02/09/2026
SOMMERFEST OG FORESTILLING I SKOVBØRNEHAVEN🐵🐘
Til årets forestilling blev forældrene præsenteret for vandrende drillepinde, drilleaberne og de trøstende elefanter. Og i øsende regnvejr var over 100 forældre, søskende og bedsteforældre mødt op i regntøj for at opleve Skovbørnehavens forestilling fredag den 28. august.
En forestilling både børn og voksne havde arbejdet intenst på, og hvor der undervejs var stor fokus på at skabe og udvikle det store børnefællesskab, som altid bliver noget helt specielt, når børnene oplever, hvad man kan, når man har et fælles fokus og mål i en periode.