18/04/2020
Foråret er over os. Det er altid en stor lykke at have en have. Det bliver særlig tydeligt i disse tider, hvor vi mennesker ikke må "klumpe os sammen", som statsministeren kalder menneskelige sammenkomster. Så jeg klumper mig i stedet sammen med havens væsner af alle slags. Planter, dyr, fugle, insekter. Og her mangler der i den grad en særlig art. Honningbien. Vi plejer på nuværende tidspunkt at have travlhed og summen af bier. Familierne i de tre stader en biavler har haft stående i haven er alle døde. Hugormene har ikke været så heldig at se endnu. Solen er varm, men vinden kold her på klintekanten
Men der er andre væsner, som stille og roligt er ved at vågne. Sneglene. Når jeg hver morgen graver en mælkebøtte op til dagens smoothie, skal jeg kigge virkelig godt efter. Der kan meget let gemme sig en minisnegl. Sådan en lille babysnegl bliver i løbet af et par måneder til en stor, tyk sulten sag, som i løbet af en nat kan nå at spise de lækre små grønsagsplanter, du selv glæder dig til at sætte tænderne i.
De fleste mennesker kender kun dræbermetoden. Der findes vist 100 måder at dræbe snegle på. Men jeg har aldrig oplevet nogen, der syntes, det var behageligt, tværtimod. Og man behøver det ikke. Der findes noget, der hedder samarbejde. Det kræver en ganske anden indsats. Det kræver lytning først og fremmest for at få en kommunikation igang. Ganske som god kommunikation mennesker imellem. Det kan læres. Jeg vil holde kursus i at træne denne evne. Jeg vil snarest finde datoer, hvor det kan finde sted. Det egner sig ikke til webkurser. Der skal være direkte kontakt med naturen og dens væsner.
At opøve denne evne giver ikke bare mulighed for at danse med snegle, men også med myrer, mus og den slags, som vi helst vil bliver udendørs. Gensidig respekt er nøgleordet. Tænk over, om du har lyst til at være med på en spændende rejse ind i naturens verden.