13/08/2024
Det vigtigste for os har altid været at det vi gør, faktisk hjælper vores elever. Derfor er vi også enormt glade og stolte af resultaterne i den rapport VIVE netop har udgivet, hvor de slår fast at Doolexia metoden har dokumenteret effekt.
Gennem et såkaldt lodtrækningsforsøg har VIVE gennemført en undersøgelse med 29 skoler og over 500 elever med ordblindhed. Resultaterne viser at eleverne bliver bedre til at læse og stave, og altså at vores arbejde har en målbar positiv effekt for eleverne.
Det er vores store tro på, at vi kan hjælpe andre med læsevanskeligheder der har været drivkraften bag vores arbejde, lige siden vi startede. Derfor er det fantastisk at få det bekræftet gennem denne evaluering. En stor tak til landsforeningen Læs & Stav som har bestilt evalueringen og ATTA fonden samt de private donorer der har finansieret effektmålingen af Doolexia.
Du kan finde hele rapporten her ⬇️
https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2024/ordblindeindsats-har-dokumenteret-effekt/