C:NTACT

C:NTACT C:NTACT har til huse på Edison. Vi skaber social forandring med den personlige fortælling.

Med den personlige fortælling skaber vi levende møder mellem mennesker.

På søndag d. 6/9 kl. 14.00 har ER DU HJEMME? - Fortællinger om økonomisk mistrivsel endelig premiere! De medvirkende har...
04/09/2026

På søndag d. 6/9 kl. 14.00 har ER DU HJEMME? - Fortællinger om økonomisk mistrivsel endelig premiere!

De medvirkende har brugt de sidste mange uger på at udvikle deres fortællinger, besøge vores partnerskoler samt afprøve og justere workshopsformatet, så de kunne være klar til på premieren og næste uges fortællinger og workshops.

Har du endnu ikke nået at booke billetter til de indsigtsfulde fortællinger om at vokse op i et hjem med få midler, så skynd dig at gøre det nu!

Billetterne er gratis og de kan bookes her: https://www.contact.dk/forestilling/er-du-hjemme-fortaellinger-om-oekonomisk-mistrivsel/

Foto: Jón Bjarni Hjartarson
Støttet af Egmont Fonden

Torsdag d. 1/10 kl. 8.30 - 9.30 afholder C:NTACT både MorgenTalk og lancering af den nye publikation 'Kunstnerdrevet co-...
01/09/2026

Torsdag d. 1/10 kl. 8.30 - 9.30 afholder C:NTACT både MorgenTalk og lancering af den nye publikation 'Kunstnerdrevet co-produktion' skrevet af forsker Cecilie Ullerup Schmidt.

Publikationen er baseret på co-produktionen GRWM, der er skabt af Aveny-T og C:NTACT, hvis arbejde Cecilie har fulgt tæt.

Til denne MorgenTalk deler Cecilie ud af publikationens hovedpointer, hvor også Erik Pold, leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst, bidrager med både egne erfaringer og indsigter fra Udviklingsplatformens egen publikation om co-produktioner mellem det frie felt og institutionsteatre.

Foyeren er åben allerede kl. 8, hvor der bliver serveret kaffe, te og croissanter, ligesom det også er muligt at få et gratis eksemplar af publikationen.

Billetterne kan bookes gratis her: https://billetto.dk/e/morgentalk-lancering-af-kunstnerdrevet-co-produktion-billetter-1986278?utm_source=organiser&utm_medium=share&utm_campaign=copy_link&utm_content=1986278

Vil du være med til at gøre personlige historier til fælles samtaler? C:NTACT søger ny kommunikationsmedarbejder- og eve...
29/08/2026

Vil du være med til at gøre personlige historier til fælles samtaler?

C:NTACT søger ny kommunikationsmedarbejder- og eventkoordinator, der kan få historier ud at leve og holde styr på de mange tråde, som får det til at ske.

Du skal producere vores løbende kommunikation, skabe indhold fra vores projekter og forestillinger og være med til at planlægge og gennemføre arrangementer, der bringer nye stemmer og perspektiver ind i den fælles samtale.

Vi arbejder med virkelige menneskers historier – blandt andet unge, som kan befinde sig i sårbare positioner. Derfor er det også afgørende for os, at du møder mennesker med respekt og nysgerrighed.

Se det fulde jobopslag her: https://www.contact.dk/forestilling/cntact-soeger-kommunikationsmedarbejder-og-eventkoordinator/

I tirsdags var holdet bag ‘ER DU HJEMME? - Fortællinger om økonomisk mistrivsel’ igen på farten.  Denne gang gik turen t...
27/08/2026

I tirsdags var holdet bag ‘ER DU HJEMME? - Fortællinger om økonomisk mistrivsel’ igen på farten.

Denne gang gik turen til vores partnerskole Præstegårdsskolen i Esbjerg, hvor vi igen blev mødt af søde elever og nysgerrige spørgsmål.

Turen gjorde vores fortællere endnu mere ivrige efter at komme på den turné, som starter om ganske få uger. Heldigvis deler de først ud af deres erfaringer på Edison-Scenen d. 6/9, 7/9 og 8/9!

Info om tidspunkt og booking af gratis billet findes her: https://www.contact.dk/forestilling/er-du-hjemme-fortaellinger-om-oekonomisk-mistrivsel/

Projektet er støttet af Egmonts Fondssekretariat

Tak for den store interesse!Vi har modtaget overvældende mange kvalificerede ansøgninger til stillingen som udviklingspr...
25/08/2026

Tak for den store interesse!

Vi har modtaget overvældende mange kvalificerede ansøgninger til stillingen som udviklingsproducent hos C:NTACT, og vi står derfor med et stort og stærkt kandidatfelt. Derfor lukker vi pr. dags dato for nye ansøgninger ⭐️

Tusind tak til alle jer, der har sendt en ansøgning vores vej. Vi glæder os til at læse dem grundigt og til at finde vores nye kollega.

C:NTACT er stolt af at være en del af dette års K7 WEEK, der giver unge fra 18 til 25 år mulighed for at komme i teatret...
24/08/2026

C:NTACT er stolt af at være en del af dette års K7 WEEK, der giver unge fra 18 til 25 år mulighed for at komme i teatret for kun 40,-.

Vores forestillinger og fortællinger er dog altid gratis, og det ændrer sig altså ikke, selvom det er K7 WEEK.

Skynd jer derfor at booke billetter til 'ER DU HJEMME - Fortællinger om økonomisk mistrivsel', der spiller under K7 WEEK d. 7/9 og 8/9 kl. 9.00 - 10.15 begge dage.

Billetterne bookes via linket her: https://www.contact.dk/forestilling/er-du-hjemme-fortaellinger-om-oekonomisk-mistrivsel/

Foto: Jón Bjarni Hjartarson

Støttet af Egmont Fonden.

I tirsdags var vores fortællere ude på Skolen på Nyelandsvej for at afvikle en prøve version af deres fortællinger og wo...
20/08/2026

I tirsdags var vores fortællere ude på Skolen på Nyelandsvej for at afvikle en prøve version af deres fortællinger og workshops.

Skolen er 1 af vores i alt 3 partnerskoler, der også inkluderer Præstegårdsskolen i Esbjerg og FGU Øresund i Helsingør, og de er en uvurderlig sparringspartner i arbejdet med ER DU HJEMME? - Fortællinger om økonomisk mistrivsel.

I næste uge tager vores fortællere derfor også til Esbjerg og Helsingør for at spille på skolerne der, så vi kan nå at finpudse de sidste ting, inden den landsdækkende turné starter fra uge 38.

(Sidste billede er sneak peek på workshoppen)

Projektet er støttet af Egmont Fonden

Vi har pr. 25/8 lukket for nye ansøgninger!C:NTACT søger medarbejder til nyoprettet projektstilling som udviklingsproduc...
18/08/2026

Vi har pr. 25/8 lukket for nye ansøgninger!

C:NTACT søger medarbejder til nyoprettet projektstilling som udviklingsproducent!

Med en 5-årig bevilling fra Lauritzen Fonden går C:NTACT ind i en ny ambitiøs udviklingsperiode, og vi søger derfor dig, der har lyst til at bygge bro mellem praksis, strategi og vidensudvikling.

Som udviklingsproducent får du en central rolle i udviklingsindsatsen, og du kommer bl.a. til at arbejde med metodeudvikling, dokumentation, evaluering, læringsprocesser og udvikling af nye indsatser og samarbejder.

Du bliver desuden en del af et lille sekretariat med et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, udvikling og mod går hånd i hånd, og hvor vi har 20 års erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem kunst, deltagelse og social forandring.

Se det fulde jobopslag via linket her https://www.contact.dk/forestilling/er-du-cntacts-nye-udviklingsproducent/

Adresse

Edison-scenen, Edisonsvej 10
Frederiksberg
1856

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når C:NTACT sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del