04/01/2026
Efter ferier oplever mange, både unge og voksne, tvivl. Tvivl om, hvorvidt man er det rette sted. Om retning. Om valg. Tvivl, som i nogle tilfælde kan vokse sig til usikkerhed og ængstelighed.
Hos unge kan tvivl og usikkerhed påvirke både skolegang, motivation og troen på egne evner. Og som forælder kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper, og hvornår man hjælper for meget eller for lidt.
For nylig havde jeg et mentorforløb med Marcus, som efter mange overvejelser valgte at gå ud af 2.g. Det handlede ikke om manglende evner men om, at han ganske enkelt ikke var landet på den rette hylde. Sammen arbejdede vi med motivation, overblik og konkrete næste skridt, og efter et kort, intensivt forløb havde han landet et fuldtidsjob, hvor han får lov til at bruge både hænder og hoved. Den helt rette kombination for ham.
Mentorforløbene med mig er ikke terapi, men praksisnære og støttende forløb.
Og nogle gange har både unge og forældre brug for, at der kommer én udefra, som kan tage lidt af presset og skabe klarhed.
Hvis det er relevant for dit barn, er du meget velkommen til at skrive til mig her eller dele opslaget med én, der kunne have glæde af det. Godt nytår!🤍