Behandlingsskolerne

Emma åbnede ikke døren. I dag afslutter hun 9. klasse.

Da konsulenten ringede på døren første gang, vidste alle, hvad der sandsynligvis ville ske.

Intet.

Ingen fodtrin i entreen. Ingen stemme bag døren. Ingen reaktion.

Emma var 13 år og havde været væk fra skole i halvandet år. Hun forlod kun hjemmet sammen med sine forældre, og flere professionelle havde allerede forsøgt at hjælpe hende tilbage til skolelivet. Hver gang var det endt det samme sted: foran en lukket dør.

Det er fristende at se sådan en situation som modstand.

Men hvad nu hvis den lukkede dør ikke er et nej til hjælp?

Hvad nu hvis den er et nej til endnu en voksen, der ikke har forstået, hvad barnet har brug for?

Da vi mødte Emma, fortalte hun os faktisk meget tydeligt, hvad hun havde brug for. Ikke med lange forklaringer, men gennem sine handlinger. Hun ønskede ikke relationstræning. Hun ønskede ikke smalltalk. Hun ønskede ikke at tale om følelser.

Hun ønskede at lære.

Hun ville være dygtigere fagligt, og hun ville bestå sin afgangseksamen.

Så det blev vores udgangspunkt.

Ikke fordi relationer ikke er vigtige, men fordi relationer sjældent kan forceres. De skal bygges på noget, der giver mening for barnet. For Emma var det fagligheden.

Derfor handlede de første mange måneder om skolearbejde. Matematik. Dansk. Opgaver. Struktur. Små faglige succeser.

Langsomt ændrede noget sig.

Øjenkontakten kom. Samtalerne blev længere. Tilliden voksede. Senere blev der plads til psykoedukation, større forståelse af hendes ADD og refleksioner over energi, trivsel og hverdagsliv. Til sidst var der også plads til alt det, der fylder i livet hos en helt almindelig teenagepige.

Efter ni måneders samarbejde var Emma klar til at starte på en dagbehandlingsskole. I dag afslutter hun sin 9. klasses afgangseksamen.

Historien om Emma minder os om noget, vi alt for let glemmer i debatten om skolefravær:

Børn vender ikke tilbage til skolen, fordi vi fortæller dem, at de skal.

De vender tilbage, når de igen kan se en mening med at gøre det.

Derfor handler arbejdet med skolefravær ikke først og fremmest om fremmøde. Det handler om at genopbygge håb, mestring og troen på, at læring stadig er mulig.

Nogle gange begynder den rejse med en voksen, der bliver ved med at ringe på en dør.

Og som forstår, at døren ikke nødvendigvis skal åbnes den første dag.

Når vi tør tale om selvskade, bliver vi bedre til at hjælpe ❤️

På Behandlingsskolerne tror vi på, at viden skal deles.
Derfor var vi glade for, at vores ledende psykolog Sissal Drews Hjaltalin fra skolen Polaris Vanløse og sygeplejerske Rikke Bie fra skolen Polaris Frederiksberg og Nova Spiseforstyrrelsesindsats, en del af Behandlingsskolerne, onsdag den 10. juni besøgte friskolen Børne U.N.I på Vesterbro for at undervise lærere og pædagoger i selvskade og spiseforstyrrelser.

Det planlagte oplæg varede to timer, men endte med at vare meget længere , fordi deltagerne stillede så mange gode og relevante spørgsmål.

Det vidnede om et stærkt engagement i at forstå og hjælpe børn og unge, der kæmper med mistrivsel.

Et af dagens vigtigste budskaber var, at vi skal gøre op med forestillingen om, at selvskade er så farligt, at vi ikke må tale om det.
Tværtimod. Det er farligt – derfor skal vi tale om det.

Under oplægget satte vi fokus på selvskade som en strategi, der har en funktion for den unge. Derfor er spørgsmålet ofte ikke "Hvorfor gør du det?" men snarere "Hvad gør det for dig?"

Når vi forstår funktionen bag adfærden, bliver det lettere at hjælpe.

Emnerne spændte vidt:

🔹 Hvordan selvskade kan fungere som en måde at håndtere overvældende følelser, stress eller indre smerte på.

🔹 Hvordan selvskade kan "smitte". Når adfærden bliver synlig gennem venner eller sociale medier, kan den blive mentalt tilgængelig som en mulig måde at håndtere svære følelser på. Det handler ikke om efterligning i simpel forstand, men om normalisering og ændrede normer for, hvad man gør, når livet gør ondt

🔹 Hvordan fællesskaber og spejling kan spille en rolle. For nogle unge kan selvskade blive en ubevidst måde at føle sig forstået eller opleve tilhørsforhold til andre, der kæmper med lignende udfordringer

🔹 Hvordan selvskade kan blive forstærket som strategi. Hvis adfærden giver en oplevelse af lettelse, støtte, omsorg eller kontrol, kan den komme til at fremstå som en effektiv løsning på kort sigt – selvom den på længere sigt skaber nye problemer

🔹 Hvordan egen sårbarhed kan aktiveres. Når selvskade først er blevet en etableret strategi, kan det at høre om eller se andres selvskade skabe en akut trang til at gøre skade på sig selv

Vi talte også om, hvordan spiseforstyrrelser og selvskade opstår, hvilke tegn man skal være opmærksom på, og hvordan man som voksen kan skabe samtaler, hvor børn og unge føler sig mødt med forståelse frem for skam.

En stor tak til medarbejderne på Børne U.N.I for deres nysgerrighed, engagement og mange kvalificerede spørgsmål.

Når vi deler faglig viden på tværs af skoler og organisationer, styrker vi vores fælles evne til at skabe bedre livsmuligheder for børn og unge. 💙

💙 En stor hyldest til medarbejderne på Polaris Frederiksberg! 💙🚴‍♀️

I maj måned deltog 10 medarbejdere fra Polaris Frederiksberg i kampagnen "Vi Cykler Til Arbejde" – et initiativ fra Cyklistforbundet, sat i gang af vores fantastiske AMR, Casper Kobbernagel Larsen.

Sammen har de cyklet mere end 2.000 kilometer gennem sol, vind og regn. Men det handler om meget mere end kilometer og præmier.

Det handler om fællesskab. Om grin på tværs af kolleger. Om den lille ekstra motivation på vej til arbejde. Og om at skabe en arbejdsplads, hvor vi inspirerer og løfter hinanden.

Den gode energi smitter nemlig. Når medarbejdere trives og indgår i stærke fællesskaber, kan det mærkes af de børn og unge, vi arbejder med hver dag. Voksne, der viser glæde, engagement og sammenhold, er med til at skabe tryghed og positive fællesskaber omkring vores elever.

Vi er stolte af jer og den kultur, I er med til at skabe hver eneste dag. ❤️

Præmie eller ej – I har allerede vundet.

Tak for indsatsen, engagementet og de mange kilometer i fællesskabets tjeneste. 🚴‍♀️🚴‍♂️👏

Her er Behandlingsskolernes hold til Folkemødet 2026.

Mød os. Debattér med os. Udfordr os. Lav en aftale med os.

Behandlingsskolerne stiller på årets Folkemøde med et stærkt hold af ledere, fagfolk og praktikere med mange års erfaring inden for specialundervisning, behandling, psykologisk hjælp til børn og unge og arbejdet med at hjælpe børn og unge tilbage i trivsel efter skolevægring.

Hver dag arbejder vi med nogle af de børn og unge, der har allermest brug for, at voksne skaber skolerammer, der får dem til at lykkes.

Dem vi er bedst til at hjælpe er børn og unge med alvorlig mistrivsel, skolevægring, angst, sociale udfordringer og komplekse problemstillinger, som alt for ofte risikerer at falde ud af både skole og fællesskab.

Vi ved, at det kan vendes.

Når behandling, undervisning og relationer tænkes sammen i én helhedsorienteret indsats, kan flere børn vende tilbage til læring, trivsel og troen på fremtiden. Vores dokumenterede resultater viser, at det virker.

Omkring 70 procent af vores elever gennemfører afgangseksamen.

På Folkemødet ønsker vi at samle politikere, kommuner, fagpersoner og samarbejdspartnere til debat om nogle af de vigtigste spørgsmål for fremtidens børn og unge:
👉 Hvordan forebygger og håndterer vi den stigende skolevægring blandt børn og unge?
👉 Hvordan skaber vi et system, hvor færre børn falder mellem stolene?
👉 Hvordan sikrer vi tidligere og mere specialiserede indsatser?
👉 Hvordan styrker vi samarbejdet mellem kommuner og specialiserede tilbud?
👉 Og hvordan omsætter vi viden og dokumenterede resultater til bedre løsninger for flere børn og unge?

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, med høj faglighed, tæt samarbejde og mod til at handle.

📍 Mød Behandlingsskolerne på Folkemødet på Bornholm
📩 Skriv til os, hvis du vil booke et møde, tage en debat eller høre mere om løsninger, der virker.

Tradition med fisk giver fællesskab på tværs af skolerne

Blikket følger linen ude på vandet, mens regnen prikker i søens overflade. Omkring drengen med fiskestangen summer det lavmælt af samtaler, grin og små triumfer.

På træbordene langs søkanten i Simons Put & Take i Veksø ligger madpakker, pølsehorn, fiskegrej, snack og sodavand side om side med målebånd, papir, blyanter og vægte. Behandlingsskolernes årlige fiskekonkurrence løb onsdag af stablen, og selvom vejret viste sig fra sin grå og våde side, så var humøret højt hos de over 100 elever.

"Jeg tror sgu George har fanget en hval. F**k, den er sgu stor.

Marcus, Marcus, se lige den fisk jeg har fanget!”

En elev holder stolt en skinnende ørred frem mod sin lærer.

”Kan vi lave mad ud af den, når vi kommer hjem?”

Onsdag var der proppet med elever fra Behandlingsskolerne, da årets store fiskekonkurrence blev holdt ved Simons Put & Take i Veksø 🎣

Der var fangstgaranti i børnesøen, masser af smil langs søbredden og flotte præmier til blandt andet største fisk, årets lystfisker, årets hjælper og årets makkerpar.

Men dagen handlede om meget mere end fisk.

Den handlede om fællesskab, relationer, tålmodighed, natur og succesoplevelser. Om elever, der hjalp hinanden. Om roen ved vandet. Og om stoltheden ved at fange sin første fisk.

For mange børn og unge med psykiske udfordringer kan samvær i store fællesskaber være svært. Men rundt om fiskesøerne opstår et miljø med tydelige rammer, nærvær og plads til både stilhed og begejstring.

En fiskestang i hænderne og blikket rettet mod vandet kan noget særligt.

Det skaber ro. Tålmodighed. Samarbejde.

Og nogle gange også en guldørred.

Skolerne havde sørget for alt det praktiske med vægte, målebånd, poser, is, mad og drikke, så eleverne kunne fokusere på oplevelsen og fællesskabet.

Traditioner som denne er med til at skabe trivsel, mod og positive fælles oplevelser for børn og unge med psykiske udfordringer

Shorts, sol og stærkere fællesskab i Athen!

Eleverne fra 10.V på skolen Polaris Vanløse, en del af Behandlingsskolerne kom hjem med meget mere end souvenirs i kufferten efter fire dages studietur i Grækenland 💙

De oplevede Akropolis, hyggelige caféer, vilde skildpadder, kabelbanen op over Athen, og hele 11 gadekatte 🐈

Men vigtigst af alt:
De kom hjem tættere på hinanden.

“Jeg var lidt nervøs for, om jeg kunne klare fire dage væk hjemmefra, men vi hyggede os virkelig meget,” fortæller en af eleverne.

På Behandlingsskolerne arbejder vi hver dag med relationer, trivsel og forståelse for den enkelte elev. Derfor handler studieture ikke kun om at rejse ud, men også om at udvikle sig, få succesoplevelser og skabe minder sammen.

Eleverne var selv med til at vælge destination og planlægge turen sammen med de voksne, og det giver både ansvarsfølelse og ejerskab.

Og ja… det gjorde måske heller ikke noget, at der var sommervarmt i Athen, mens der regnede hjemme i Danmark 😎

Fire dage i Athen styrkede fællesskabet på Polaris Vanløse - Behandlingsskolerne Fire dage under den græske sol, omgivet af antikkens historie, varme forårsvinde og fælles oplevelser langt væk fra hverdagen i Danmark. For eleverne i 10.V på skolen Polaris Vanløse, der er en del af Behandlingsskolerne, blev studieturen i marts til Athen meget mere end bare en rejse, den ble...

Ved du hvad landets modigste elever laver lige nu?

De sveder over eksamensopgaverne

Der er stille på gangen på skolen Karlsvognen, en del af Behandlingsskolerne .
Kun den sagte lyd af blyanter mod papir og små pauser, hvor en elev lige trækker vejret lidt dybere.
I et lokale sidder en elev alene med mulighed for pauser. I et andet sidder flere sammen. De er koncentrerede, fokuserede, i gang.

Det er eksamenstid på tværs af Behandlingsskolernes 14 skoler.

På Karlsvognen har seks elever fra 9. klasse netop været til afgangsprøver over tre dage i matematik, dansk fremstilling samt retskrivning og læsning. Alle mødte op. Alle arbejdede. Alle gennemførte.

For vores elever er eksamen ikke bare en faglig prøve. Det er også en øvelse i at være i noget, der kan være svært trods massive udfordringer. I at håndtere krav, finde ro, holde fast, og i mange tilfælde i overhovedet at blive i situationen.

Derfor tilpasser vi rammerne, så flere kan lykkes. Egne lokaler, pauser, fleksibilitet, og mulighed for fx sygeprøver, så elevernes reelle kompetencer kan komme til udtryk.

Det ved vi virker.

Siden 2018/19 har 510 elever fra Behandlingsskolerne været til afgangsprøve. 64,5 % har gennemført alle obligatoriske prøver og opnået fuldt afgangsbevis – mod 35,5 % for tilsvarende elevgruppe på landsplan.

63,6 % af vores elever aflægger alle obligatoriske prøver, og en betydelig andel opnår adgangsgivende karakterer i dansk og matematik. Det betyder, at langt flere får en reel mulighed for at fortsætte i ungdomsuddannelse, trods psykiske udfordringer.

Men tallene står ikke alene.

For essensen af vores arbejde kan ikke måles i karakterer.

Den ligger også i, at eleverne:

– møder op

– deltager

– gennemfører

– og oplever, at de er en værdifuld del af et fællesskab

Eksamensbeviset er vigtigt. Men troen på, at man har en plads i fællesskabet – og kan lykkes i det – er mindst lige så afgørende.

Stort tillykke til alle vores elever. Vi ved, hvor meget det kræver

🏓 Fællesskab, bevægelse og sejre – på flere niveauer 🏓

De seneste uger har stået i bordtennissens tegn på Skolen Karlsvognen (Behandlingsskolerne) – og det har været meget mere end bare en turnering.

Over flere uger deltog 18 elever og medarbejdere i en stor bordtennisturnering, fordelt på to puljer: øvede og rookies.

Det gav plads til både konkurrence, udvikling og – vigtigst af alt – modet til at være med, uanset niveau.

Finalerne? Begge blev afgjort i tre sæt. Tættere bliver det ikke.

Men de vigtigste sejre blev ikke målt i medaljer og diplomer (selvom alle selvfølgelig fik begge dele). De blev målt i det, der skete imellem slagene:

👉 Elever, der tør stille sig frem
👉 Fællesskaber, der vokser
👉 Kroppe i bevægelse
👉 Succesoplevelser, der kan mærkes

Når skoler prioriterer aktiviteter som dette, er det ikke “ekstra”. Det er helt centralt. Fysisk aktivitet styrker både trivsel, læring og mental robusthed, især for de børn og unge, vi skaber trygge og udviklende skolerammer for.

Stor ros til Karlsvognen for at skabe en ramme, hvor både elever og voksne spiller med – bogstaveligt talt.

🗳️ Elevdemokratiet er helt afgørende på Behandlingsskolerne

11 elevrådsrepræsentanter fra i alt 14 af vores skoler var tirsdag samlet i det store fælles elevråd på tværs af alle Behandlingsskolerne. Her blev det tydeligt, hvorfor elevdemokratiet er en helt central del af vores arbejde:

Når eleverne får reel indflydelse, så tager de den, og er med til at skabe forandringer.

Vores fælles elevråd er ikke bare et sted at mødes. Det er et forum, hvor elever på tværs af skoler deler erfaringer, inspirerer hinanden og sætter retning for konkrete forbedringer i deres hverdag.

🎯 Fra hverdag til handling

Eleverne arbejder med alt fra undervisningsmiljø, klimaforbedringer til fællesskab og trivsel, og de gør det med en imponerende grad af ansvar og blik for både detaljer og helhed.

På tværs af skolerne delte de løsninger og erfaringer:

👉 Hvordan små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel

👉 Hvordan man går i dialog med ledelsen og følger op

👉 Hvordan man løfter udfordringer, så elevernes fællesskab styrkes

På flere af vores skoler har elevrådenes arbejde ført til konkrete forbedringer, fra ændringer i fysiske rammer til nye initiativer i hverdagen.

🎬 Elever med noget på hjerte – og mod til at skabe

Elevdemokratiet på Behandlingskolerne stopper ikke ved drift og forbedringer. Det er også her, eleverne udvikler idéer til at fortælle deres egne historier og sætte deres perspektiver i spil.

Elevrådet arbejder aktuelt med kreative og meningsfulde projekter som:

🎥 Stop motion-film om livet som elev på en behandlingsskole

🎧 Lydfortællinger og lydklip om elevernes syn på skolelivet

🖼️ Billedcollager, der fremhæver fællesskab og det gode i hverdagen

✉️ Breve til fremtiden – gemt i en tidskapsel, der kan åbnes igen

🧠 Idéer til at styrke trivsel og skabe bedre støtte til elever med psykiske udfordringer

Eleverne ønsker mere fællesskab på tværs, og de skaber selv rammerne:

🎉 Fælles gallafester og skolefester

🎪 En festival tilpasset alle elever, hvor tryghed er i centrum

🎨 Kreative dage på tværs af skolerne

💻 Online fællesskaber for dem, der har brug for det

📣 En stemme, der vil høres

Eleverne er optagede af, hvordan deres hverdag bliver forstået udefra, og de har en klar ambition om selv at bidrage med et mere nuanceret og ærligt billede.

Derfor arbejder de aktivt med at skabe fortællinger, der viser virkeligheden, som de oplever den – gennem film, lyd og kreative udtryk.

Det, vi ser i det fælles elevråd, er essensen af elevdemokrati:

✔️ Elever, der tager ansvar

✔️ Elever, der samarbejder på tværs

✔️ Elever, der omsætter idéer til handling

✔️ Elever, der insisterer på at blive hørt

Og vigtigst af alt:

Elever, der oplever, at deres stemme gør en forskel.
På Behandlingsskolerne er vi stolte af vores elever.

🔬 Vores elever fortjener den bedste viden

Hvordan ser fremtiden egentlig ud – og hvem får lov til at forme den?

I årets science-uge på Behandlingsskolerne blev det spørgsmål levende, da vores elever mødte forskere fra nogle af Nordens stærkeste faglige miljøer.

Her var de ikke bare tilhørere, de blev taget alvorligt som tænkende, nysgerrige og reflekterende unge mennesker.

Med afsæt i science fiction, klimafiktion og fremtidsfortællinger arbejdede eleverne med store spørgsmål om håb, frygt og handlekraft:

💭 Kan fortællinger ændre vores syn på fremtiden?

🌍 Hvordan skaber vi håb i en tid præget af kriser?

🚀 Hvem får adgang til fremtidens muligheder?

Diskussionerne spændte fra klimakrise og ulighed til teknologi, rumfart og sundhed, og viste tydeligt, hvor meget vores elever kan, når de får de rette rammer.

Tre forskere gav hver deres perspektiv på fremtiden:

🔹 Laura Horn (RUC) – klimafiktion og håb som drivkraft

🔹 Jens Høiriis Nielsen (KU) – nuancer på sundhed, fedme og diabetes

🔹 Terese Thidemann Hansen (Stockholm Universitet) – universet og grundstoffernes oprindelse

Fra det helt nære til det kosmiske – viden, der åbner verden.

En særlig tak til lærer Ali Hansen, som år efter år arbejder målrettet for at give vores elever adgang til forskning på højeste niveau.

Det gør en forskel.

Som Laura Horn så præcist sagde:

“Eleverne skal være med til at finde en fælles fortælling, så de kan være med til at forme deres egen og klodens fremtid.”

Og måske er det netop kernen:
Når vores elever møder viden, opdager de ikke bare verden – de opdager også, at de har en plads i den. 🌱