13/06/2024
Vi søger en ny ungearbejdere til vores vuggestuen, da Fie skal på efterskolen.
Læs nedenstående stillingsopslag, hvis du er interesseret, kender en der gerne vil søge jobbet og del gerne :-):
Unge arbejdere søges til Porskjær (7 kl.-9.kl.).
Da en af vores nuværende unge arbejdere skal videre på efterskole, har vi en stilling ledig.
Stillingen er i vores vuggestue, hvor der er rullende mødeplan, derfor skal du kunne arbejde alle dage i ugen hvis du søger stillingen (som udgangspunkt har du en til to dage hver uge, men de er placeret forskelligt uge for uge).
Arbejdsopgaver:
• Oprydning i garderoben
• Oprydning, sortering og vask af legetøj og spil
• Feje
• Tømning af skraldespande
• Ryde op på vores udearealer
• Andet forfalden arbejde
Antal timer:
Varierende timeantal pr. uge, arbejdstiden er placeret fra 15.30-16.45 mandag og tirsdag, 15.30-17.00 onsdag og torsdag og fredag fra 15.00-16.30.
Vores unge arbejdere dækker hinanden ind sygdom og fridage.
Vi forventer at du kan starte til august.
Profil:
Vi forventer du er stabil, fleksibel, kan få noget fra hånden, arbejdsom, har et godt overblik og smil på læben. Ligeledes at du er indstillet på at lære og kan tage imod guidning.
Ansøgning:
Har ovenstående vagt din interesse, så skal du skrive en kort motiveret ansøgning.
Husk navn, alder (du skal være fyldt 13 år ved ansættelses start), hvilken klasse du går i ligeledes mobil nr.
Ansøgningen skal afleveres i vuggestuen i Porskjær senest fredag den 21/6, du skal ikke sende den via mail.
OBS Har du søskende i institutionen, vil vi gerne du skriver dette i din ansøgning. Vi laver en vurdering i hvert tilfælde om det er foreneligt.
Samtale:
Der er samtaler til stillingen i starten af uge 26.
Vi forventer at kalde ca. 3 til samtale.
--------------------------------------------------------------------------
Kære forældre til ansøgere
Hvis jeres barn gerne vil søge stillingen kan du hjælpe med følgende:
• Hjælp med at få lavet en ansøgning
• Snak om hvad det betyder at have et arbejde, og hvilken profil vi søger
• Forbered på at de kan blive kaldt til samtale, samtalen og at de kan få afslag m.m.