Esbjerg Krisecenter

Esbjerg Krisecenter Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Esbjerg Krisecenter, Borgergade 6, Esbjerg.

Esbjerg Krisecenter, grundlagt i 1981, er en nonprofitorganisation, der tilbyder beskyttelse og støtte til kvinder og børn, der er ofre for vold i nære relationer.

På Esbjerg Krisecenter, er vi blevet en glad abonnent på ’Børneavisen’, som udgives i samarbejde med LOKK og Politikens ...
27/08/2026

På Esbjerg Krisecenter, er vi blevet en glad abonnent på ’Børneavisen’, som udgives i samarbejde med LOKK og Politikens hus.

Børneavisen har en god sammensætning af det aktuelle nyhedsbillede, men med et positivt afsæt og med fokus på information og på de håbefulde nyheder.

På Esbjerg Krisecenter ligger Børneavisen tilgængelig i vores stue for børnene. Men vi bruger den også i vores lektielæsning med børnene, hvor vi dels øver læsning, men også at børnene får det frie valg om hvilke nyheder man har lyst til at vælge at blive informeret om/ læse om og hvor vi taler med børnene om, hvad der sker ude i verden.

📚 Vil du hjælpe os med at læse korrektur på engelske bøger?I forbindelse med Esbjerg Krisecenters projekt 'Bo på krisece...
17/08/2026

📚 Vil du hjælpe os med at læse korrektur på engelske bøger?

I forbindelse med Esbjerg Krisecenters projekt 'Bo på krisecenter' har vi fået oversat nogle af vores bøger fra dansk til engelsk.

Nu søger vi personer, som er stærke i engelsk, og som har lyst til at hjælpe os med at læse de engelske oversættelser igennem. Opgaven er at finde eventuelle stavefejl, grammatiske fejl og formuleringer, der ikke lyder naturlige på engelsk.

Som tak for hjælpen kvitterer vi med en lille gave 🎁

Har du lyst til at hjælpe - eller vil du gerne høre mere om opgaven? Så kontakt Silje Simonsen på [email protected].

Du må også meget gerne dele opslaget 💚

11/08/2026

Socialrådgiver på Esbjerg Krisecenter – når livet skal bygges op igen.

Når en kvinde tager ophold på et krisecenter, har hun ofte forladt sit hjem med meget kort varsel. Hun befinder sig ofte i en krise og kan være præget af traumer efter at have levet med vold eller anden grænseoverskridende adfærd gennem længere tid.

For mange betyder det, at overskuddet til selv de mest almindelige hverdagsopgaver er forsvundet. Selvværdet kan være nedbrudt, og det kan være svært at overskue, hvor man skal begynde. Derfor handler socialrådgivning på et krisecenter ikke kun om regler og lovgivning – det handler om at skabe overblik, tryghed og håb.

Som socialrådgiver tager vi udgangspunkt i den enkelte kvindes situation. Ingen forløb er ens, og problemstillingerne kan være mange og komplekse. Vores opgave er at støtte kvinden i at få styr på de praktiske, sociale og juridiske forhold, så hun får de bedste forudsætninger for at skabe et liv uden vold.

Vi hjælper blandt andet med:
• Dialog og koordinering med hjemkommunen.
• Kontakt til Familieretshuset i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed.
• Samarbejde med politiet, når der er behov for det.
• Kontakt til Udlændingestyrelsen eller andre relevante myndigheder.
• Ansøgning om forsørgelse og andre sociale ydelser.
• Hjælp til bolig, herunder ansøgning om indskudslån og boligstøtte.
• Kontakt til arbejdsgiver eller uddannelsessted.
• Vejledning om rettigheder og muligheder efter serviceloven og anden relevant lovgivning.

En vigtig del af arbejdet er at skabe sammenhæng mellem de mange myndigheder og aktører, som kvinden møder. Vi fungerer ofte som den koordinerende støtte, der hjælper med at bevare overblikket og sikre, at hjælpen hænger sammen.
Når opholdet på krisecenteret nærmer sig sin afslutning, arbejder vi målrettet på at skabe en tryg overgang til egen bolig og et selvstændigt liv. Sammen med kvinden og relevante samarbejdspartnere planlægger vi den støtte, der skal være på plads, så overgangen bliver så stabil som muligt.

Målet er ikke blot, at kvinden kommer væk fra volden. Målet er, at hun får mulighed for at genopbygge sit liv, genfinde troen på egne ressourcer og skabe en hverdag med tryghed, selvbestemmelse og håb for fremtiden.

Nu starter KLUB TRUMF igen  Kender du et barn eller en ung, som har oplevet eller været udsat for grænseoverskridende ad...
05/08/2026

Nu starter KLUB TRUMF igen

Kender du et barn eller en ung, som har oplevet eller været udsat for grænseoverskridende adfærd i nære relationer?

KLUB TRUMF er et gratis gruppetilbud for børn og unge i alderen 8-17 år, hvor de møder andre i lignende situationer. Gennem fællesskab, leg og øvelser, samtaler får børnene og de unge mulighed for at sætte ord på deres oplevelser, styrke deres selvværd og redskaber til at passe godt på sig selv.

Praktisk information
• Indledende forældresamtaler efter aftale i uge 35-36
• Opstart af gruppeforløb: onsdag den 16. september (uge 38)
• Varighed: 12 mødegange
• Tid: onsdage kl. 15.30-17.00
• Sted: Hovedbiblioteket, Esbjerg

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om, hvorvidt KLUB TRUMF er det rette tilbud for dit barn eller ung, er du meget velkommen til at kontakte os.
Tlf. 76 16 69 00 – Heidi og Mai-Britt
[email protected]

Del gerne opslaget, så flere familier får kendskab til tilbuddet.

Vold efterlader spor – også dem, man ikke kan se.Vold mod kvinder er ikke kun de blå mærker, der forsvinder. Den kan sæt...
03/08/2026

Vold efterlader spor – også dem, man ikke kan se.

Vold mod kvinder er ikke kun de blå mærker, der forsvinder.

Den kan sætte dybe spor i både krop og sind – i form af angst, stress, lavt selvværd, depression og en konstant følelse af utryghed.

Mange lever med konsekvenserne længe efter, at volden er stoppet.

På Esbjerg Krisecenter arbejder vi med voldens konsekvenser på flere måde.

Vi arbejder med emner som skyld-skam, styrker, traumereaktioner, manipulation, voldsformer, omstrukturering af katastrofetanker, kroppen husker, grænsesætning m.m.

Ingen fortjener at leve i frygt. Alle har ret til et liv med respekt, tryghed og frihed.

Vold er aldrig offerets skyld.

29/07/2026

Vi har desværre helt uventet mistet vores dygtige økonomimedarbejder og står derfor i den svære situation, at vi søger en ny kollega til vores økonomifunktion.

Stillingen er på få timer og er derfor oplagt for dig, der ønsker et fleksibelt deltidsjob - samtidig med, at du bliver en del af et skønt og engageret team, hvor samarbejde og godt humør er en vigtig del af hverdagen.

Kender du den rette - eller er det måske dig selv? Så hører vi meget gerne fra dig.

https://jobnet.dk/find-job/c436eea5-f43e-4509-ba69-f43c691ed727

KLUB TRUMFVi har de sidste 2 år udviklet pilotprojektet KLUB TRUMF.Formålet med KLUB TRUMF er et gruppebaseret tilbud ti...
27/07/2026

KLUB TRUMF

Vi har de sidste 2 år udviklet pilotprojektet KLUB TRUMF.

Formålet med KLUB TRUMF er et gruppebaseret tilbud til børn og unge i alderen 8 til 17 år, der har været vidne til eller udsat for vold i nære relationer. KLUB TRIMF fungerer som et trygt og fortroligt fællesskab, hvor børn og unge kan dele erfaringer, spejle sig i hinanden og arbejde med deres oplevelser og følelser gennem samtaler, øvelser og aktiviteter.

Vi har efter de 2 første år lavet en evaluering, hvor vi har haft 6 fokuspunkter:
- Tryghed og relation til gruppelederne
- Følelsesmæssig udvikling
- Trivsel
- Fællesskabets betydning
- Effekt på familien
- Forældreinvolvering
- Anbefalingsgrad

Samlet konklusion på KLUB TRUMF er:
Evalueringerne fra både børn, forældre og fagpersoner viser en meget høj og ensartet positiv effekt af KLUB TRUMF.

På tværs af forskellige målinger og skalaer ligger vurderingerne gennemgående højt (ca. 76–96% tilfredshed), med særligt stærke resultater inden for:

Tryghed og relationer
Følelsesmæssig udvikling og redskaber
Øget trivsel hos barnet
Høj anbefalingsgrad fra forældre

Indsatsen skaber ikke kun forandring for barnet, men bidrager også til:

Et fælles sprog i familien
Bedre håndtering af svære følelser i hverdagen

Samtidig viser evalueringerne, at redskaberne fra forløbet aktivt anvendes i praksis, og at der er efterspørgsel på flere og målrettede gruppeforløb.

KLUB TRUMF er en virkningsfuld og efterspurgt indsats, der styrker børn i sårbare positioner og skaber varige positive forandringer – både for barnet og familien.

Vi glæder os til at starte nyt hold op til september.

24/07/2026

Når vold påvirker arbejdslivet💻

Vold i nære relationer bliver ikke hjemme, når arbejdsdagen begynder. Den påvirker også arbejdslivet.

En medarbejder, der lever med vold eller kontrol i hjemmet, kan for eksempel:

- Have mere fravær eller flere korte sygemeldinger.
- Have svært ved at koncentrere sig eller virke anderledes end normalt.
- Modtage mange opkald eller beskeder fra en kontrollerende partner.
- Være bekymret for, hvad der sker derhjemme, mens vedkommende er på arbejde.

De her tegn betyder selvfølgelig ikke nødvendigvis, at der er tale om vold. Men de kan være en anledning til at være nysgerrig og tage en omsorgsfuld snak.

For mange af de kvinder, der bor på Esbjerg Krisecenter, betyder det meget at kunne passe deres arbejde eller uddannelse under opholdet. Hvis det er muligt, og det kan lade sig gøre på en sikker måde, støtter vi dem i at bevare en så normal hverdag som muligt. Er det ikke en mulighed, hjælper vi med at skabe overblik over de næste skridt og samarbejder med de relevante myndigheder, arbejdspladser og andre fagpersoner.

Men som leder, HR-medarbejder eller kollega kan du gøre en stor forskel. Du behøver ikke have alle svarene. Det vigtigste er, at du reagerer, hvis du bliver bekymret, lytter uden at dømme og hjælper med at finde den rette støtte.

Hvis en medarbejder fortæller, at der er vold i hjemmet, er det vigtigt, at personen bliver mødt med respekt og taget alvorligt. Ingen skal stå alene i den situation❤

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvordan du bedst hjælper en medarbejder eller en kollega, er du altid velkommen til at kontakte Esbjerg Krisecenter. Vi rådgiver gerne.

På Esbjerg Krisecenter har vi i de sidste 4 år haft 117 børn boende.117 børn som har oplevet vold i familien.117 børn so...
20/07/2026

På Esbjerg Krisecenter har vi i de sidste 4 år haft 117 børn boende.

117 børn som har oplevet vold i familien.
117 børn som kan have ar på sjælen.
117 børn som har større risiko for at få lavt selvværd.
117 børn som har oplevet hoved- eller mavepine som følge af vold.
117 børn som har øget risiko for at udvikle angst, depression eller PTSD.
117 børn som har svært ved at føle sig trygge
117 børn som kan leve med konstant uro.
117 børn som enten har reageret med vrede og aggression eller trukket sig fra fællesskabet.
117 børn har oftere udfordringer med at skabe og bevare gode relationer.
117 børn har større risiko for at mistrives i skolen og føle sig ensomme.

Men det er også
117 børn som har fået tilbudt psykologsamtaler
117 børn som har fået tilbudt samtaler med Bo på krisecenter
117 børn som har fået tasker fra Mary Fonden
117 børn som kan opleve sikkerhed og tryghed.
117 børn som kan opleve ro og stabilitet.
117 børn som kan opleve bedre psykisk trivsel.
117 børn som kan opleve øget selvværd.
117 børn som kan opleve følelsesmæssig udvikling.
117 børn som kan opleve at få redskaber til at håndtere følelser.
117 børn som kan opleve bedre koncentration og læring.
117 børn som kan opleve forebyggelse af langvarige følger.
117 børn som kan opleve læring om grænser og respekt.
117 børn som kan opleve styrket modstandsdygtighed (resiliens).
117 børn som kan opleve håb og tro på fremtiden
117 børn som er blevet set, hørt og forstået.

Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at vores kære kollega, Mette Nygaard Gram, pludselig er taget fra ...
17/07/2026

Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at vores kære kollega, Mette Nygaard Gram, pludselig er taget fra os.

Mette var et menneske, der satte spor hos alle, hun mødte. Hun mødte andre med empati, varme og stor tålmodighed.

For Mette var familien og vennerne omdrejningspunktet i livet. Hun talte ofte med stor kærlighed, omsorg og stolthed om dem.

Som kollega var Mette fagligt dygtig, engageret og altid klar til at hjælpe. Hun bidrog med både hjerte og faglighed, og hendes positive energi gjorde en forskel – ikke kun i arbejdet, men også for os omkring hende.

Vi kommer til at savne hendes smil, hendes latter, hendes nærvær og den varme, hun bragte med sig. Men også hendes smittende humør og lune humor.

Når Mette kom på arbejde, var hun den som samlede til fælles frokost, da Mette ikke gad madpakker. Så ofte fik vi mad udefra når Mette var på arbejde.

Minderne om Mette vil leve videre hos os, og vi er taknemmelige for den tid, vi fik sammen.

Vores tanker og dybeste medfølelse går til Mettes familie, venner og alle, der stod hende nær.

Æret være Mettes minde. 💕

Adresse

Borgergade 6
Esbjerg
6700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Esbjerg Krisecenter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del