Sejlklubben Køge Bugts ungdomsafdeling er en underafdeling af Sejlklubben Køge Bugt. Ungdomsafdelingens formål er, at undervise unge mennesker i alderen fra ca. 8 år og op til 25 år i primært jollesejlads. Vi tilbyder undervisning på alle niveauer i følgende jolletyper: Optimist, RS Tera Sport, RS Tera PRO, Zoom8, Laser Radial, RS Feva XL og HobieCat 16 Spi. Vi er certificeret "Ungdomsvenlig Sejlk
lub" af Dansk Sejlunion og et stort antal af vores trænere og instruktører er uddannet af Dansk Sejlunion på deres træner- og Instruktørkurser. Vi har fast træning hver mandag for alle vores medlemmer fra kl. 17.00 - 20.00 og kapsejladstræning hver torsdag fra kl. 17.00 - 20.00. Sejlklubben Køge Bugt's ungdomsafdeling sætter stor fokus på følgende:
* Kammeratskaber
* Godt socialt miljø for alle
* Indlæring af basale sejlerfærdigheder i praksis og teoretisk
Har du lyst til at høre nærmere eller evt. at prøve jollesejlads i praksis, så kontakt ungdomsleder Peter Toft på tlf.: 22923862 eller på mail: [email protected]
SKB-Ungdom er i rivende udvikling, hvilket gør, at vi til stadighed har tilgang af nye medlemmer. Dette kræver naturligvis også at vores grej og udstyr er i god stand samt at vi hele tiden kan optimere vores anlægsaktiver og tilbyde en udvikling og efteruddannelse af vores trænerstab. DERFOR søger vi hele tiden nye og flere sponsorer til at støtte op om det gode arbejde vi har i afdelingen. Vores visioner og strategi er klar - men vi når ikke det hele, hvis vi ikke har økonomisk opbakning til at udvikle os og fastholde det niveau vi har. Kontakt ungdomsleder, hvis du syntes det er værd at støtte og bidrage økonomisk til en afdeling der sætter børn og unge menneskers fritid i fokus og som støtter op om frivilligt socialt arbejde og tilbud.