18/04/2023
Se dette flotte initiativ:
Vi er en gruppe bestående af både uddannede omniterapeuter og Omniterapeuter under uddannelse. Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et møde med efterfølgende fælles frokost, søndag d. 30/4 kl 12-14 i lokalerne HOS NORUP, Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg.
Mødet handler om at etablere et fællesskab omkring Omnitherapy.
Vores oplevelse er, at mange står meget alene i forhold til faglig sparring, socialt netværk og helt konkret alene med markedsføring, pr. Og få nye / flere klienter
Det har affødt nogle ideer og tanker om fællesskab. I første omgang har vi talt om at etablere en fælles hjemmeside, hvor alle kan få deres egen side. Der kunne være et kort, så man nemt kan finde "sin nærmeste behandler", mulighed for branding under en fælles Omnitherapy identitet. Dette står ikke i modsætning til, at have ens egen identitet med hjemmeside og visitkort osv.
Hjemmesiden skal være professionelt udviklet og markedsføres også af nogen der ved, hvad de laver. Målet er at afløfte en del af den byrde, vi nok alle har med, at få budskabet om det vi kan og at vi eksisterer, ud og i fællesskab løfte den økonomi og den tid, det kalder på.
Omkring organiseringen og udviklingen af denne hjemmeside, vil vi have brug for at mødes og tale om en masse forskellige ting, og det vil være en rigtig god anledning til at etablere et socialt og fagligt fællesskab. Vi har mulighed for at knytte bånd, bruge hinanden til sparring og supervision. Så, at have fokus på en hjemmeside og markedsføring vil være en anledning til, at mødes og få et bredere fællesskab til at spire frem
Dette fællesskab kan alt muligt. Her er nogle ideer der er boblet frem i vores hoved - en slags vision der række ud over det konkrete og nære omkring markedsføring og pr. Det er slet ikke sikkert at alle ideer er gode, eller ideer vi har lyst til at føre ud i livet:
● Faglig sparring
● Supervision
● Omnitherapy Academy - videreuddannelse. I regi af fællesskabet ville vi kunne invitere Gilly, Ron og / eller Omni til at lære os om forskellige emner, fx seksualitet og Omnitherapy.
● Behandler retreats hvor vi tager tid ud af kalenderen til at gå i dybden med Omnitherapyen. Det kunne være en forlænget weekend hvor vi i fællesskab øver, taler osv osv
● Regelmæssige get-togeather, frokost eller lignende, måske en gang hver anden måned?
● Vi kunne lave fælles visitkort, der harmonerer med hjemmesidens visuelle udtryk. Igen, man kan sagtens have eget udtryk.
● En eller anden form for samarbejde, erfaringsudveksling med fx psykoterapeuter. Jeg tænker i hvert fald allerede nu, at mine samtaleterapeutiske evner måske ville være gode at skærpe. Og måske der er nogle psykoterapeuter der ville være godt tjent med at lære noget Omnitherapy – workshops måske?
● Forening – hvis vi laver en hjemmeside med økonomi, skal vi have en formel organisering, så en forening kunne måske være en god ide. Medlemsgebyr kunne dække hjemmeside og markedsføring.
● Uddannelsesudvalg. Bliver dette fællesskab til en succes, kunne vi etablere et uddannelsesudvalg der kunne aflaste Gilly med de praktiske og koordinerende opgaver omkring uddannelsen. Markedsføre uddannelsen, finde kursister, booke lokaler, informere, modtage betalinger og sikkert mange andre praktiske opgaver jeg ikke er bekendt med.
Her stopper vi. Der er mange flere ideer, men vi håber ovenstående giver en ide om, hvad vi gerne vil på længere sigt og at det vækker din interesse.
Det ville være rigtig fint hvis du ville skrive til os om du vil komme, dette blot for at være sikker på at vi har plads til at sætte os og spise frokost. Og angående frokost, så tag med til dig selv, vi arrangerer sammenskuds frokost en anden gang
Håber at se dig – husk det blot er én time af din tid i Omnitherapyens tegn.
Kærlig hilsen
Susan [email protected] / 2961 5590
Brit [email protected] / 2620 0929
Mikkel [email protected] / 2815 0972