01/09/2026
I går spillede vi skolefodbold ved Hønghallen med elever fra 6.-9. klasse. Alle drengene mødte op med smil, glæde og en naturlig spænding i kroppen.
Vi vidste godt, at det ville blive svært. Som en lille skole møder vi andre skoler, der måske har to eller tre spor på hver årgang. Derfor havde vi på forhånd talt om, at det ville blive en udfordring, men også at vi ville gøre alt, hvad vi kunne, for at hente en sejr hjem.
Vi havde lagt en enkel taktik: Vi skulle finde en af vores stærke midtbanespillere, som kunne sende vores dygtige angriber afsted, og så håbe på, at vi kunne være skarpe foran mål.
I den første kamp mødte vi Høng Kommuneskole, og vi kom godt fra start. Det var en lige kamp med et lille overtag til os. Malthe fra 7. klasse kom løbende ned ad højre kant og slog en fantastisk aflevering ind foran mål, som gav Marius fra 9. klasse muligheden for at score.
Marius kastede sig frygtløst frem med foden først og ramte bolden perfekt, så den gik i nettet. Jubelen brød straks løs blandt spillere, trænere og tilskuere på bænken. Vi havde scoret, og vi var foran!
Alle var glade og jublede, men pludselig lød et råb fra Marius:
"Min hånd! Min hånd!"
Han var landet forkert og havde fået en skade på hånden. Derfor var vi nødt til at sende ham på hospitalet. Marius stod for dagens flotteste mål, men prisen var høj. Han blev opereret i hånden i dag og er trods omstændighederne ved godt mod.
Selvfølgelig blev holdet påvirket af hændelsen, men drengene kæmpede videre og gjorde en flot figur. Det er klart, at vi mangler lidt fysik sammenlignet med mange af de andre hold, men vores drenge viste både mod, vilje og mandshjerte.
Vi tabte alle kampene, men vi vandt på sammenhold. Vi står sammen, og vi kæmper sammen. Det er vores styrke.
Tak til drengene for den gode moral og indsats. Tak til alle klasserne og de forældre, der kom og støttede os. Og også en tak til Jacob Larsen for at være en fantastisk assistent.
