opleve, at du automatisk går og øver dig imellem vores sessioner, simpelthen fordi din hjerne har åbnet op for “engelsk”.

Når jeg skal undervise dig, bliver det med 100% opmærksomhed på dig. Det betyder, at det bliver intensiv undervisning kun med dig.

Fra skolen og andre undervisningssteder er vi vant til, at en lektion er 45 minutter. De 45 minutter skal så deles med alle andre deltagere og der går også tid fra til at komme i gang med undervisningen og afslutte den. Derfor vil din samlede undervisningstid i sådanne situationer ikke være lige så meget, som det, jeg kan tilbyde.

07/03/2020

Hvis du tænker:
Hvorfor skal vi tale dansk, når jeg skal lære engelsk?
Hvis du tænker sådan, er her svaret.

Når du skal lære, så skal du først og fremmest føle dig tryg og dernæst skal du være motiveret. Derfor starter vi med at tale om, hvad der er sket siden sidst og så bliver vi enige om, hvilke fokuspunkter vi skal have i dagens lektion. Det kan også være, at du får nogle engelske ord oversat på forhånd, som jeg ved, at du skal bruge i samtalen.

Når vi slutter af med at tale sammen på dansk, så er det fordi vi sammen runder lektionen af og bliver enige om, hvor du har gjort det godt. Samtidig kan der også være nogle ord/talemåder, du har brug for at få forklaret. Vi runder muligvis også nogle ting, du skal øve til næste gang.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig.

De bedste hilsner,
Sis

06/03/2020

Lær engelsk ved at tale engelsk. Online undervisning 1-1, hvor du kan føle dig tryg. Jeg tager udgangspunkt i, hvad du kan og så gør vi dig bedre!
Hvis du gerne vil lære at begå dig på engelsk mundtligt, så kan jeg hjælpe dig.
Jeg har +20 års erfaring i at undervise, så derfor skal du ikke være nervøs for at begynde selvom du ikke kan tale så meget engelsk. Jeg får hurtigt lært dig nogle vendinger og strategier, der gør, at vi kan bygge videre på dine evner og gøre dig endnu bedre til engelsk.

Kort om mig:
Jeg er uddannet engelsklærer og har arbejdet med sproget professionelt i ca 20 år. Jeg har både undervist i begynderengelsk og ført en masse unge til eksamen. Min uddannelse og erfaring som lærer/underviser gør, at du er i trygge hænder og jeg ved, hvordan jeg bedst får dig til at lære engelsk.
Engelsk bruger jeg til kommunikation dagligt.
Min accent tangerer imod britisk/New zealandsk, men spørger du en New zealænder, så vil de kalde min accent neutral.
Jeg tror på, at man bliver bedre af at øve sig og du skal derfor ikke være bange for at fejle. I mine øjne er det blot med til at gøre dig dygtigere på sigt.

Adresse

Helsingør

Telefon

+4527140868

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lær engelsk med Sis sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Lær engelsk med Sis:

Genveje

Del