MARIE BERRE

06/09/2026

Nogle samtaler bliver svære, allerede inden vi åbner munden😐

Ikke nødvendigvis på grund af det, vi skal tale om.

👉Men på grund af den position, vi går ind i samtalen fra.

Chefen over for medarbejderen.
Den ene afdeling over for den anden.
Den erfarne over for den nye.
Os over for dem.

Vi kan lynhurtigt få placeret både os selv og den anden i nogle roller. Og hvis vi samtidig er irriterede eller allerede har besluttet os for, hvad den anden har gjort forkert, bliver det sjældent en særlig god samtale.

Noget af det mest hjælpsomme, jeg kender, er at slippe positionerne et øjeblik.

Vi er mennesker, der taler med mennesker.

Det betyder ikke, at vi skal være enige. Eller at vi ikke må sige det højt, når noget ikke fungerer.

Måske tværtimod🙃

For når jeg ikke behøver at vinde samtalen eller sætte dig på plads, bliver der bedre plads til at sige

Sådan her oplever jeg det. Kan du se det fra min side? Og hvad ser du, som jeg måske ikke ser?

Vi kan stadig være uenige bagefter.
Men vi har langt større chance for faktisk at blive klogere på hinanden.

Og måske er det dér, noget af det vigtigste i gode samarbejder ligger.

At vi husker, at vi spiller på samme hold – også når vi er uenige 💚

17/08/2026

👂Hvem lytter til den, der altid lytter?

Nogle mennesker bliver helt naturligt dem, andre går til.

Dem, man ringer til, når noget er svært. Dem, man tænker højt sammen med. Dem, der kan rumme tvivlen uden straks at skulle fikse den og som lytter – sådan rigtigt 💚

Det kan være lederen, HR-chefen, tillidsrepræsentanten, kollegaen, vennen eller forælderen. Nogle gange har man fået rollen, fordi den følger med jobbet eller det ansvar, man har. Andre gange er den bare opstået, fordi mennesker oplever, at her er der plads.

Og måske tænker vi ikke så meget over det. For den, der er god til at lytte, ser jo ofte ud til også at kunne bære det.

Men hvem lytter til den, der altid lytter?

Det spørgsmål har jeg tænkt en del over.

Gennem mange år har jeg haft samtaler med mennesker, som netop er dem, andre kommer til. Ledere og andre ansvarshavende især.

De er ofte vant til at skabe ro, finde vej og være den, andre kan tænke højt sammen med. Og måske er det netop derfor, jeg bliver så optaget af, hvad der sker, når de selv får det rum. Når de ikke skal finde vejen for andre eller være den, der har overblikket, men bare får lov til at tænke højt og blive lyttet til.

For der sker ofte noget, når vi får mulighed for at høre vores egne tanker uden samtidig at skulle tage ansvar for den andens.

Ikke nødvendigvis fordi vi mangler et svar eller har brug for at blive fikset. Nogle gange har vi bare brug for et sted, hvor tankerne kan få lov til at lande.

Et sted, hvor vi ikke behøver at have styr på det hele. Hvor der er plads til at tænke højt, blive lyttet til – og finde vores egen vej.

Kender du det?

03/08/2026

August er for mange lig med opstart 🚀

… og med opstart følger ofte en masse forestillinger om, hvordan den bliver.

Nogle tænker “Der ligger sikkert 300 mails.” “Det bliver hårdt.” “Nu starter hamsterhjulet igen.”

Andre tænker “Det bliver et godt efterår.” “Nu kommer vi for alvor i gang.” “Nu får vi endelig samlet trådene igen.”

Men sandheden er, at ingen af os ved det endnu 🤷‍♀️

Måske bliver opstarten præcis, som vi forestiller os. Måske bliver den noget helt andet.

Der er ingen tvivl om, at glæde, lyst og begejstring er en skøn energi at gå en ny sæson i møde med, hvis den opstår helt af sig selv 🙌

Jeg lægger bare mere og mere mærke til, hvor rart det er IKKE at forsøge at være på forkant med dagen.
Ikke at hoppe med på alle de antagelser, tankerne kommer med. Hverken de tunge eller de optimistiske.

Når jeg lader dagen komme, som den kommer, er der mere ro. Mere nærvær. Og ofte også mere plads til at se det, der faktisk sker – i stedet for det, jeg havde forestillet mig.

Måske er det en tilgang du kan se værdien i og tage med dig, hvis du starter op i dag – eller i næste uge 😊🤷‍♀️🤗
Uanset så kan det være gavnligt at gå lidt på opdagelse i egne antagelser/forestillinger 😉

God sensommer 🌞

27/06/2026

I Børsen den 26. juni peger Britt Meelby Jensen, administrerende direktør i Ambu, på to kompetencer, som bliver afgørende i en mere uforudsigelig verden 👉 tilpasningsevne og tempo.

Det er svært at være helt uenig.

Det får mig samtidig til at tænke på, hvad der gør os i stand til både at tilpasse os og handle hurtigt.

For tempo og omstillingsevne er jo ikke nye krav. De har præget arbejdslivet i mange år.

Så måske er spørgsmålet ikke, hvordan vi skruer endnu mere op, men hvad der gør os i stand til at stå i det tempo, verden allerede kræver.

Vi forsøger ofte at skabe mere tempo ved at gøre mere, tænke mere og reagere hurtigere.

Men hvad hvis vi vender det lidt på hovedet, og skruer ned. Ikke hele tiden, men med jævne mellemrum.

Når vi sænker tempoet i os selv, er min erfaring, at det bliver lettere at se klart.

Og netop dér bliver det lettere at få øje på nye muligheder, skifte retning og træffe gode beslutninger. Ikke fordi verden bliver mindre kompleks, men fordi vi ikke selv gør den mere kompleks.

Måske er det netop paradokset.

Jo hurtigere verden bevæger sig, desto vigtigere bliver evnen til at sænke tempoet i sig selv.

At kunne være med det, der er – uden at blive revet med 💚

Hvad tænker du?

Artiklen finder du her - værd at læse 😊

https://borsen.dk/nyheder/generelt/ambu-topchef-er-habefuld-for-de-nye-generationer-pa-arbejdsmarkedet

24/06/2026

Forskning fra Aalborg Universitet peger på, at vi mennesker ikke kun har brug for psykologisk tryghed. Vi har også brug for klare mål, retning og en oplevelse af mening 🎯❤️

Det overrasker mig egentlig ikke. Jeg ved ikke med dig?

De fleste af os trives nok bedst, når vi både føler os trygge nok til at byde ind og samtidig kan se meningen med det, vi laver.

Så selvom konklusionerne måske ikke er revolutionerende, synes jeg, det er skønt, når forskningen sætter ord på noget af det, mange af os allerede kan genkende.

Samtidig minder artiklen mig også om, at det, der kan virke indlysende på papiret, ikke altid er let at skabe i praksis. Mange arbejdspladser arbejder hver dag med netop de udfordringer.

Er du interesseret i, hvad der får mennesker og arbejdspladser til at fungere bedst, synes jeg, artiklen er værd at læse 🤓

I en tid med stigende pres og uforudsigelige vilkår har psykologisk tryghed indtaget en hovedrolle i moderne ledelse. Men ny dansk forskning viser, at tryghed alene ikke er nok. Effekten på bundlinjen opstår først, når medarbejdere samtidig arbejder mod ambitiøse og tydelige mål.

19/06/2026

Noget af det, der fascinerer mig mest i mit arbejde, er, hvor forskelligt vi mennesker kan opleve den samme situation.

Det ser jeg igen og igen i virksomheder.

Medarbejdere kan opleve, at ledelsen ikke lytter. Samtidig kan ledelsen opleve, at medarbejderne ikke tager ansvar. Ejere kan opleve, at organisationen ikke forstår nødvendigheden af bestemte beslutninger, mens medarbejdere kan opleve, at beslutningerne bliver truffet uden forståelse for hverdagen.

Når jeg lytter til de forskellige perspektiver, slår det mig ofte, at vi grundlæggende forsøger at gøre det godt. Vi ønsker et godt samarbejde. Vi ønsker at lykkes med vores opgaver. Vi ønsker at bidrage.

Og alligevel opstår der misforståelser, frustrationer og afstand.

Det er vel egentlig ikke så mærkeligt. Vi kommer alle med vores egne erfaringer, vores egne tanker og vores egne perspektiver. Ingen af os ser verden helt ens, og ingen af os tænker præcis det samme.

Vi mennesker har en naturlig trang til at forstå det, vi oplever. Måske er det også derfor, at vi nogle gange kommer til at lytte efter svar, og tolke før vi har forstået den anden.

At lytte for at forstå kræver, at vi er villige til ikke at vide.

Det er, som om der opstår mere plads i samtalen, når vi bliver oprigtigt nysgerrige på, hvad den anden mon ser, som vi måske selv har overset.

Ikke fordi vi nødvendigvis bliver enige.
Ikke fordi den anden får ret.
Men fordi forståelse ofte åbner døre, som argumenter ikke kan åbne 💚

Hvad tænker du er sværest at få øje på i samarbejdet med andre?

19/05/2026

💬Samtaler er en del af infrastrukturen i enhver kultur.

Det lyder måske lidt højtideligt for nogle og logisk for andre. Men jo mere jeg arbejder med mennesker, ledelse og samarbejde, jo mere giver det mening for mig.

For vi kommer jo alle sammen ind i et fællesskab med hver vores tanker, erfaringer, følelser og perspektiver. Ingen af os oplever verden helt ens. Alligevel forsøger vi hele tiden at skabe noget sammen. Et samarbejde. En arbejdsplads. En kultur. En retning.

Og det gør vi gennem samtaler 🗣️

Det er via samtaler, vi forsøger at forstå hinanden, skabe fælles pejlemærker og finde vej i alt det, vi hver især bringer med ind i fællesskabet. Det er her, vi afklarer forventninger, opdager misforståelser, udtrykker værdier, og mærker hvad der skaber tillid, motivation og mening mellem mennesker.

På den måde bliver samtaler langt mere end ord. De bliver en del af den infrastruktur, der får samarbejde, relationer og kultur til at hænge sammen og bevæge sig.

Samtidig påvirker vores måde at tale sammen på også stemningen mellem os. Måden vi lytter på. Hvad vi siger og ikke siger. Måden vi bruger humor på. Om vi er nærværende eller ej. Toneleje, stemmeføring, mimik og kropssprog. Vores interesse for hinanden. Alt det er med til at forme oplevelsen af et fællesskab.

Og fordi mennesker hele tiden er i bevægelse, vil kultur også være det. Nye kollegaer kommer til. Nogen stopper. Relationer udvikler sig. Presset stiger. Tempoet ændrer sig. Pludselig mærker man, at dynamikken i et team ikke er helt den samme længere.

Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi med jævne mellemrum tør stoppe op og tale om, hvor vi egentlig står som fællesskab. Hvad fungerer godt hos os? Hvad vil vi gerne passe på? Er der noget, vi er ved at miste undervejs? Er der noget, vi ønsker mere af? Hvordan opleves kulturen egentlig indefra – af dem, der er en del af den hver dag?

Ikke fordi alt nødvendigvis skal laves om. Mange steder findes der allerede stærke fællesskaber, gode relationer og kulturer, mennesker trives i.

Samtalen er vigtig uanset hvor man står som team eller virksomhed, fordi kulturen ikke passer sig selv. Den formes hele tiden af adfærd og den måde vi er sammen på 💚

17/05/2026

04/05/2026

Noget af det vigtigste i en leders arbejde står sjældent i kalenderen 🗓️
Det har jeg tænkt og skrevet lidt om 💭

I mit arbejde og netværk taler jeg med mange ledere. Og det, der går igen – på tværs af virksomheder, brancher og erfaring – er ikke mangel på vilje, engagement eller ansvarlighed.

Det er mangel på tid til det, der i virkeligheden er kernen (ikke en ny erkendelse, dog fortsat relevant 🤷🏼‍♀️)

Tiden til møder og projekter får vi som regel fundet plads til. Den bliver booket, prioriteret og gennemført. Det virker dog lidt mere tilfældigt, hvornår der opstår tid til mennesker.

Og det er egentlig dét, jeg er optaget af ❤️

Ikke de planlagte samtaler.
Ikke de formelle møder.
Men den tid, der opstår imellem.

Den der halve time, hvor man sætter sig ved siden af en kollega/medarbejder og lige får talt noget igennem.
Det, man hører, når man er tæt nok på til at opfange stemningen i hverdagen.
De små øjeblikke, hvor man vælger at blive lidt længere i en samtale, fordi der er noget, der kalder på opmærksomhed.

Det er svært at planlægge den tid.
Og måske netop derfor er det også den, der nemt bliver skubbet.

For når kalenderen er fyldt, og tempoet er højt, så er det naturligt at holde fast i det, der allerede er aftalt. Det, der har en tydelig ramme. Det, der kan krydses af.

Men noget af det vigtigste i ledelse sker ikke dér. Det sker i nærværet og i opmærksomheden.
I de samtaler, der ikke var planlagt, men som alligevel blev afgørende.
Central for rammesætningen, for kulturen og for den måde, ledelse faktisk bliver til i hverdagen.

Jeg har selv stået i det. Og jeg ser det stadig hos mange af de ledere, jeg taler med i dag.
Ikke fordi de ikke ved, hvad der er vigtigt.
Men fordi hverdagen stille og roligt bliver fyldt op af noget andet.

Vi er i en tid, hvor tempoet er utrolig højt, og hvor der hele tiden er noget nyt, vi skal forholde os til. Systemer, forandringer, teknologi, globale forhold, politiske beslutninger. Det kalder på handling. På svar. På fremdrift og personlig udvikling.

Men det kalder også på RO! 💚

For uden ro bliver det sværere at få øje på det, der er tilgængeligt for os som mennesker. Den fornemmelse, den klarhed og de idéer, som ofte opstår, når vi giver os selv og hinanden plads.

Når jeg sidder med et menneske, og der er ro nok til, at vi faktisk kan have en fredsfyldt samtale, så sker der noget. Indsigter dukker op, fordybelse, kreativitet og bedre overblik.
Det er noget af det, jeg mener, er meget aktuel i ledelsesgerningen lige nu.

Taler I om den tid i jeres ledergruppe?
Ikke bare tiden i kalenderen, men tiden til faktisk at være tæt på menneskerne.

Eller er det noget, man hver især prøver at få plads til, når der engang bliver hul?

Hvis I har fundet en måde at arbejde med det på, som faktisk gør en forskel, så er jeg virkelig nysgerrig på, hvad I gør – og hvad der virker i praksis hos dig eller i din organisation 😃