Behandlingsskolerne

31/08/2026

Skolevægring er så meget mere end fraværsprocenter

I søndagens Jyllands-Posten sætter Monica Lindberg, chef for Center for Skolevægring, en del af Behandlingsskolerne, fokus på et af de mest alvorlige problemer i vores skole: det stigende skolefravær.

Hun nuancerer debatten og udfordrer nogle af de vante forestillinger.

For når mere end hver femte folkeskoleelev har over 10 procent fravær, er det fristende at spørge: Hvordan får vi børnene tilbage i skolen?

Monica Lindberg stiller et vigtigere spørgsmål:

Hvad nu hvis vi også skal se kritisk på den skole, vi beder børnene vende tilbage til?

Hun understreger samtidig en vigtig faglig forskel: Højt fravær er ikke det samme som skolevægring. Fraværsprocenten fortæller os, at et barn ikke er i skole, men ikke nødvendigvis hvorfor.

Derfor skal vi blive bedre til at se på mønstrene, de tidlige tegn og samspillet mellem barnet og dets omgivelser.

Det handler ikke om at placere skyld hos lærere, pædagoger eller skoler. Det handler om at turde spørge, om vores skole er fleksibel nok til børn, der ikke passer ind i én bestemt måde at lære, deltage og være en del af fællesskabet på.

Monicas pointe er enkel, men vigtig:

Målet må ikke være fysisk fremmøde for enhver pris. Målet må være, at barnet igen kan trives, lære og være en del af et fællesskab.

Vi er både stolte af Monica og glade for, at hun endnu en gang bringer faglighed, erfaring og nye perspektiver ind i den offentlige debat.

Det her er et debatindlæg, der er værd at læse.

Hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at skolen skal kunne rumme forskellige børn, må skolen også have mulighed for at være forskellig for forskellige børn.

27/08/2026

Ingen børn skal være alene. Alle børn har ret til et fællesskab. ❤️

I dag var vores meget dygtige chef for Center for Skolevægring, en del af Behandlingsskolerne, Monica Lindberg, med i TV 2 Nyhederne for at sætte fokus på et problem, der fylder stadig mere for børn, unge, familier og skoler:
langvarigt og bekymrende skolefravær.

Anledningen var VIVEs nye rapport, som endnu en gang understreger, hvor alvorligt problemet er.

Monica satte samtidig en vigtig streg under noget, vi ikke må glemme:

Der findes ikke ét godt råd, der løser skolevægring.

Et klap på skulderen, et krav om at komme afsted eller et velment ”prøv igen i morgen” løser ikke de udfordringer, der ligger bag.

Når et barn gennem længere tid ikke kan komme i skole, har vi brug for specialiseret viden og indsatser.

Vi skal forstå, hvad der står i vejen for barnet. Hvad sker der omkring barnet? Hvilke krav eller rammer er blevet for svære? Og hvilken indsats kan hjælpe barnet tilbage til trivsel, læring og fællesskab?

Skolevægring er ikke en diagnose, og det kan ikke forstås ud fra én bestemt fraværsprocent.

Det er en kompleks problematik, hvor barnets perspektiv, familien, skolen og de fagprofessionelle må ses i sammenhæng.

Det er netop den viden, Monica og hendes kolleger arbejder med hver eneste dag i Center for Skolevægring.

De møder børn og unge, som har mistet fodfæstet i skolen, og familier, der ofte har kæmpet længe for at finde den hjælp, der virker.

Derfor er vi både stolte af og glade for, at Monica i dag tog sin faglighed med ind i TV 2 Nyhederne.

For vi skal blive bedre til at opdage tegnene tidligt.

Men når et barn allerede står midt i skolevægringen, er registrering ikke nok.

👉🏾Der skal viden til.
👉🏾Der skal forståelse til.
👉🏾Der skal en indsats til, som hænger sammen.

Og først og fremmest skal vi huske, hvad det hele handler om:

Det handler ikke bare om at få et barn gennem skolens dør.
Det handler om at hjælpe barnet tilbage til trivsel, læring og et fællesskab, det oplever at høre til i.

Ingen børn skal være alene. Alle børn har ret til et fællesskab

24/08/2026

Når relationen til de voksne bliver en grund til at komme i skole 💙
👉❝Eleverne gav udtryk for, at relationerne til de voksne var centrale for deres motivation for at møde frem og deltage i undervisningsaktiviteterne.❞

Det skriver Lyngby-Taarbæk Kommune i den seneste tilsynsrapport om Chrysalis Virum ✨

Tilsynet fremhæver også relevant faglighed, velorganiseret undervisning og medarbejdere, der er optagede af den enkelte elevs trivsel, ressourcer og mulighed for at deltage 🌱

For nogle elever er en god relation til en voksen ikke bare noget, der gør skoledagen rarere. Den kan være selve forudsætningen for at komme i skole, træde ind i undervisningen og få mod på at lære igen 🙌

Det er den sammenhæng, vi arbejder for på Behandlingsskolerne: at relation, trivsel, behandling og undervisning hænger sammen 🤝

Stor anerkendelse til Tina Lerche-Hansen, Helle Reiselbach Madsen, Kim Kold, Patrick Skaaning og alle medarbejderne på Chrysalis og Fortuna 👏

Læs hele tilsynsrapporten her 👇

21/08/2026

Skolestart kan betyde flere ting 🎒

August betyder skolestart. For nogle børn er det den allerførste skoledag, for andre er det et gensyn med klassekammerater, lærere og en hverdag, de kender 🙌

Hos Behandlingsskolerne glæder vi os hvert år til skolestarten og til at tage hul på et nyt skoleår sammen med vores elever ✨

I år har vi også slået dørene op til en helt ny behandlings- og specialskole i Høve i Odsherred. Her får eleverne en skolehverdag midt i den skønne Odsherred-natur med grønne omgivelser, skov og masser af muligheder for at bruge naturen som en del af skoledagen. 🌿 Du kan se lidt billeder fra området her under 📸

På Fyrtårnet i Vanløse begynder skoleåret også med noget nyt. Her kan eleverne tage hul på de omkring 800 bøger i skolens nye bibliotek – et sted med plads til både gode historier, fordybelse og ro 📖

20/08/2026

Hvad gør Marianelund til et godt sted at arbejde? 🌿
Marianelund er et botilbud for unge og voksne med udviklingshæmning og ofte også psykiatriske diagnoser. Her arbejder vi for at skabe trygge rammer, livsglæde og størst mulig livsduelighed for den enkelte 🤲

Men hvordan er det egentlig at arbejde her? 🤔

I videoen her under kan du møde nogle af pædagogerne på Marianelund og høre dem fortælle om deres arbejde, det faglige fællesskab og det, de særligt sætter pris på ved deres arbejdsplads ✨

Lige nu søger vi en ny pædagog til Marianelund på Tuse Næs. Måske er det dig, der skal være deres nye kollega? 🙌

🎥 Se videoen og få et indblik i hverdagen på Marianelund.

👉 Læs mere om stillingen her: https://behandlingsskolerne.recruiting.mindkey-app.com/da-DK/vacancy/06082026

19/08/2026

📚 Når bogen er lige ved hånden, er der et alternativ til skærmen

Hvordan skaber vi mere lyst til at læse, og samtidig flere øjeblikke med ro og mindre skærm i skoledagen?

På skolen Fyrtårnet i Vanløse, en del af Behandlingsskolerne, er et nyt skole bibliotek blevet en del af svaret.

Her er alle bøgerne valgt ud fra interviews med eleverne om deres interesser, og de er ikke gemt væk bag en lukket dør.

De står midt i elevernes hverdag – synlige, tilgængelige og klar til at blive taget ned, når nysgerrigheden melder sig, eller når der er brug for en pause.

For en bog kan være meget mere end læsning.

Den kan være et sted at finde ro. En mulighed for at samle opmærksomheden. En vej ind i fordybelsen, og et konkret alternativ til skærmen.

Og på Fyrtårnet er der tænkt på den enkelte elev. Hver elev har fået to bøger, der er valgt særligt til netop dem.

Bøger, de kan skrive deres eget navn i og kalde deres egne.

Det er et eksempel på noget, vi tror grundlæggende på i Behandlingsskolerne: At en god skolegang skabes med blik for det enkelte barns interesser, behov og muligheder.
Rammerne, den skræddersyr vi.

Nogle gange kræver det store indsatser.

Andre gange begynder det med noget så enkelt som at stille den rigtige bog inden for rækkevidde. ❤️

Bøgerne er doneret af foreningen Læs for Livet.

Læs hele historien om Fyrtårnets nye bibliotek her 👇

En trappeopgang eller en foyer er normalt et sted, hvor man som skoleelev larmer, løber og haster igennem fordi man har et andet mål. På skolen Fyrtårnet i Vanløse, en del af Behandlingsskolerne, har de brudt plejer og i stedet skabt et spritnyt skolebibliotek med hjælp fra 800 bøger generøs...

03/07/2026

"Hvis du havde fortalt mig for to år siden, at jeg en dag ville stå her og holde tale til min egen dimission, ville jeg aldrig have troet dig."

Der bliver helt stille i lokalet.

Forældre, søskende, medarbejdere og elever lytter, mens en af årets dimittender i Center for Skolevægring, en del af Behandlingsskolerne, rejser sig for at holde tale.

Ingen havde forventet det.

Ingen vidste, at hun ville sige noget

For bare ét år siden havde hun været isoleret hjemme.

Hun kæmpede med OCD, svære tvangstanker og en hverdag, hvor kontakten til andre mennesker næsten var forsvundet.

Alligevel står hun nu foran et fyldt lokale.

Ikke for at fortælle om karakterer eller eksamener.

Men for at fortælle om det øjeblik, hvor hun begyndte at tro på, at hun igen kunne være en del af et fællesskab.

Om sin tid i Center for Skolevægring, sagde hun blandt andet:

"Her føler man sig ikke som en brik i et puslespil, der skal gå op – og helst hurtigst muligt. Man føler sig som et menneske med behov, der bliver imødekommet og tilgodeset. Med kærlige skub mod nye udfordringer."

Det var svært at holde tårerne tilbage.

For hendes historie er også historien om mange af de børn og unge, der kommer til Center for Skolevægring.

Unge, som ikke har valgt skolevægring, men som har mistet fodfæstet og troen på, at de hører til i skolesystemet.

Ved årets dimission fejrede vi 38 elever fra 9. og 10. klasse. Ikke alle deltog på dagen, men alle var inviteret.

For hos os fortjener alle en festlig og højtidelig afslutning på et vigtigt kapitel – uanset hvordan deres vej har set ud.

Efter talerne, diplomerne og fællessangen gik alle ud i skolegården.

Her skrev eleverne små hilsner til sig selv på balloner – drømme, håb og påmindelser om den rejse, de har været igennem – inden de sendte dem op mod sommerhimlen.

Det blev en dag, der mindede os om, at dimission handler om langt mere end eksamensbeviser.

Den handler om mod.

Om udvikling.

Om at finde tilbage til sig selv.
Og om den helt særlige dag, hvor et ungt menneske ikke længere tvivler på, at hun hører til i fællesskabet.



Der bliver helt stille i lokalet. Forældre, søskende, medarbejdere og elever sidder tæt i de pyntede lokaler i Center for Skolevægring, CFS, mens sommersolen strømmer ind gennem vinduerne fra H. C. Ørsteds Vej på Frederiksberg. Kobberfarvede papirrosetter hænger fra loftet, blomster står p....

29/06/2026

At lykkes er den største sejr – tillykke til årets dimittender på Projektskolen 💙🌻

Der var smil, stolthed og blanke øjne, da årets dimittender på Projektskolen, en del af Behandlingsskolerne, modtog deres afgangsbeviser.

For mange er en dimission afslutningen på et skoleforløb. For vores elever er den ofte meget mere end det.

Den er afslutningen på en rejse, som for flere begyndte med nederlag, mistrivsel og en oplevelse af ikke at høre til i det traditionelle skolesystem.

Derfor er et afgangsbevis ikke bare et bevis på beståede prøver. Det er et bevis på mod, udvikling og på, at man kan lykkes, når de rette mennesker tror på én.

Årets dimission var fyldt med de små øjeblikke, som gør den store forskel.

Hver elev modtog en personlig hilsen med billeder fra deres tid på Projektskolen, minder om en skolegang, hvor de har udviklet sig både fagligt og menneskeligt.

Skoleleder Liv Møller Christensen holdt en tale til eleverne og deres forældre om, hvor særligt det har været at følge netop denne årgang, og om den udvikling, eleverne har gennemgået.

To af eleverne holdt også taler.
De fortalte om deres egen rejse, delte sjove historier fra hverdagen og satte ord på, hvad de voksne på Projektskolen har betydet for dem. De fortalte om en skole, hvor de er blevet lyttet til, og hvor deres idéer bliver taget alvorligt. Med stor begejstring fremhævede de blandt andet, at skolelederen havde købt en knallert til skolen, fordi eleverne kunne bruge den både i undervisningen og som en del af deres eksamensprojekt.

Den historie siger meget om Projektskolen.

Hos os bliver undervisningen gjort praktisk, relevant og meningsfuld.

Eleverne arbejder målrettet frem mod folkeskolens afgangsprøver, men vejen dertil kan gå gennem værkstedet, projekter og virkelighedsnære opgaver, der giver læringen mening.

Da afgangsbeviserne blev overrakt, fik hver elev personlige ord med på vejen, og en af skolens faste pædagoger gav dem en solsikke som symbol på alt det, de har fået til at vokse gennem deres tid på skolen.

Det blev en varm, værdig og rørende afslutning på et vigtigt kapitel.

En kæmpe tak til alle medarbejderne på Projektskolen – lærere, pædagoger, psykolog og ledelse – for jeres enorme engagement.

Hver eneste dag viser I, at relationer, faglighed og troen på den enkelte kan forandre liv.

Og til årets dimittender:

Hjerteligt tillykke.

Vi er stolte af jer.

Ikke kun fordi I står med et afgangsbevis, men fordi I har vist, at selv den sværeste vej kan føre fremad, når man ikke går den alene. 💙🌻

18/06/2026

Emma åbnede ikke døren. I dag afslutter hun 9. klasse.

Da konsulenten ringede på døren første gang, vidste alle, hvad der sandsynligvis ville ske.

Intet.

Ingen fodtrin i entreen. Ingen stemme bag døren. Ingen reaktion.

Emma var 13 år og havde været væk fra skole i halvandet år. Hun forlod kun hjemmet sammen med sine forældre, og flere professionelle havde allerede forsøgt at hjælpe hende tilbage til skolelivet. Hver gang var det endt det samme sted: foran en lukket dør.

Det er fristende at se sådan en situation som modstand.

Men hvad nu hvis den lukkede dør ikke er et nej til hjælp?

Hvad nu hvis den er et nej til endnu en voksen, der ikke har forstået, hvad barnet har brug for?

Da vi mødte Emma, fortalte hun os faktisk meget tydeligt, hvad hun havde brug for. Ikke med lange forklaringer, men gennem sine handlinger. Hun ønskede ikke relationstræning. Hun ønskede ikke smalltalk. Hun ønskede ikke at tale om følelser.

Hun ønskede at lære.

Hun ville være dygtigere fagligt, og hun ville bestå sin afgangseksamen.

Så det blev vores udgangspunkt.

Ikke fordi relationer ikke er vigtige, men fordi relationer sjældent kan forceres. De skal bygges på noget, der giver mening for barnet. For Emma var det fagligheden.

Derfor handlede de første mange måneder om skolearbejde. Matematik. Dansk. Opgaver. Struktur. Små faglige succeser.

Langsomt ændrede noget sig.

Øjenkontakten kom. Samtalerne blev længere. Tilliden voksede. Senere blev der plads til psykoedukation, større forståelse af hendes ADD og refleksioner over energi, trivsel og hverdagsliv. Til sidst var der også plads til alt det, der fylder i livet hos en helt almindelig teenagepige.

Efter ni måneders samarbejde var Emma klar til at starte på en dagbehandlingsskole. I dag afslutter hun sin 9. klasses afgangseksamen.

Historien om Emma minder os om noget, vi alt for let glemmer i debatten om skolefravær:

Børn vender ikke tilbage til skolen, fordi vi fortæller dem, at de skal.

De vender tilbage, når de igen kan se en mening med at gøre det.

Derfor handler arbejdet med skolefravær ikke først og fremmest om fremmøde. Det handler om at genopbygge håb, mestring og troen på, at læring stadig er mulig.

Nogle gange begynder den rejse med en voksen, der bliver ved med at ringe på en dør.

Og som forstår, at døren ikke nødvendigvis skal åbnes den første dag.

16/06/2026

Når vi tør tale om selvskade, bliver vi bedre til at hjælpe ❤️

På Behandlingsskolerne tror vi på, at viden skal deles.
Derfor var vi glade for, at vores ledende psykolog Sissal Drews Hjaltalin fra skolen Polaris Vanløse og sygeplejerske Rikke Bie fra skolen Polaris Frederiksberg og Nova Spiseforstyrrelsesindsats, en del af Behandlingsskolerne, onsdag den 10. juni besøgte friskolen Børne U.N.I på Vesterbro for at undervise lærere og pædagoger i selvskade og spiseforstyrrelser.

Det planlagte oplæg varede to timer, men endte med at vare meget længere , fordi deltagerne stillede så mange gode og relevante spørgsmål.

Det vidnede om et stærkt engagement i at forstå og hjælpe børn og unge, der kæmper med mistrivsel.

Et af dagens vigtigste budskaber var, at vi skal gøre op med forestillingen om, at selvskade er så farligt, at vi ikke må tale om det.
Tværtimod. Det er farligt – derfor skal vi tale om det.

Under oplægget satte vi fokus på selvskade som en strategi, der har en funktion for den unge. Derfor er spørgsmålet ofte ikke "Hvorfor gør du det?" men snarere "Hvad gør det for dig?"

Når vi forstår funktionen bag adfærden, bliver det lettere at hjælpe.

Emnerne spændte vidt:

🔹 Hvordan selvskade kan fungere som en måde at håndtere overvældende følelser, stress eller indre smerte på.

🔹 Hvordan selvskade kan "smitte". Når adfærden bliver synlig gennem venner eller sociale medier, kan den blive mentalt tilgængelig som en mulig måde at håndtere svære følelser på. Det handler ikke om efterligning i simpel forstand, men om normalisering og ændrede normer for, hvad man gør, når livet gør ondt

🔹 Hvordan fællesskaber og spejling kan spille en rolle. For nogle unge kan selvskade blive en ubevidst måde at føle sig forstået eller opleve tilhørsforhold til andre, der kæmper med lignende udfordringer

🔹 Hvordan selvskade kan blive forstærket som strategi. Hvis adfærden giver en oplevelse af lettelse, støtte, omsorg eller kontrol, kan den komme til at fremstå som en effektiv løsning på kort sigt – selvom den på længere sigt skaber nye problemer

🔹 Hvordan egen sårbarhed kan aktiveres. Når selvskade først er blevet en etableret strategi, kan det at høre om eller se andres selvskade skabe en akut trang til at gøre skade på sig selv

Vi talte også om, hvordan spiseforstyrrelser og selvskade opstår, hvilke tegn man skal være opmærksom på, og hvordan man som voksen kan skabe samtaler, hvor børn og unge føler sig mødt med forståelse frem for skam.

En stor tak til medarbejderne på Børne U.N.I for deres nysgerrighed, engagement og mange kvalificerede spørgsmål.

Når vi deler faglig viden på tværs af skoler og organisationer, styrker vi vores fælles evne til at skabe bedre livsmuligheder for børn og unge. 💙