De Veterinære Samlinger

Glædelig jul 🌟🎄🎅🎄🌟

24. december ✨🎄🎁🎅🎁🎄✨

Juleaftens præparat er et vådpræparat bestående af lever, nyrer og lunge fra et lille julelam ✨🐑🌟🐑✨

Præparatet er indskrevet i samlingen af A. F. Følger i 1936, og blev indsendt af overdyrlæge K. M. Kristensen fra Hammel 🎄📜🖋️🎄

Lammet har fået diagnosen melanosarkomatose ✨☃️⚫️☃️✨
I dag ville vi nærmere bruge betegnelsen malignt melanom om tilstanden – hvilket er en ondartet tumor udgående fra melanocytter, og som vi i daglig tale kalder for modermærkekræft på dansk ⚡️⚫️⚡️
En melanocyt er en celle, der danner og indeholder pigmentet melanin 🎨🔬🎨 Og navnet her giver altså - som så ofte før - mening - for melas betyder nemlig sort og en cytus betegner fx en blære eller en celle✨☃️🎨🔬🎨☃️✨

Blandt dyrene er det hyppigst hos hunde, heste (lyse) og grise, vi støder på melanomer (benigne (godartede) såvel som maligne (ondartede)) 🥁🐶🎄🐷🎄🐴🥁 og altså ikke julelam som dette ✨🐑✨
Lammet her har metastaser til adskillige organer, og der er altså ingen tvivl om, at melanocytterne her har været særdeles onde i julesulet! ⚡️🎅⚫️🎅⚡️

Har tumoren pigment, er den relativt nem at kende, idet den mørke farve afslører sig selv🌟🥁⚫️🥁🌟Tumoren kan dog mangle pigment og kaldes da for amelanotisk - og her vil identifikationen af tumoren typisk kræve særlige histologiske farvemetoder 🎨🔬🎨

I journalbogen er nedfældet en fin – og meget lang – beskrivelse af obduktionsfundene, hvor dele af det lyder således 📓🕯️🖋️✨:

Leveren er bindevævsadhærerende til diafragma. På forfladens dorsale trediedel og diafragmas centrum ses talrige sorte aflange og runde pletter, ligeledes er leverens overflade fuldstændig oversået med sorte pletter af gennemgående rund form og vekslende størrelse fra næppe synlig til 1-krone størrelse; flere af pletterne flyder dog sammen. På de største af dem ses en tydelig navledannelse, navlen ofte grålig farvet. De sorte partier føles fastere end det omgivende levervæv, der for øvrigt er temmelig lyst brungult; i almindelighed er de sorte partier let prominerende. På snitfladen ses et noget lignende billede som på overfladen dog mangler navledannelse og tydelig prominens📓🕯️⚫️🌟
I begge nyrer ses lignende, sorte, prominerende knuder, som i leveren: de er meget fastere end det omgivende nyrevæv, er ofte begrænset af en lys grå zone, der taber sig ud i det omgivende nyrevæv. De er af varierende størrelse fra næppe synlig op til hasselnødsstørrelse; ofte flyder de sammen til større partier, og uden om de større knuder findes talrige små. På snitfladen ses knuderne som kulsorte, svagt prominerende, let fugtige pletter.
I lungerne findes et relativt ringe antal sorte, prominerende faste knuder fra ærtstørrelse og nedefter, og ligeledes ses det interlobulære bindevæv som et sort netværk flere steder. Den mediatinale lymfekirtel var ret stor, temmelig fast og havde en kulsort fugtig snitflade.
I hjertet og milten påvises intet abnormt.
✨🥁⚫️🫁⚫️🥁✨

Maligne melanomer skal skelnes fra den benigne (godartede tilstand) melanose, som I kan læse om i et tidligere julekalenderopslag ✨🎄⚫️🎄✨
https://www.facebook.com/DeVeterinaereSamlinger/posts/599829895487174?__cft__%5B0%5D=AZZQ57KAbw-P9VbRh7Zfd0ZBSSUtA1-NWyYcyQnjraLIaNDFr-vOt-3CQEqNCWRvsDq0WH5c_996Q9ufK76XRQyeU0jsGSTWY3SPtFBHeXaEszLqhN7GTDHyn5EFc7MH9YsK_1HDQbm-UUMp0RSVdxmsfR_M1VBtN84h3HB_hVTo5A&__tn__=%252CO%252CP-R

🎄❤️🎅Glædelig lillejuleaften🎅❤️🎄

For præcis 100 år siden i dag – nemlig den 23. december 1925, kom en hund ind til obduktion på patologisk afdeling hos Professor Følger 🐶🔪👨‍⚕️

Som man kan se, er hundens hoved meget deformeret. Det skyldes en svulstdannelse, der har bredt sig i store dele af hovedet, herunder bl.a. panden, næsen, siderne af ansigtet og mundhulen 🐶🦠🔬
Der er tale om en ondartet svulst (osteosarkom) udgået fra knoglevæv i kraniet. Det kan ikke afgøres, hvor svulsten præcis er udgået fra. Ondartede svulster af forskellig art i hovedet hos hunde er ret sjældne, og et så højgradigt tilfælde som her ses ekstremt sjældent.
Professor Følger valgte da pga at bevare hunden i den patologiske samling, og det har sikkert været noget af det sidste han ordnet, inden han gik på en velfortjent juleferie 👨‍⚕️🎄⭐️

Vi håber I må få en rigtig dejlig lillejuleaften - og husk at kramme jeres små og store hunde en ekstra gang ❤️🐶❤️



Som I kan se, er præparatet ikke fotograferet i det store jule-setup, som vi plejer. Det er fordi glasset er revnet, og vi er bange for at det går fra hinanden, hvis det bliver flyttet rundt på. Vi har nemlig ikke et passende glas der kan erstatte det.
Men vi synes alligevel den søde hund skulle med, så den kunne blive fejret på denne store dag.
Måske lægger julemanden nogle nye præparatglas under juletræet i år, hvis vi har været søde nok 🤞🎅🎁🎄

Vi skriver d. 22. december 🎅😊⭐️🎄 og det er tid til en låge mere 😍✨️ Nu er der kun et par dage til juleaften🎄🎁🎅 Måske har du travlt med forberedelser til den store aften? Har du brug for en lille pause og for at lave noget helt andet? Måske glæder du dig så meget, at det er svært at få tiden til at gå? 😄

Dagens kalenderlåge gemmer på muligheden for at smække benene op med en kop julete eller et godt glas gløgg og nyde nogle helt unikke tegninger. Du kan også vælge at printe tegningerne ud og farvelægge de fine stregtegninger 🎨🖼🖌🖍

De tegninger vi skal se i dag er et udvalg af små anatomiske og zoologiske tegninger, som tegneren Carl Cordts har udført som illustrationer til J. E. V. Boas’ lærebøger.

Johan Erik Vesti Boas (1855-1935) var zoologiprofessor på Landbohøjskolen fra 1903 til 1927. Boas udgav blandt andet en række lærebøger: ’Lærebog i zoologien’ i 1888, ’Lærebog i Dyrerigets Naturhistorie’ i 1893, ’Dansk Forstzoologi’ i 1898 og ’Lille Naturhistorie: med 157 Figurer’ i 1903. Bøgerne er udgivet flere gange og mere tekst og flere tegninger er tilføjet nye udgaver.

Hans lærebøger blev ud over den fremragende videnskabelige formidling kendt for at være illustreret på fornem vis gennem meget detaljerede illustrationer. Vi har tidligere i julekalenderen, d. 1. december, mødt tegneren Carl Cordts (1844-1910). Han blev kendt for at udføre minutiøse naturvidenskabelige illustrationer og var ansat på Landbohøjskolen i mange år. Da Cordts døde blev der i 1911 afholdt en mindeudstilling på Kunstindustrimuseet, hvor professor Simon Paulli havde forfattet et mindeskrift, der roste hans evner og arbejde højt.

Mange af tegningerne fra lærebøgerne er også blæst op til større undervisningstavler, og på den måde blev der skabt sammenhæng mellem lærebøgerne tekst og forelæsningerne 🪼🐌🦀🐟🐦

21. december ✨☃️🎅☃️✨

Dagens julekalenderpræparat ligner lidt et avanceret spil – en slags gammeldags kuglebane, hvor flere af banerne ender blindt ✨🎄🎢🎄✨Men vi tør næsten love jer, at replikater af dagens præparat ikke ender under juletræerne i år – i hvert fald ikke under særlig mange træer 🎄🎁🎄

Præparatet er fra en okse og er indskrevet i samlingen af A. F. Følger i 1912 📓🕯️✨ Journalbogen er desværre blevet gemt af en drillenisse, men følgende notat findes🕯️🏷️: Rækkevis lejrede, cylindriske og med facetterede og artikulerende endeflader forsynede galdesten i galdegangsforgreningen af leveren 🌟🪨🐮🪨🌟
Endvidere ved vi, at præparatet er indsamlet fra Københavns offentlige slagtehuse 🎄🐄🎁🔪✨

En galdesten kan også kaldes for en cholelith – og tilstanden, der ses hos oksen, betegnes cholelithiasis🎄🪨🐮🪨🎄

Cholelithiasis kan – foruden at opstå i galdegangene som her – også dannes i selve galdeblæren. Stenene består af en blanding af kolesterol, galdepigmenter, calciumsalte, galdesyre mm 🪨🎅 De ses i fine gullige, grønlige og/eller sort-brune nuancer – som nærmest kan egne sig til en guirlande på et juletræ ♥️🎄🌟🎄♥️
Vil man lave en guirlande, skal der selvfølgelig mange sten til ✨💎✨og så skal man håbe at finde en lever med hundredvis af galdesten – og ikke blot enkelte – trods de få typisk kan præsentere sig som ganske store sten – der desuden ofte får facetter – hvilket jo gør, at de egner sig særligt godt som pynt ✨🎄💎🎄✨Til gengæld kan man ved de store sten risikere, at disse forårsager skade ved at obstruere galdegangene✨🪨✨

”Lithiasis” ses også andre steder end i galdegangene – fx urinvejene, hvor der er tale om urolithiasis ❄️✨☃️✨❄️
Sådan nogle har vi præsenteret i et tidligere julekalenderopslag, som I kan finde her ✨🐶✨:
https://www.facebook.com/DeVeterinaereSamlinger/posts/pfbid01NYaTXcxtB3HkCMyRFXD1k9EvvYsKUK7yhzbfhVusZRpFgZGLiUEeMRXknHstfSxl

🦌🌟☃️💕Så blev det den 20. december...
…og nu er vi snart ved at kunne mærke julestemningen og dufte al den dejlige julemad 😊🍚🧇💝

I samlingerne kan man se, at fedekalven – med de overtallige bagklove – er blevet slagtet.

- og der har vist igen været en lille nisse på spil, for i montren står præparatet beskrevet som en ‘kat’ - men en vaks person har streget fejlen ud.
Det ville ellers have været en del mere spektakulært, havde det været bagben fra en kat!
Dukker sådan en kat op, vil vi meget gerne have fat i den og lagt den under juletræet 😍🐱🐂🐈

Glædelig 19. december 🎄✨️🎅☃️ Juleferien nærmer sig med hastige skridt, og vi er nok mange, der glæder os :D Juleferie betyder også, at eksamen og semesterstart på den anden side af jul og nytår rykker nærmere. I dag skal vi kigge lidt på, hvordan undervisning og eksamener tog sig ud sidst i 1800-tallet. Lad os spole tiden tilbage til omkring 1890.

Vi skal først kigge i en lille notesbog, ikke meget større end at den lige kan være på en håndflade 📙☺️ Den har tilhørt en veterinærstuderende Rasmus Andersen (1864-1920), der startede med at læse til dyrlæge i 1890. På de første sider i notesbogen har han skrevet sit skema, semester for semester, lige indtil han blev kandidat i april 1894.

På skemaerne kan vi se hvilke fag han har haft i løbet af studiet, fx hvordan der de første semestre var meget fokus på naturfagene – zoologi, kemi, fysik, plantelære og hvordan fagene gradvist glider over i anatomi, patologi, kirurgi, husdyrbrug og veterinær retslære og at han begynder at bruge tid i klinikken. Vi kan også se, at Rasmus Andersen på det første semester var i smedjen hver morgen - også om lørdagen, da undervisningsugen var på seks dag og der var fuldt skema om lørdagen. Frem til 1895 skulle alle dyrlæger til eksamen i at smede hestesko 🐎

Rasmus Andersen blev kandidat i foråret 1894. Via skolens eksamensplaner og årsberetninger ved vi, hvordan eksamensplanen så ud det forår. I årsberetningen fremgår det, hvilke skriftlige opgaver de studerende var oppe i.

Rasmus Andersen og hans medstuderende har i Patologi og Terapi skullet lave ”en Fremstilling af Tuberkulosen hos Hesten, særlig Symptomer og Sektionsfund, samt en Redegørelse for, hvorledes Diagnosen kan stilles mellem den og nærtstaaende Sygdomme, særlig Snive.”. Desuden i Kirurgi: ”En fremstilling af den ”diffuse Phlegmone”, dens forskellige Former, Forløb, Aarsagsforhold og Grundtrækkene i Behandlingen.” I faget Almindelig Husdyrbrug var opgaven: ”Hvad forstaas ved Malketegn, og hvilken Betydning tillægges disse ved Salg henholdsvis af Avlsdyr og Brugsdyr?”.

Den sidste prøve var i Veterinær Retsvæsen: ”Efter at Dyrlægen paa Opfordring af N.N. Politi har undersøgt en Krop Oksekød (med samtlige dertil hørende Indvolde) og et af Politiet beslaglagt Kreatur – afgiver han motiveret Erklæring til ovennævnte Politi, ifølge hvilken den omhandlede Rødkrop maa anses for fuldstændig uskikket til at benyttes til Menneskeføde paa Grund af tuberkulose.”

I en lille lomme i notesbogen ligger desuden en håndfuld små sedler, hvor i hvert fald nogle af dem stammer fra den almindelige forberedelseseksamen i 1890. Almindelig forberedelseseksamen, eller præliminæreksamen, var en eksamen, der blev indført i 1881 som afslutning på realundervisningen i skolerne, og som vil svare til en eksamen med niveau af 9. eller 10. klasse i dag. Eksamen omfattede både mundtlige og skriftlige prøver i en række fag og gav adgang til, at eleven kunne indstille sig til adgangseksamener på en række videregående uddannelser, herunder Landbohøjskolens uddannelser. Vi kan se, at Rasmus Andersen efter alt at dømme har skrevet en dansk stil med emnet: ”Hvilket Land jeg helst vilde se, og hvorfor” samt løst regneopgaver, en geometrisk opgave og oversat en tekst fra engelsk til dansk.

Når man tilmeldte sig den veterinære adgangseksamen skulle man ikke blot kunne dokumentere en bestået præliminæreksamen, men også betale et eksamensgebyr. I 1908 var gebyret 20,- og for fremtidige landinspektører og skovbrugere var det hele 25,-. Hvorfor det var dyrere for den gruppe af studerende, melder historien ikke noget om. Når man var blevet optaget og skulle til eksamen, kostede det også et eksamensgebyr at tilmelde sig eksamen 🪙🪙

Vi er glade for det lille kig ind i skemaer og forberedelseseksamener, som Rasmus Andersens lille notesbog giver os. Han blev dyrlæge i Barløse på Fyn. Vi ville gerne have vist et kandidatbillede fra 1894, men det mangler desværre i samlingen. På arkiv.dk kan du dog se et familiebillede fra 1907: https://arkiv.dk/vis/575891

🔴🦴🐎Glædelig 18. december🐎🦴🔴

For de fleste er den 18. december en dejlig dag, for så er der ikke lang tid til juleferie, julehygge med familien og alt det lækre julemad 🎄🍬🍚☃️

Men for en 5-årig sønderjysk hest, var den 18. december 1854 en rigtig dårlig dag! Hesten blev påkørt og fik et sår indvendigt på det venstre skinneben 🐎🦴🩸🩹

Dette lyder måske ikke umiddelbart så slemt, og dyrlæge Jens Peder Schmidt fra Haderslev har sikkert også gjort det bedste han kunne for at behandle såret 👨‍⚕️ Men lige lidt hjalp det desværre, for såret var blevet inficeret med stivkrampe, og hesten døde den 16. januar 1855 🐴👻🪦

I dag kan stivkrampe forebygges effektivt med vaccination, men dette var ikke en muligded i 1854. Stivkrampetoksinet blev nemlig først identificeret og oprenset i 1890 🔬🧫💉
Her fremkaldte man antistoffer ved at injicere små mængder af toksinet ind i heste 💉🐎🐎 Hesteantitoksin antiserum blev bl.a. givet til soldater under 1. Verdenskrig med god effekt mod stivkrampe.

I 1924 kunne man kemisk inaktivere toksinet til ugiftigt toksoid, som blev brugt som vaccine til mennesker.
Stivkrampe var tidligere en ret almindelig sygdom i Danmark, både blandt spædbørn og voksne, men hyppigheden faldt drastisk efter indførelse af vaccination mod sygdommen i 1950, og sygdommen er nu sjælden med 0-2 tilfælde årligt.

✨🐮🌾Glædelig 17. december🌾🐮✨
Dagens præparat er stort, har en stor personlighed – men også en stor fødselsdag! 🥳🎂🇩🇰

I år kunne tyren Højager Nakke nemlig fejre sin 100 års fødselsdag! 🕯️🕯️🕯️🕯️🕯️🕯️🕯️🕯️🕯️🕯️🕯️...

Vi har vist ham herinde før, men det er efterhånden nogle år siden, så vi tænker det går an, at han bliver vist frem igen. Han er trods alt en af de mest kendte tyre i De Veterinære Samlinger - og i hele Danmark i sin samtid 🐂✨

Højager Nakke var en Rød Dansk Malkerace (RDM) tyr, og han blev født af ko nr. 15, i 1925 på Højagergaard i Ringe. Hans far var tyren Højager - som også var en kendt avlstyr (i sin tid fandtes han på 90% af RDM–stamtavlerne) 🐂🐂🐂🐂📋📖

Højager Nakke var med ved begyndelsen af insemeneringens historie 💉 I slutningen af 1930'erne kunne arveanlæggene hos en fjerdel af landets røde køer, føres direkte tilbage til ham.
Ud af sine mange kalve blev 99 sønner og 81 døtre opskrevet i registerstambogen, hvoraf flere fik topkarakter på 24 point, hvilket er det bedste der er opnået 🏆🥇🏅🎖️👑⭐️🏆

I 1930 blev Højager Nakke tildelt Hans Majestæt Kongens ærespræmie ved jubilæumsskuet i Fælledparken i København, og han var derfor et kendt ansigt blandt en stor del af befolkningen 🫅🏆✨

På trods af alle de mange gode resultalet, viste det sig senere, at Højager Nakke havde en medfødt neurologisk lidelse, som han havde ført videre til en del af sine mange afkom.
Dette havde man desværre ikke den fornødne viden til at undersøge dengang, men det er noget der stadig forskes i i dag, så man undgår, at avlsdyr videregiver genetiske sygdomme 🧬🐂🐂🧬


Skelettet af Højager Nakke er et af flere præparater fra veterinærsamlingerne, som er med i samlingen ‘Produktionsdyr: Et galleri for det muliges kunst’.
Hvis man gerne vil se udstillingen kan man se info og åbningstider her: https://vetschool.ku.dk/om/produktionsdyr/

16. december ✨☃️🎅☃️✨

Her i december er der nok mange, der hygger sig med at flette julehjerter, julestjerner og klippe andet julepynt, således at julehyggen kan brede sig i de små nissehjem ✂️♥️🌟🥰
Dagens præparat er netop et yndigt julehjerte, som vi her på museet synes pynter gevaldigt! 🫀♥️🫀 Dog er saksen smuttet i farten, og der er klippet lidt for meget af – og derfor er der faktisk kun auriklen/forkammeret – også kaldet ”hjerteøret” – tilbage🫀♥️👂♥️🫀
Det kan jo ske for selv den bedste, mest artige og koncentrerede julenisse i denne tid med ”voldsom trængsel og alarm”! 🎶✨✂️🥁✂️✨🎶

Præparatet er indskrevet i samlingen af A. F. Følger i november 1929, og i journalbogen er noteret følgende 📓🕯️🎅✨:
Højre hjerteøre af et svin 🐷🫀
Sektionsdiagnose: Valnød størrelse divertikel fra dorsale rand af højre hjerteøre🫀👂
Beskrivelse: Hjerteørets størrelse og form syntes at have været normale. Ca. 2 cm fra hjerteørets spids udgår fra dorsale rand en hindeagtig tyndvægget udposning af ca. valnødsstørrelse med en sonde kan man fra auriklens sondere ind auriklens lysning 🎄🫀🌟🫀🎄

I hvert fald tror vi julenisser fra KVL-samlingens museum, at det er det, der står skrevet i journalbogen 📓🕯️🎅 Meeeeen i den sidste sætning er der vist en drillenisse, der har klippeklistret lige lovlig meget i ord og bogstaver ✂️🎅✂️

Slår man divertikel op i ”Anatomiens navne – oprindelse og betydning”, beskrives dette som en ”sidevej” eller en ”blindt endende udposning” ✨🎄🎅🎄✨ Og det er jo netop det, der er tilfældet med denne ballonagtige udposning på hjertet af dagens julegris 🐷🎈♥️

Præparatet er indsendt af Overdyrlæge W. W. Petersen fra Skælskør, og vi formoder, at divertiklen på julegrisens aurikel blot er en tilfældig anomali ✨♥️🎅♥️✨

Så blev det d. 15.12. 🎄⭐️❤️❄️ og tid til endnu en låge. Denne gang gemmer der sig mulighed for lidt julesysler bag lågen 😃😍

Som vi var inde på i julekalenderen d. 12.12., så er der ikke noget værre end, når vi mangler oplysninger og metadata på de mange undervisningsmaterialer og præparater, der er udført på Landbohøjskolen igennem tiden. Det er ikke kun journalbøger til præparater, som drilske nisser har hapset og gemt. Det er også viden om vores undervisningstavler 🥺

Undervisningstavler eller anskuelsestavler var en almindelig del af al undervisning fra 1800-tallet og op gennem den første halvdel af 1900-tallet. Anskuelsestavler kunne købes, men på Landbohøjskolen fremstillede man dem oftest selv og mange dygtige tegnere 👨‍🎨👩‍🎨 har igennem tiden produceret undervisningstavler til skolen. Det var en meget unik samling, og tavlerne blev omhyggeligt opbevaret. For at holde styr på dem, blev de oftest nummereret og der blev udarbejdet en beskrivelse af tavlen, så man havde fuldstændig styr på, hvad motivet var. I 60erne og 70erne begyndte skolen at udfase brugen af dem til fordel for dias og overheads.

Til nogle af tavlesamlingerne har vi derfor omhyggeligt udførte notesbøger, der helt holder styr på motiv, tegner og årstal. Desværre har drillenisser i tidens løb hapset oversigterne for nogle af samlingerne, og vi ved ikke altid i dag, hvad der er afbildet på tavlerne. Mange af tavlerne har dog motiver, som går igen i mindre udgaver i skolens lærebøger og på den måde har vi fundet en beskrivelse. Men det lykkedes ikke altid 🤔🧐

Så i dag vil vi spørge julekalenderens mange dygtige følgere, om I kan hjælpe os? 😄 🙏🎁Vi har lagt et udvalg af vores undervisningstavler op, hvor vi mangler info om motivet. Der er billeder i kategorierne anatomi, fysiologi, cellebiologi, hvirvelløse dyr og skadedyr.

Har du et bud på, hvad billederne forestiller, så skriv endelig en kommentar Vi tager imod bud med julefryd og englesang ✨️😇👼

Du kan også læse mere om undervisningstavlerne på Landbohøjskolen på bibliotekets hjemmeside: https://kub.ku.dk/biblioteker/frederiksberg/kulturarv/undervisningstavler-landbo/undervisningstavler-og-tegnere/