01/04/2026
Vi har lyttet til fremtidens behov, og vi tager nu det ultimative spring ind i digitaliseringen. Fra og med i dag udruller vi en banebrydende selvbetjeningsløsning på det køretekniske anlæg.
Hvorfor gør vi det?
Det er ingen hemmelighed, at det er blevet sværere at rekruttere storvognskørelærere. De fleste vil hellere bruge deres ekspertise bag rattet fremfor at stå i blæsevejr med en walkie-talkie som deres primære beskæftigelse. Samtidig ser vi en stigende efterspørgsel på fleksibilitet i det danske uddannelseslandskab – nu kan du tage dit glatbanekursus præcis, når det passer dig (også kl. 03:00 om natten!).
Hvordan fungerer det?
Vi har opgraderet vognparken med den nyeste teknologi:
• MitID Adgang: Du låser blot lastbilen op med dit MitID direkte ved førerdøren. Systemet tjekker automatisk, om du har det rette teoriforløb bag dig.
• Møntindkast & Betaling: For at gøre det så nemt som muligt, er bilerne udstyret med et klassisk møntindkast til 20-kroner (hvis man kører efter den gamle takst), men vi understøtter selvfølgelig også MobilePay og PayPal direkte på instrumentbordet.
• AI-Instruktion: En computerstyret stemme over højttalerne guider dig gennem undvige-manøvrerne. Hvis du skrider ud, trækkes der automatisk et lille ekstragebyr via PayPal for "ekstra slid på dækkene".
Vi er stolte af at være de første i verden, der lader eleverne styre showet helt selv. Det er slt med at vente på en ledig instruktør – nu er det bare "indsæt mønt og kør"! 🚛💨
Vi håber, I vil tage godt imod dette nye, fleksible tiltag. Vi ses på banen (hvis I kan finde automaten)!@