02/10/2025
🎶 Koncert med Rumlerim for 0.–3. årgang 🎶
Mandag d. 29. september fik alle børn i 0.–3. klasse en helt særlig musikalsk oplevelse, da bandet Rumlerim gæstede Torstorp Skole.
Koncerten var en del af LMS – Levende Musik i Skolen, hvor musikgrupper udvælges af et fagudvalg for deres høje musikalske kvalitet og evne til at formidle musik til børn. Og det levede Rumlerim i den grad op til – med masser af energi, humor og inddragelse af eleverne.
Flere klasser havde forberedt små rap-vers, som de fik lov til at optræde med på scenen sammen med bandet. Det gav både grin, klapsalver og en festlig stemning i hallen.
En stor tak til Rumlerim for at skabe en koncertoplevelse, som både børn og voksne vil huske længe. 🎵✨
Bedste hilsner
Torstorp Skole