17/12/2024
Kære alle jer søde mennesker som læser dette
Onsdag den 18. december runder jeg 60 leveår. Det vil jeg gerne markere, men først et halvt år længere henne i livet, nemlig når der er gået yderligere 6 måneder:
Onsdag den 18. juni 2025.
Hvorfor nu det?
Jeg har mange års erfaring med at holde fødselsdagsarrangementer lige op til jul, hvor de fleste er lidt vinter- og juleramte.
Nu skal der prøves noget nyt - en sommerudgave.
Så er der to ting at fejre: En 60 år og 6 måneders fødselsdag, og at Den Lille Musikskole og musikskolens dejlige hus på Bülowsvej 10, kan vise sig fra sin bedste sommerlige og nyrenoverede side.
De 6 måneder mellem de to onsdage, har jeg et projekt, som også er en slags ønskeliste fra alle os på Den Lille Musikskole.
Ønsker er jo bare en energi der sendes ud i verden, så vil det vise sig hvad energien resonnerer med.
Jeg ønsker mig virkelig ikke noget til mig selv. Jeg har flere bøger end jeg kan nå at læse resten af mit liv, jeg drikker ikke og glemmer altid at indløse gavekort.
Det eneste virkelig dybe ønske jeg har, er at Den Lille Musikskole og Bülowsvej 10 kommer ind i endnu mere smult vande, så skuldrene kan komme helt på plads, og alle de skønne gaver vi har kan deles fra et endnu stærkere og sundere sted.
Her er mine ikke særlig beskedne ønsker for det næste halve år:
1) 1000 medlemmer af støtteforening Den Lille Musikskoles Venner https://dlmv.dk
2) 200 nye elever på Den Lille Musikskole. Intromødelink: bit.ly/dlmintro
3) Sponsorer til 15 vinduer og en hoveddør til vores dejlige hus*
4) 60 nye lejere i vores skønne lokaler på https://bulowsvej10.dk
Mere information om den 18. juni følger.
Kærlig hilsen
Michael
P.s. Hvis du er nået helt her ned til, så er jeg meget taknemmelig.
Hvis du læser videre herunder, er det bare for at nørde nogle detaljer.
*Råhuset har været igennem en større ombygning de sidste halvandet år. I den sidste tid og videre i det kommende halve år nørkles der videre med den indvendige æstetik og funktionalitet.
P.t. har vi ikke flere midler til at få det sidste af råhuset opdateret så det afspejler den indvendige opdatering. Det er primært nye vinduer og en ny hoveddør der mangler.
En kom med den ide, at søge firma- eller private sponsorer, der kunne være interesserede i at donere et vindue eller en dør mod f.eks. PR/Lokalebrug/Parkering eller hvad der nu ellers kunne være interessant for sponsoren.
Sponsorprojektet er stadig lidt i støbeskeen, da ideen er relativ ny. Kontakt mig for at dele dine ideer/ønsker/foreslag og for mere information.
Den Lille Musikskoles Venner Den Lille Musikskoles Venners formål er at: - Understøtte forbedringer og udvikling af de fysiske rammer på Bülowsvej 10 - Støtte hele eller delvise fripladser - Støtte udvikling af informations og undervisningsmateriale - Støtte kurser, ekstraundervisning og events for Den Lille Musikskoles ...
02/12/2024
29/11/2024
26/07/2024
26/07/2024