13/08/2026
🌿YOGA hos ReCoach - vejen til mere ro, smidighed & øget velvære
Har du brug for et pusterum fra en travl hverdag? Et sted, hvor du kan sænke tempoet, koble fra og samtidig styrke din krop og blive bedre til at mærke dig selv?
Så kom og vær med, når vi tirsdag den 29. september kl. 17.00–19.00 starter et nyt yoga forløb, som strækker sig over 12 tirsdage i alt. Vores erfarne og dygtige underviser Lisbeth er igen klar til at tage godt hånd om dig og glæder sig til at guide dig ind i yogaens fantastiske univers.
🧘YOGA - for både krop og sind
Undervisningen vil være en kombination af Hatha Yoga, Yin Yoga og Mindfulness. De tre elementer supplerer hinanden og skaber tilsammen en yoga praksis, der både er fysisk styrkende, afstressende, forløsende og mentalt beroligende.
Hatha Yoga giver dig mulighed for at arbejde med styrke, balance, smidighed og kropsbevidsthed gennem rolige og kontrollerede bevægelser. Du bliver mere opmærksom på kroppen, din vejrtrækning og på, hvordan du bevæger dig.
Yin Yoga arbejder mere stille og dybt med lange, blide bindevævsstræk, der giver kroppen tid til at give slip, løsne spændinger og skabe større bevægelighed, samtidig med at det øger dit nærvær og beroliger sindet.
Mindfulness hjælper dig med at træne evnen til at være til stede – uden hele tiden at skulle præstere eller nå noget. Det kan give en større oplevelse af ro og indre balance og hjælpe dig med at reducere stress og tankemylder.
💚 Hvad får du ud af det som deltager?
Igennem de 24 lektioner får du mulighed for at:
✨ få et frirum til fordybelse og nærvær
✨ opnå mere ro og indre balance
✨ styrke din krop og opnå større smidighed og mobilitet
✨ øge din kropsbevidsthed og mærke dine egne behov bedre
✨ reducere og forløse stress og spændinger i kroppen
✨ træne din vejrtrækning og evnen til at finde ro
✨ blive bedre til at være nærværende og til stede
✨ skabe en bedre forbindelse mellem krop, tanker og følelser
🌱 Et trygt rum, hvor alle kan være med
Du behøver ikke have erfaring med yoga for at deltage. Vores fokus er ikke på, hvor langt du kan komme ind i en bestemt stilling, men på, at du lærer at lytte til din egen krop og mærke efter, hvad der føles godt og rigtigt for dig.
Vi lægger vi vægt på at skabe et trygt og ufordømmende yoga fællesskab, hvor der er plads til, at du kan være, som du er, og udvikle dig i dit eget tempo.
🎯Hold Y6 - hver tirsdag fra uge 40 (ingen yoga i uge 43) til og med uge 52
🗓️29/9, 6/10, 13/10, 27/10, 3/11, 10/11, 17/11, 24/11, 2/12, 8/12, 15/12 og 22/12
⏰Kl. 17.00–19.00
🏡Risagervej 4 - 7323
⭐Pris: 1.575,- inkl. moms for 24 lektioner
✅Tilmelding på sms 42800214 eller på mail til [email protected].
⚖️Betaling: ved tilmelding på mobil pay 108156
Kom i afslappet tøj, som du kan bevæge dig frit i, og medbring din egen yogamåtte, pude, tæppe og evt. vand 😊
Ring eller send en sms på tlf. 42800214, hvis du har spørgsmål til forløbet.
🌿Vi glæder os til at byde dig indenfor 🌿
Sensommer hilsner fra
Lisbeth og Anita 🌞