03/08/2026
Fra Skoleskibet DANMARK til nye maritime eventyr. ⚓📺
I morges kunne vores fantastiske maritime studenter Freja og Bastian opleves i GO' morgen Danmark, hvor de fortalte om deres tid om bord på Skoleskibet DANMARK – om fællesskabet, udfordringerne og de oplevelser, der har gjort et varigt indtryk.
Freja og Bastian er netop afmønstret efter deres togt med DANMARK, men deres maritime rejse fortsætter. Efter sommerferien er de tilbage på skolebænken som Maritime Studenter hos MARTEC og Frederikshavn Gymnasium, hvor de bygger videre på de erfaringer og den motivation, de har fået med fra livet til søs.
Vi er stolte af, at de delte deres historie med danskerne på live TV og viste, hvordan et ophold på Skoleskibet DANMARK kan være begyndelsen på en livslang maritim karriere.
Tak til Freja og Bastian for at være fantastiske repræsentanter – og god vind på den næste etape af jeres maritime rejse.
Se hele indslaget her: https://play.tv2.dk/afspil/beb10b4f-99e9-4a50-94d0-753ea90d480a