31/08/2026
🧠Fra elev til underviser – og rollemodel ✨
Der er noget helt særligt ved, at unge underviser unge. På NGG lægger vi vægt på en kultur, hvor elever lærer af og inspirerer hinanden – og det er derfor, vi år efter år er med i Videnskabsklubben.
I år er vi værtsgymnasium for hele tre klubber, hvor vores egne gymnasieelever står for undervisningen som seniormentorer:
📐 Geometri og algoritmer
🏺 Arkæologi
💭 Filosofi – helt nyt forløb i år!
Det er ikke bare en fritidsaktivitet. Seniormentorerne skal kunne formidle, skabe engagement og tage ansvar for et undervisningsrum med yngre elever – derfor bliver de også klædt på gennem workshops i Odense, hvor de arbejder med både faglighed og didaktik.
Efter efterårsferien går de i gang med syv undervisningsgange frem mod december.
Tak til Liam, Lui, Nicoline, Viggo, Amalie, Johan, Sebastian, Viola, Caroline, Emil, Marie, Mia og Sarah fordi de har lyst til at være rollemodeller og bruge deres faglighed på at inspirere andre💙